Jeg er slet ikke så sej… Og det er okay!

FullSizeRender

Med årene har jeg fundet ud af, at jeg måske slet ikke er så sej. Og at det er okay. Da jeg var yngre, havde jeg et virkeligt stort behov for at være sej. Udholdende. Stærk. Dygtig. Hele tiden bedre end jeg var igår…Ikke nødvendigvis bedre end andre – bare hele tiden bedre end mig selv.

Dét behov har jeg ikke længere, for at sige det mildt. Jeg har fundet ud af – jo ældre jeg er blevet – at det faktisk er helt okay ikke at være sej og stærk hele tiden. Hver ting til sin tid, ik?! Nogen gange har vi mennesker brug for hinanden, og hvis jeg altid skal være den stærkeste, jamen, hvornår er det så lige, at nogen skulle kunne hjælpe mig?! Nej, så er det meget bedre at kunne give efter og bede om hjælp, når man har brug for det. Acceptere, at man ikke altid er sej.

En tydelig erkendelse af netop dette fik jeg da jeg fødte min 3. søn for nylig. Midt under fødslen måtte jeg få en epidural-blokade for at klare smerterne. Og det lyder måske meget normalt – men her er der tale om en kvinde, der i sine to tidligere fødsler har svoret, at skulle føde UDEN bedøvelse og klare den selv, som en rigtig ur-kvinde. Og tænk en gang – sikke noget “crap”. Det er da fuldstændigt ligegyldigt om man leger ekstra sej under en fødsel – fordi hvem er det lige, der skal få noget ud af, at man piner sig selv mere end højst nødvendigt? Vi spiser jo også panodiler, når vi har hovedpine, ik! Nej, jeg er glad for at være blevet klogere, og at have fundet ud af, at det er okay ikke at være bedre og stærkere hele tiden. Nogle gange er vi jo allesammen bare mennesker, der har brug for hjælp (eller bedøvelse…haha) – og så er det bare at bede om det.

Det samme gjalt jo under min skilsmisse, som I ved. Da måtte jeg også bede om hjælp. Eller under bagedysten, da gode råd var dyre, når alt gik galt. Så må man spørge sig frem og række ud efter en hjælpende hånd.

Faktisk føler jeg mig for første gang i mit liv stærkere, fordi jeg tør være svag. Det er det samme med lykken – vi kan ikke rigtigt føle og lykkelige, hvis vi ikke tør mærke ulykken.

God dag 🙂 (til alle I stærke kvinder)

/AM

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været Tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der i ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved at illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop