Annonce
Gad vide om det her er “the magic trick” som jeg har ventet på?
Fordi min baby kan ikke sove. Men måske han kan nu?! Vi får se… Jeg lover at følge op om et par uger.
For en uges tid siden luftede jeg for jer læsere, at jeg var ved at blive absolut sindssyg. Læs her. Luca sover nemlig ikke om natten. Og tak – for I har været SÅ søde til at give jeres gode råd med på vejen. Jeg har læst med med stor interesse, og vi har forsøgt os med flere af jeres forslag.
Jeg har blandt andet lagt Luca til at sove i et andet lokale end os. Jeg har sørget for at han får en ekstra stor portion grød inden han skal sove. Farmand er også totalt på banen, så jeg får lidt søvn. Jeg har haft Luca ved lægen og fået tjekket ører. Og så jeg har etableret det her samarbejde med Tyngdeposen, fordi der var flere, som anbefalede den. Og som bloggermor tænkte jeg da straks – den dér, den må jeg teste. Så ser vi om den virker og om jeg skal investere i den, for good.
Det er nemlig sådan, at man kan købe og teste tyngdeposen – og hvis den ikke virker efter 30 dage, så kan man returnere den og få 50% af udgiften retur. Det synes jeg egentlig er ret cool. Så har man nemlig ikke spildt en hel masse penge, hvis den ikke fungerer på lige præcis ens baby.
Men noget tyder nu på, at den virker på Luca. Jeg testede den for første gang i nat. Og selvom der godt nok står i de medfølgende papirer, at det kan tage 7-14 dage før babys søvnmønster tilpasser sig “de nye forhold”, så virkede det faktisk som om, at han sov en bedre og dybere søvn.
Tyngdeposen fungerer sådan, at der er integreret tyngde i små rum, der dækker maven og brystet. Den føles som en lidt tung (kærlig) hånd på babys mave, når han skal sove. Og når man har et barn som Luca, der spjætter og møver rundt hele natten i sengen for konstant at vække sig selv – og alle andre i huset – så tror jeg at det er en god idé, at han ligesom “holdes rolig” med hjælp en den tyngde som posen bidrager med. Han sov i hvert fald i nat fra kl 20.30 – 01.00 og igen fra kl 01.30 – 03.00 og igen fra kl 03.15 – 04.30 for så at slutte af med at sove helt fra kl 05.00 – 08.15. Jeg ved godt, at det lyder meget fragmenteret, men i forhold til at han normalt vælter rundt i sengen non-stop og at han stort set slet ikke sover om natten, så er det her er gigantisk skridt for Luca, for os som familie – for menneskeheden 😉
Og husk nu lige, det her var første nat han sov med tyngdeposen. Jeg spår virkelige gode resulater for os – men nu må vi se. Jeg håber I får mere positivt indhold og mindre træthed fra min side her på bloggen fremover.
I’ll be back.
Sov sødt 😉