For tre år siden, præcis, lykkedes det mig at hive sejren i land. Sejren i Den store bagedyst og titlen som Danmarks bedste amatørbager. Måske en uvæsentlig titel og blot kulminationen på et virkelig velproduceret semi-reality-program på DR1, men ikke desto mindre en titel og et trofæ, der vendte op og ned på min tilværelse.
Jeg er mange (læs MAAANGE) gange blevet spurgt, om jeg vidste at jeg ville vinde – den dag vi gik ind i bageteltet for sidste gang, – i finalen. Og mit svar er altid det samme: Jeg vidste at jeg kunne vinde. Jeg følte at sejren var min og jeg troede på mig selv. Men man véd jo aldrig.
Den dag idag er jeg stadig ret sikker på, at min tro på mig selv og min følelse af, at sejren var min, var med til at hjælpe mig igennem finalen på bedste vis. Jeg tror på, at vi mennesker skal tro på os selv. Det er så vigtigt at tro på alt det som vi formår, hvis blot vores vilje er stærk nok. Og min vilje var stærk. Jeg ønskede virkelig brændende at vinde, – jeg ville bare vinde! Og hurra for det, for det lykkedes jo 🙂
I skal allesammen vide, at den måde som konkurrencen forløb på og den måde vi konkurrenter havde det med hinanden indbyrdes var god. Vi passede godt på hinanden og heppede på hinanden. Som min ven, River, sagde, så vil man jo hellere slå sine konkurrenter på deres bedste dag end på deres værste. Ikke sandt. Og det var en fair finale. Jeg havde dog en meget klar fornemmelse af at sejren nok var min, da vi skulle til bedømmelsen. Den følelse byggede jeg på det faktum, at jeg havde præsteret stort set fejlfrit i løbet af de to finaledage, hvorimod mine konkurrenter havde kæmpet med lidt af hvert. Så nej, jeg vidste ikke at sejren var min, men jeg vidste at chancerne var meget store!
Jeg vandt med denne lækre lagkage og disse skønne petit fours. Du finder opskrifter via links til DRs hjemmeside herunder.
Herunder billeder fra min generalprøve hos mine forældre…