Nogle gange har jeg meget travlt med at fortælle mig selv hvem jeg er! Hvad jeg kan. Hvad jeg vil. Og Hey, det er altså en god ting, fordi det styrker mig i at bruge mit liv på de rette ting, ligesom jeg kun afsætter følelser til det, der fortjener min opmærksomhed.
Men jeg skal love for, at der er årsager til, at jeg i dag er så bevidst om, hvad jeg vil. Og det er primært på baggrund af erfaringer med alt det jeg ikke vil. Jeg mærker nemlig meget tydeligt, når jeg bevæger mig ud i nogle tankemønstre eller praktiserer en opførsel, der sætter mig i situationer jeg ikke vil være i.
Prøv selv at lave øvelsen. Definer hvad du ikke vil være, og hvorfor! Men vær ærlig overfor dig selv, fordi ofte, ja, så er det du ikke vil være tæt forbundet med nogle af de kvaliteter, som du allerede besidder, og som du måske kæmper med at undgå. Og for at kunne ændre på det, så er bevidstheden derom afgørende.
1. Ligeglad
Folk der er ligeglade med sig selv og den verden vi lever i, har jeg meget svært ved at relatere til. Jeg kan ikke være ligeglad, og jeg ønsker heller ikke at være det. Jeg blander mig gerne, og jeg står også gerne på mål for mine holdninger. Men jeg har prøvet at være så langt nede med angst, at jeg ærlig talt var helt ligeglad med det hele. Jeg var i en tilstand at ligegyldighed konstant, og det er noget af det værste jeg har prøvet.
Dog vil jeg tilføje, at det for mig kan være sundt at være ligeglad med nogle ting. Altså ting og emner, der ganske enkelt ikke har betydning for mig selv. Ellers synes jeg, det er svært at være til, hvis jeg skal bekymre mig om alt.
2. Ligegyldig
Det har altid været vigtigt for mig at blive hørt. Set. Lyttet til. Jeg har altid siddet og flagret med hånden i vejret i folkeskolen, og jeg har holdt foredrag for større forsamlinger, siden jeg var 14. Hvis jeg ikke deler ud af mig selv og deler ud af mine holdninger, ja, så føler jeg mig hurtigt ligegyldig. Og det véd jeg jo godt, at jeg slet ikke er – men det er en følelse jeg ikke bryder mig om. Så kære venner, I slipper ikke for mig lige foreløbig.
3. Bitter
Nøj, jeg kæmper med bitterhed – on and off. Big time. Det er den følelse, jeg har allersværest ved at slippe fordi bitterhed opstår i mig, når jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Og min retfærdighedssans er meget stærk. Stærkere end hvad godt er, helt sikkert. Men med tiden har jeg lært at slippe bitterhed og i stedet give plads til tilgivelse. Af både mig selv og andre. Det er en vanvittig svær opgave, det indrømmer jeg. Men det har hjulpet mig at sige det højt til mig selv, flere gange om dagen i de perioder, hvor det ha været sværest: “Jeg er ikke sur og bitter. Det skal jeg ikke bruge mit liv på.”
4. Utro
Det giver vel sig selv, at jeg ikke vil være utro. Men det er alligevel vigtigt for mig at skrive, fordi det er en af de mest forfærdelige ting, man kan byde et andet menneske. Det ved alle, der var været det igennem.
Utroskab tror jeg kun kan opstå, når man mister respekten for hinanden. Og det gælder både respekten overfor hinanden som forældre, kærester, samarbejdspartnere etc. Respekten skal være der på alle punkter, mener jeg. Så jeg går utrolig meget op i hele tiden at mærke efter, om Micky og jeg er på bølgelængde og om respekten for hinanden er intakt. Og hvis ikke, så arbejder vi for det. Det er altafgørende.
5. Syg
Mit helbred er en del vigtigere, end jeg nok skilter med. Jeg ved godt, at mine sociale medier er fyldt med mere kaffe og kage end motion og helsekost, men i hverdagen – ude i virkeligheden – sørger jeg for at spise sundt, varieret og næringsfuldt for at passe på min krop. Jeg vil gerne blive gammel og være der for mine børne- og oldebørn, så det kræver at jeg passer på mig selv.
Jeg vil have både mental, social og fysisk sundhed, så jeg sørger også for at få hjælp, hvis jeg kan mærke at der er ubalance oppe på øverste hylde. Og når min krop er svækket fysisk, så gør jeg alt jeg kan for at få den på ret køl. Jeg motionerer, jeg får frisk luft hver dag, og tillader mig selv at nyde. Jeg tror på, at nydelse er en meget vigtig del af en sund livsstil.
6. Bedrevidende
Ja, det kan være svært. Jeg er vokset op med en forståelse af, at jeg var klog. Altså at jeg vidste meget. Det var sådan noget, jeg ‘lærte’ da jeg gik i folkeskolen og handelsskolen, og jeg altid var en ‘straight a-student’. Det har helt klart til tider gjort mig bedrevidende i mit voksne liv, og findes der seriøst mere irriterende mennesker end dem, der er bedrevidende? Det er i hvert fald ikke noget jeg bryder mig om, så i de sidste 7-8 år har jeg brugt meget tid på at lære mig selv at være ydmyg. Det går heldigvis rigtig godt (når jeg selv skal sige det, hehe). Men ydmyghed er en fin ting, fordi den tillader dig både at have respekt for din egen kunnen og viden og samtidig med at kunne rumme andres.
7. Til grin
Jeg har tendens til at være meget tillidsfuld. Næsten naiv, faktisk. Og her kommer min stærke retfærdighedssans ind i billedet. Fordi når min naivitet og godhed og min uforbeholdne deling af alt hvad jeg véd og kan udnyttes og bruges til andres fordel, så ender jeg hurtigt med at føle mig til grin. Udnyttet. Brugt. Det er det sidste jeg gider være, nogensinde. Og jeg er færdig med at være til grin. Jeg er begyndt at sige fra nu, og jeg gider ikke længere holde hånden over andre menneskers dårlige opførsel i et forsøg på at være ‘the bigger person’, for det ender med at sætte mig i en situation, hvor jeg føler mig ’til grin’.
8. Afhængig
Jeg vil ikke være afhængig af noget. Hverken følgere, likes eller læsertal. Jeg vil skrive, mene og poste præcis hvad der passer mig, og jeg gider ikke bruge tid på at forsøge at behage andre. Det nytter ikke noget. Dér har jeg været, og ved I hvad, det var den værste glidebane nogensinde. Jeg hadede mig selv og den retning mit SoMe eventyr havde taget. Jeg har været meget optaget af følgertal før i tiden, og jeg blev ked af det, når andre fik mange flere følgere end jeg. Fordi så følte jeg mig ‘dårligere’ på en måde. Men det er noget vås. Jeg har alligevel aldrig været hende, de allesammen var vilde med. Og hvad så?
Jo, der er én ting, jeg gerne vil være afhængig af, og det er kærlighed.
9. Angst
Det har jeg godt nok brugt for meget tid på. Jeg anede slet ikke, at man i en alder af 34 kunne blive ramt af en hel tsunami af angst, men det skal jeg love for, at jeg blev sidste år. Det kom i kølvandet på en række svære oplevelser og ubehagelige valg. Men, so be it, og min angst har måske gjort mig stærkere. Det arbejder jeg stadig på at finde ud af. Jeg føler mig faktisk ofte bare meget svag. Men uanset, så er angst én af de ting, jeg simpelthen ikke vil være. Jeg vil ikke lade mig styre af mine tanker. Jeg vil styre mine egner reaktioner og selv vælge, bevidst, hvad jeg vil bruge mit krudt på.
10. Egoistisk
Jeg er helt klart et egoistisk menneske. Noget af tiden. Jeg kan godt lide at gøre, hvad jeg vil. Mene hvad jeg vil. Prioritere mig selv. Men. Men, men, men, da jeg blev mor for 10 år siden, så lærte jeg noget om egoisme. Fordi nok er jeg i min natur egoistisk, men jeg er sandelig også et yderst kærligt og rummeligt menneske, der går gennem ild og vand for dem jeg holder af. Og det er både mine børn, min familie og mine venner. At være der for andre, og udvise både sympati og empati er i sidste ende egenskaber, der opfylder et egoistisk behov i mig. Behovet for at give. Jeg anede slet ikke, at jeg faktisk besidder så megen rummelighed og overskud til andre, som før efter jeg blev mor.
Så nej, jeg vil ikke være egoistisk. Det er ikke en fin ting at være hele tiden. Men der skal være tid til egoisme, for så kan jeg nemlig sagtens rumme at være det modsatte.
♥
Hvad vil du ikke være?
3 reaktioner
Jeg tror jeg hopper med på vognen og siger bitter. Hold op hvor kan jeg bare bære nag i evigheder og hvor har det kostet mig mange venskaber og relationer. Så det tror jeg at jeg vil prøve at gøre noget ved – stop med at være sur og bitter 😅
Og så vil jeg faktisk rigtig gerne til og være en anelse mere egoistisk. Siden jeg blev mor for to et halvt år siden har jeg slet ikke prioriteret mig selv nok. Jeg er desværre ikke så heldig at have en engageret mand/far til mit barn så jeg står med hele “lorten” alene og i al den kaos er jeg slet ikke egoistisk nok – kun på min søns vegne 🤪😂🙈🙈
Jeg vil ikke være sur og i sær ikke sur mor.
Hvis jeg selv skal sige det er jeg ret god til ikke at være sur mor 😊😊
Hej Annemette. Jeg vil ikke lyve/uærlig.
Det er noget jeg ikke vil være. Den er sikkert dækkene for nogle af dine punkter.
Har lært hvor vigtigt det i forbindelse med skilsmisse, dog ikke utroskab.
For 14 år siden blev jeg skilt fra min ex kone efter 3 år, hvor hun hun var blevet meget svært psykisk handicappet, med forskellige psykisk diagnoser. Hurtigt i forløbet valgte vi at være åben for dem der spurgte og til skolen, om hvad der skete i vores hjem, mest for at vores børn ikke skulle forklare sig, da vi på det tidspunkt bode i et lille lokal samfund. Da jeg tog beslutningen om at vi måtte skilles, meldte jeg også ud, at var min beslutning, og hvorfor jeg gjorde det. Det er selvfølgelig ikke alle der havde forståelse for min beslutning, man forlader da en syg kone. Men når jeg fortalte, hvorfor jeg måtte tage, denne drastiske beslutning,for børnene og min skyld, tror jeg de fleste have forståelse for det. Jeg har siden da, kun fået positiv tilbagemelding, for min ærlighed, når jeg har snakket med folk. Nu da børnene er blevet store, giver de også udtryk for, at det har været, en stor hjælp at vi var åben og ærlig om forløbet.
Jeg har kikket på flere af jer, der lever af at dele ud af jeg selv, her på nettet, og i skriver at i vil dele både det gode og det dårlige i jeres opslag.
Men, det holder ikke rigtigt for de fleste,. Når man krasser lidt i overfladen, så er det ikke altid sandheden kommer ud. Jeg ved godt at det kan gøre ondt, men alligevel.
Det skal her siges, at jeg føler, at du er i den rigtige gode ende.
Tak for nogle gode indlæg.