Reklameindhold, primært for Ché Fè (ChefMade), men også for det ene og det andet. Det fremgår. Jeg har dog modtaget 0kr for omtalen, – så man kan vel betragte det som fødselsdagsgaver…hah! – I like to think so!
Jeg holdte 35-års fødselsdag lørdag aften.
Veninderne, 15 stk i alt, var inviteret til middagsselskab og efterfølgende fest ude i byen. Jeg havde virkelig gjort alt i min magt for, at de allesammen skulle få en oplevelse, de ikke sådan lige glemmer.
Så hvis du skal holde en festmiddag – med ALT, som dertil hører…jamen, så lad mig da lige give dig denne her slags step by step guide, som du kan kopiere, og så lover jeg dig, at dine gæster vil blive imponerede og falde i svimer over, hvor fint du har lavet det hele… Let’s be honest, hvem vil ikke gerne sole sig lidt i gæsternes rosende ord?
Fantastiske blomster, gennemført borddækning, smukke omgivelser, lækker mad, god vin, rigelige bobler og de bedste veninder.
Hvad mere kan man ønske sig?
Der er bare noget særligt ved at holde en fest for sig selv. Det synes jeg. Jeg elsker det, og jeg er typen, der virkelig nyder at være midtpunkt – big surprise! Men faktisk kan jeg endnu bedre lide det, hvis mine gæster føler sig særlige og specielle og godt taget i mod. Derfor går jeg altid utrolig meget op i at give mine gæster – hver og én – en helt fantastisk oplevelse. Det gør jeg både ved at investere tid og energi i at dække et smukt bord, dekorere med fine hjemmelavede blomsterdekorationer, skrive personlige bordkort og lave små menuer, der kan ligge på gæsternes pladser.
Jeg vælger både omgivelser, mad, vin, og gæsterne med omhu. Jeg vil klart hellere invitere 3 af mine bedste veninder end 30 bekendtskaber, som jeg alligevel ikke når at snakke med. Denne gang blev det til et sted i midten med 15 gæster. Jeg synes det passede godt. Alle pigerne er mine gode, nære veninder – nogle tættere end andre, naturligvis – men jeg holder virkelig af hver og én, og med 15 var der også tid til at hygge med dem alle.
Mad og vin: Ché Fè og Erik Sørensen vin (gennem ChefMade)
Som det fremgår øverst i indlægget, er middagen i samarbejde med ChefMade. Jeg holder meget af folkene bag ChefMade, og derfor er det også med største stolthed, at jeg laver reklame for dem og fungerer som ambassadør for det top-fede koncept med at få en Private Dining oplevelse. Denne gang havde jeg hooket op med Alejandro fra restaurant Ché Fè, der er et 100% økologisk trattoria (italiensk, hvis nogen skulle være i tvivl). Jeg har en ting for italien, har I nok efterhånden opdaget, hvis I har læst med igennem 2018. On that note… nu er der ikke lang tid til, at jeg rejser til Rom igen, – kæft, jeg glæder mig!
Se lige billederne, hvor lækkert det ser ud. Middagen fra Ché Fè var udsøgt – men det er den sådan set altid, når jeg samarbejder med ChefMade. Jeg har i hvert fald endnu ikke haft en skuffende oplevelse. Pigerne blev godt mætte og der var hele tiden nok vin i glassene. Gør dig selv den tjeneste, at besøge Ché Fè næste gang du skal ud at spise. Nu var Micky jo ikke med til denne fest, så jeg har allerede besluttet, at han og jeg skal på restaurantbesøg snart.
Snacks
Jomfruhummer marineret i Timor peber.
Spelt og sprøde grønt salat.
Bøffel mozzarella caprese a la CHÉ FÈ.
Mantova græskar og Radicchio Trevigiano indbagt i filodej.
Aubergine ruller i Calabrese måde.
Sort ris Arancini med spicy tomatsauce.
Vin: Contarini Prosecco Brut, Treviso DOC
Fornemt brus, indbydende aroma (akacie) let, helt tør, frisk og sprød -en flot Spumante. Contarini er et af de førende huse i Conegliano regionen og er mest kendt for sin Prosecco. Vinmageren er uddannet på byens egen vinskole -den ældste og nok fornemste i Italien- og har givet denne spumante en fint ry.
Forret
Pasta af økologisk semola med mascarpone, Montoro løg og caviar.
Vin: 2017 Tramin Pinot Grigio, Cantina Tramin, Alto Adige DOC, Sydtyrol
Gnistrende frisk, luftig, fokuseret og lang i smagen.
I det nordligste Italien ligger Cantina Tramin ved foden af Dolomitterne i kanten af Alperne.
Den topprofessionelle vinmager Willi Stürz styrer produktionen benhårdt og med præcision for at sikre, at hver flaske tydeligt afspejler druens typicitet og unikke karakteristika. I 2004 blev han kåret som Årets Vinmager i Gambero Rosso.
Hovedret
Kalvemørbrad, rødvinssauce, karljohansvampe og trøffel.
Vin: 2017 Valpolicella Classico, DOC, Speri
Den klassiske, elegante Valpolicella, som er umiddelbart drikkeklar og født til middelhavsmad, forretter og pasta. Frisk, sprød og læskende med druenær smag, frisk syre og toner af viol og kirsebær.
Dessert
Tiramisu
Vin: Krohn Senador Port, Tawny
Senador er en overbevisende introduktion til Krohns overlegne mesterhold af Tawny Ports!Blev oprindelig tappet til senatorerne i Portugals parlament, men (som forventet af elitehus) bedre end det meste i klassen. Fin balance mellem modenhed og bæragtig frugt.
♥
Konceptet med private Dining er, at man gennem ChefMade booker den kok eller restaurant, som man ønsker skal komme hjem til én, eller hen til en adresse, hvor man skal holde fest. Så tilbereder kokken maden, – det meste har kokken tilberedt forud – og så bliver der ellers anrettet til den helt store guldmedalje. Som vært kan man læne sig tilbage, nyde sine gæster og slappe af, fordi al madlavningen, serveringen, og oprydningen i køkkenet (yes!!!) klarer kokken. Prismæssigt er der bred variation. Man kan købe en forholdsvis billig udgave, eller man kan skalere op og booke landsholdkokke eller lign. og få serveret et helt hav retter. Man vælger selv hvordan middagen skal sammenstykkes og planlægger det hele i samarbejde med ChefMade, der sikrer sig, at du som kunde og vært til din egen middag får en gennemført god oplevelse.
ChefMade samarbejde med Erik Sørensen Vin, så man kan også få vinmenu med i sin pris. Det er ret smart – på den måde er der tænkt på det hele. Du skal stort set ikke bekymre dig om andet end hvilken dug, der skal på bordet og hvilke perleøreringe du skal have på til dit pink tylskørt…nå ikke? (Sig mig, er det kun mig, der har den slags bekymringer?) Og nårh jo, hvis du minder om mig, så skal du så også liiiiiiige bekymre dig om valget af festtema, blomsterdekoration, bordkort, invitationer (glem ikke det!), lyssætning, underholdning, musik, tylskørt, glimmerøjenskygge, dansesko osv. osv… haha. Men det er jo netop derfor, at det er SÅ genialt med ChefMade – det er da i det mindste et par “to-do”s, som man kan slette fra listen.
Lokaler: Blank Venue
Inde midt i København, på H.C. Andersens boulevard, finder man et fantastisk lokale, som man kan leje sig ind i – under navnet Blank Venue. Lokalet, som I kan se på billederne, egner sig perfekt til en reception eller en festmiddag som min. I og med at lokalet er ‘blankt’ eller ‘hvidt’, alt afhængigt af hvordan man læser navnet, kan man jo pynte op og lave sine egne installationer, borddækning osv, så man får præcist den stemning, man ønsker sig. Jeg gav den gas med grene, blomster, lyskæder og glimmer til den helt store guldmedalje. Det kan I jo se på billederne. Men man kan altså ikke blive hængende hele natten og feste igennem med høj musik, skal det lige siges – derfor tog vi også videre på At Dolores omkring midnatstid.
Bordkort og menuer: Creative Wood
Jeg nøjedes ikke ‘bare’ med at lave bordkort og menukort selv. Jeg allierede mig med Samanda fra Creative Wood, der indgraverede både navne og små personlige hilsener i de speciallavede bordkort af plexiglas, så mine veninder allesammen kunne læse en lille hilsen til dem selv, der beskriver hvad jeg finder særligt ved dem hver i sær og vores gode venskab. På bagsiden af de fine plexiglasplader malede jeg med lidt akrylfarve i lyserøde nuancer. På den måde stod den hvide skrift endnu tydeligere frem og det så smukt og dekorativt ud på bordet.
Creative Wood står også bag de smukke menu- og vinkort, og det fantastiske velkomstskilt, som jeg havde fået lov at låne.
Blomster: Mig selv & Florist Lars Jon
Når jeg skriver, at blomsterne er “mig selv” ovenfor, så er det fordi jeg selv har lavet dekorationerne. Naturligvis har jeg det, får jeg lyst til at skrive, fordi jeg har jo sådan en kreativ spire i min krop, og jeg kan slet ikke lade være. Men det er med kyndig vejledning fra dygtige florist Lars Jon, der var så sød at indkøbe de smukke blomster til mig – jeg havde specifikke ønsker om rødlige nuancer (I véd, hele farvepaletten fra orange til peach til lyserød, pink, postkasserød og bordeaux.) Han lavede i sin tid min brudebuket, og den var en dream come true (og jeg havde intet haft at gøre med den), så jeg turde virkelig godt stole på hans evne til at vælge rigtigt uden min indblanding. Det er jo trods alt, what he does.
Prikken over i’et… Underholdning: MySelfie
Der skal bare lidt lir til, når man holder fest. Og gerne noget, der får folk til at hygge sig sammen…grine, fjolle, pjatte og te sig skabet. Det er skønt, når det sker. Og når man, som jeg, inviterer 15 ladies, der kender hinanden sådan lidt på kryds og tværs, så er det meget rart at have noget, der kan få dem til at løsne lidt op og grine af noget sammen – også inden vinen slår ind.
Jeg havde lige akkurat set Løvens hule, hvor MySelfie lykkedes med at få en investering på 1 mio kr fra hele holdet af løver. Er det ikke sejt? (lad os lige give dem en hånd for det!). Men straks tog jeg fat i dem, for at booke en MySelfie til min fest. Jeg glæder mig til at se alle billederne, som jeg kan hente online (har ikke lige nået at få det hele set igennem endnu).
Der er vist ingen tvivl om, at pigerne hyggede sig med min lille gimmick, som sådan en MySelfie jo også er. Den er både en gimmick og et samlingspunkt for festen. Det var virkelig et fint indslag, som jeg er glad for at jeg valgte til. Faktisk er jeg en anelse ærgerlig over, at vi ikke havde sådan en MySelfie ved dansegulvet til vores bryllup, – men lad nu det ligge. Vores bryllup var perfekt…
Gaver: Trampolintur, Instax kamera og…
Jeg fik simpelthen sååå mange fede gaver. Og jeg må erkende, at enten er jeg virkelig nem at gennemskue, ellers så kender mine veninder mig bare RIGTIGT godt…fordi der er ikke én eneste gave, der skal returneres. Jeg er vild med alt jeg fik.
Se hvor heldig jeg var:
Adgang til køkkenklubben (intern ting),
Aperol (who would know),
Smuk ferskenfarvet kjole fra MSCH,
Hvid tshirt med GAME OVER tekst fra Munthe,
Et klippekort til børnepasning (jatak!!!),
Rosé Champagne, en tur i trampolinpark og skridsikre sokker (jeg er vild med det),
Chanel lipgloss og den fineste mørkeblå hårbøjle fra Pico,
En smuk håndlavet krukke og den fineste pop-up bog fra Hermes,
En fin lyserød T -shirt fra Coster Copenhagen,
Kimonosæt fra Cecilie Copenhagen,
Kort flæsenederdel fra Neo Noir,
Fotosshoot,
Steve Madden sandaler,
Perlespænder til håret
…og en tur på Nimb, hvor jeg skal spise champagnebrunch med min bestie.
Dertil fik jeg en masse kærlige kort og breve – hvor betyder det bare meget, når folk gør lidt ekstra ud af det!
Okay okay, jeg fik SÅ mange fede gaver fra mine veninder. Gaver, der er købt med omtanke og indlevelse, hvilket naturligvis er de bedste gaver…
Men… én gave, der kom med posten lige inden festen, var fra en mere kommerciel kant. Fra Instax. I har måske set deres kameraer på Instagram – jeg elsker dem. Og jeg synes sådan set, at det var ret cool, at sådan et kamera lige dumpede ind i brevkassen. Jeg er vild med mit ny lyserøde Instax mini kamera. (Jeg ELSKER når virksomheder gør deres forarbejde, og undersøger HVEM det er, de sender gaver til.) Et Lyseblåt kamera, som de også laver, havde jo været helt ude i hampen…haha. Det ved vi allesammen, ik?
En reaktion
Hvor er din fantastiske lyserøde nederdel fra? Den må jeg simpelthen eje!?