Se hvad der skete, da jeg glemte alt om…

…de sociale medier, blogposts og YouTube videoer i en uge! Jeg holdt ferie – sådan rigtigt!

Det er vildt, ikke? At vi (tillad mig at generalisere) er blevet så afhængige af vores mobiler, tablets og computere, at vi konstant er online og linket op på de forskellige sociale medie platforme… Jeg husker i hvert fald svagt, at der var engang, hvor når man holdt ferie, så var man ikke på kontoret. Man var ikke på sin mail (eller dengang var der sgu ikke engang mail – der fik man brevpost – ja, så gammel er jeg!) og man var ikke på sin telefon – for dengang havde man fastnettelefoner med et arbejdsnummer tilknyttet – adskilt fra ens privatnummer.

Langt de fleste jeg kender har i dag det samme nummer. Og når man ikke er på kontoret, jamen, så er man på mobilen. Når man skifter job følger nummeret med – og der er ingen adskillelse i privatliv og arbejdsliv på de sociale medier, på mailen eller i de opkald man modtager. Det er en stor pærevælling, for det er altsammen noget, der definerer “hvem vi er” og en del af en samlet identitet hvor job og familie ligestilles.

Men nu skal det være nok for mit vedkommende. Jeg er ALTID på job. Og jeg kan egentlig godt lide det, men nu havde jeg lige brug for en break. Så selvom jeg sagtens havde kunne planlægge blogposts forud og opdatere min Instagram med fotos fra ferien – så lod jeg være. Jeg lukkede simpelthen ned for min mail, min blog og mine sociale medier i en uge – næsten!

Og se her hvad der skete. Jeg hyggede mig med familien. Jeg fandt tid (sådan rigtigt tid) til mine drenge, – den slags tid, hvor man kigger på hinanden mens man taler sammen, fremfor at have blikket rettet mod en skærm mens man fraværende semi-kommunikerer. Jeg fandt tid til at kysse min kæreste – sådan rigtigt. Hvor jeg bare slappede af og nød at vi var sammen. Jeg fandt tid til at nyde dagen. Nyde solen. Bare nyde.

Jeg kan anbefale det.

Mindst én gang om året vil jeg tage fri på den måde. Hermed basta!

IMG_1195

IMG_1104

IMG_1116

IMG_1157

IMG_1087

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN