10 dages flyttevarsel… Mega stress!

Helt uventet og ganske meget uden for almindelig planlægning, – ja, så flytter vi. Det er ingen hemmelighed, at vi flytter pga. visse omstændigheder i vores nuværende lejemål. Men mere kan eller vil jeg ganske enkelt ikke skrive, for så ender jeg bare med at få en advokat på nakken.

Men livet er for kort til dén slags

Min beslutning om at vores familie skulle flytte blev taget for 6 dage siden. Og når jeg skriver min, så er den god nok, for det var mig, der alene tog beslutningen, men jeg vidste med 100% sikkerhed, at Micky ville være enig. Og det var han. Eller er han.

Han sad på daværende tidspunkt i Singapore på business, men da jeg ringede og fortalte ham om den situation, som jeg lige havde oplevet, der gjorde udfaldet for mig – så var han helt med på holdet. Der er nemlig ingen af os, der gider bruge vores tid på at have ondt i maven hver eneste gang vi kommer hjem fra arbejde, fordi det ikke føles rart at komme hjem. På dén måde bliver ens hjem nemlig pludselig til et slags fængsel.

2017 var et alt for krævende år følelsesmæssigt for mit vedkommende. Et år, hvor jeg kæmpede for mine børn og min familie, og hvor jeg stod model til lidt af hvert. Jeg har spurgt mig selv gentagne gange i 2017, om ikke jeg kunne prioritere min energi mere hensigtsmæssigt. Og med det mener jeg, at man skal ikke spilde krudtet på unødvendige kampe og bruge penge på advokater og alt det der, hvis man kan undgå det. Nogle gange, tja, så skal man bare sige pyt. Pyt skidt, og så videre.

Så det gør vi. Siger pyt…

Nu skal vi så bare lige finde små 100.000 kr til depositum mm. ud af den blå luft… (hvordan fanden gør man det?)

Og så betyder det også, at vi nu siger farvel til vores gamle og ellers nyistandsatte hjem. Lidt ærgerligt med al den energi jeg liiiige havde lagt i både stue og badeværelse, men sådan er det. Ingen grund til at græde over spildt mælk.

Annemette voss bloomingville bolig

Held i uheld – vi får vores drømmebolig

Når man pludselig står i sådan nogle svære situationer, hvor hele verden er imod én, og hver eneste minut kræver en ekstra indsats, så er der heldigvis altid ét eller andet, der går i den rigtige retning. Sådan var det også denne gang.

Bedst som jeg sad og havde tilmeldt mig de første 4 udlejningsites på nettet og skrevet henvendelser på stort set alt mellem himmel og jord af lejligheder, der bare tilnærmelsesvis mindede om noget, vi havde lyst til at bo i – så fik jeg et svar… lige dér mens jeg sad foran computeren tikkede den ind i indbakken. Det var en mand, der havde set min henvendelse og bad mig ringe. Jeg ringede – vel ca. 10 sekunder efter jeg havde læst mailen. Han blev noget overrasket over den hurtige respons, og endnu mere overrasket, da jeg kunne fortælle ham, at jeg sad på en café lige om hjørnet fra adressen på den lejlighed, han havde til udlejning. Så 8 minutter senere mødtes vi, jeg så lejligheden, og jeg sagde ja. Lige dér på stedet.

Jeg vidste bare, at alt ved den lejlighed var som det skulle være. Prisen, beliggenheden, køkkenet, badet, standen generelt, overtagelsesdatoen – alt var bare perfekt. Okay, lige bortset fra, at der tydeligvis har boet en ryger i lejligheden før os, – men røglugten var næsten væk. Der skal vist bare lige luftes ud, og vi skal ind med vores ting, – og når jeg først har bagt 4-5 omgange vaniljekranse i den ovn, så dufter der sikkert fantastisk…

Beliggenheden er fuldstændig genial. Vi vender tilbage til Charlottenlund, så vores drenge selv kan gå i skole fremover. Vi kommer tættere på ungernes venner og deres fritidsaktiviteter. Vi vender tilbage til det område, hvor vi allerhelst vil skabe vores liv og sætte rammen om det, der skal være drengenes barndomsminder, – så det føles så utroligt dejligt. Og lejemålet er ubegrænset, så vi har godt tid til at spare op, så vi en dag kan købe en bolig, når dét overskud melder sig.

Stress.

Denne pludselige beslutning betyder, at den næste måned – eller 25 dage – står på flytning. Det stresser mig forholdsvist meget, må jeg bare ærligt erkende. Den gamle lejlighed skal pakkes ned i løbet af ugen, vi flytter det første læs i weekenden, og så skal der males og istandsættes i den gamle lejlighed. Vi skal også ud og have fat i et flyttefirma med lift, fordi vi bor lige nu på 1. sal, hvor der IKKE er mulighed for at løfte tingene ned af trappen, – så alt skal ud af vinduet eller ud over altanen. Jep, – det er lidt en udfordring.

Jeg satser kraftigt på hjælp fra venner og veninder – mon ikke jeg kan bestikke dem med en lille kage?

Micky kan jo ikke bare tage fri fra arbejde, så det bliver primært mig, der står med nedpakning, rengøring og al logistikken. Det ved jeg på forhånd, og det er ok. Men det stresser. Så jeg har ryddet kalenderen fuldstændig for alt, der ikke er arbejde eller vigtigt af en eller anden grund. Så alle kaffeaftaler er slettet, – eller udskudt, må jeg nok hellere sige, – til et senere tidspunkt.

Vi kan godt bruge lidt hjælp…

Her er en lille liste over ting, som vi godt kunne bruge hjælp til. Så skriv endelig, hvis I kender nogen. På forhånd tak!

  1. vi mangler flyttekasser. Ikke nogen, der skal hentes i Nordjylland, vel. Men hvis nu at nogen af jer i nærheden af Lyngby ligger inde med flyttekasser, som man må låne – så sig til!
  2. Vi mangler en vinduespudser, der gider pudse vores sprossede vinduer både udenpå og indenfor – til en fornuftig pris, naturligvis.
  3. Vi mangler en, der kan komme og rengøre vores træterasse for alger. Spuler man den? Hvad gør man?
  4. vi mangler et godt flyttefirma, som har en lift. De skal være søde, nemme og fleksible at arbejde med.
  5. vi mangler en maler, der kan instandsætte vores lejlighed, inden vi fraflytter den. En dygtig én til en god pris.
  6. Vi mangler et rengøringsfirma, der kan komme og gøre lejligheden hovedrent (på den professionelle måde) inden aflevering – særligt ovnen.
  7. vi mangler nye senge til drengene. Har I nogle gode idéer. Sovesofaer? Kom med det…
  8. vi overvejer ny sofa, fordi stuen er helt anderledes… nogle gode idéer?

 

 

 

 

32 reaktioner

  1. Tillykke med at det hele alligevel flasker det. Jeg kender godt det med at være hurtig på aftrækkeren i forhold til bolig. Jeg købte vores nuværende andelslejlighed på Østerbro inden min kæreste nåede at se den 😊 Jeg kan anbefale dig at bruge H.C.Andersens flyttefirma. Har brugt dem 3 gange og det har været en success. De har også en lift. Held og lykke med nedpakning og flytning 😊

  2. Hvor rammer dit indlæg. Hele sidste år gik med at når vi kom hjem fra arbejde eller egentlig bare opholdte os i vores hjem var vi stressede og havde så ondt i maven. Vores stress skyldte vores underbo, som var op hos os flere gange om måneden for at brokke sig over vores søn på dengang 1 1/2 år. Han var så provokerende og nedladende i sin måde at tale til os på. Kunne ikke forstå at vi ikke kunne fortælle vores søn at han ikke måtte løbe, at man ikke på lave almindelig morgenstøj kl 6 (han sov ligesom til 7) og sådan kunne jeg blive ved. Jeg var så stresset og var endda gravid med nr 2. Vi tog en beslutning i efteråret om at vi kunne ikke mere og vi måtte flytte. Nu har vi købt en lejlighed (før var leje) sikret at vores nye underbo er en børnefamilie der forstår hvordan det er at være en børnefamilie.

    Jeg ved selvfølgelig ikke at det er samme historie som jer. Men den der følelse at man ikke har lyst til at være i sit eget hjem er forfærdelig. Et hjem der burde være tryg og et afslappende sted.

    Held og lykke med flygtningen. Hvor bliver det dejligt for jer.

  3. Har lige et råd til røglugten, stil nogle skåle med eddike, det tager den værste lugt.
    Kom godt videre.🏠

  4. Hej ☺️ Hvor håber jeg for jer, at det nye sted bliver alt hvad I drømmer om. Og at en travl måned også må blive fyldt af glæde pga. det der venter. Jeg ville bare skrive i forhold til at fjerne alger på jeres terrasse. Vi gjorde det hos mine forældre i sommers, og det er så nemt. Måske et sted at spare penge? Man køber bare sådan noget algerens (ved ikke lige hvad det hedder) og blander op led vand. Så skal det ellers bare sprøjtes eller duppes på med en kost. Algerne er lynhurtigt væk. De værste steder skal det måske have to gange. Men jeg tror at der næsten var gået 10 siden mine forældre sidst rensede terrassen, så det er nok ikke værre end det 😄????🏻

  5. Sødeste dig! GODT I nu har fundet noget andet!! Det lyder virkelig som om I har haft seriøst stressende boligproblemer. Man behøver ikke være specielt klog for at kunne regne ud, hvad der sikkert er foregået, og det skal ingen finde sig i at leve med, hvis muligheden er en anden.
    Håber og ønsker det bedste for jer!! ❤❤❤❤❤😘😘
    KH Charlotte

  6. Uhhh kender din mavefornemmelse; boede lykkelig rækkehus med mand og børn. Så fik vi fik en ny nabo, der fulgte desværre utryghed med i sådan en grad, at jeg og min mand var ved at falde fra hinanden (jeg fik dødstrusler og vores små børn kunne ikke lægere færdes fri – og en masse mere). Vi tog beslutningen om at flytte; og fire uger senere sad vi i vores nye hjem. Og vi har det inter mindre end fastastisk. Væk er mavepine, søvnproblemer og tårer over et hjem der ikke var trygt. Sender dig mange varme tanker, og ville ønske at jeg boede tættere på, så ville jeg komme og give et nap med ❤️

  7. Vi brugte flyttefirmaet Jonas, da vi flyttede og kan varmt anbefale dem! De har også lift:-) Et godt råd er dog at se at få bestilt flyttefolkene hurtigst muligt, så der ikke når at være booket 🙂 Held og lykke med flytningen!

  8. Hvis I hyre et flyttefirma, så kan de både stå for hjælp med flyttekasser og nedpakningen.. det gjorde vi da vi flyttede – bedste beslutning ever. Vi kunne bo i vores hjem uden at bo i flytte rod helt op til den dag vi skulle flytte. De brugte en dag på at pakke vores hus sammen i kasser og så var vi klar til at komme videre..

  9. Med hensyn til rengøring skal du næsten prøve happy helper. Mascha bruger dem også derhjemme, de er meget grundige og dygtige, og prisen er fair.
    Tillykke med den nye lejlighed 😊

    1. tak – jeg har allerede brugt happyhelper…vist endda før Mascha fik én. Men jeg synes ikke de er “gode nok” til en flytterengøring. Den skal være MEGET grundig…

      1. Tillykke med alt det nye 🙂
        Enig i at I skal have noget mere professionel rengøring ifm. flytningen, selvom jeg også er glad for vores Happyhelper. Prøv at ringe til Casper fra Housekeeping – måske de kan hjælpe jer.

  10. Pyha, jeg kan så meget følge dig. Vi er selv så sent som i sidste uge flyttet fra Randers til Horsens for at slippe væk fra et forfærdeligt rækkehuskvarter. Jeg følte mig så forhadt og utryg hver gang jeg kom hjem og for sammen når der var nogle der bankede på I frygt for hvad der nu skulle ske.. Det er bare ikke sundt. Alle kærlige tanker til dig og dine, det bliver fantastisk for jer at komme videre ❤️

  11. Hvis det har interesse har vi 15 flyttekasser der ikke fejler noget, som I er velkommende til at hente i Rødovre ?

  12. Det er næsten med bæverende underlæbe keg læser dette indlæg! Vores 2017 var så skidt, da vi var igennem næsten samme historie. Flyttede ind i vores spritnye renoveret lejlighed (overtaget fra min Mormor efter hendes død), men det viste sig at være starten på et levende helvede! Nu har vi købt vores drømmehus og kunne give 2017 fingeren og starte på en ny uden dårlige mennesker omkring os! Aldrig har jeg oplevet noget ligende fra voksne mennesker, puha! Men hvor er jeg glad på jeres vegne over i kommer væk og kan komme videre med drengene🙏🏼 ja så virker stress og flytning som en leg når man står i den situation 👌🏼

  13. Maleren kender jeg. Han ordnede hele vores hus til en fornuftig penge. Kender ham via min mødregruppe, hvor vi ser ham og hans familie privat. Giv ham et kald.
    Ronni 24824311

  14. Annemette du kan prøve at kontakte DMU flyt de er super gode og effektive. Held og lykke med flytningen 😊

  15. Hej Annemette

    Har en god kammerat der er maler til en rigtig fin pris 😊 skriv til mig, så sender jeg gerne nummer på ham 😊

  16. Mmleilange har fået sponsoreret flytning af et flyttefirma. Måske kan du hive fat i dem? 😉 tjek hendes instagram/blog ud, tænker at det nok står et sted. De pakkede både ned og flyttede alle deres ting.

  17. Prøv evt CCC facility service til rengøringen. Jeg bruger dem til rengøring her og er tilfreds. Held og lykke med det hele 👍🏻😊

  18. Hej Annemette. Kender nogle virkelig dygtige rengøringsfolk, som kan klare hovedrengøringen. De er super effektive og til en meget fair pris!
    Skriv hvis det har interesse, så får du deres nummer😊

  19. Hemnes sovesofa fra IKEA! Opbevaring, (dobbelt)seng og sofa i én. Jeg har ledt længe og ikke fundet noget smartere.

  20. Kære Anne Mette
    Man siger jo at flytning kan sammenlignes med at blive skilt. Jeg læste en artikel, hvor en undersøgelse havde vist at det kunne sammenlignes (på stress niveau) med en fraskillelse af sin partner.
    Vi valgte http://www.jyskflyttefirma.dk som har base i Aarhus. Det var en full service, hvor de stod for alt. Det var ikke billigt, men professionelt var det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN