6 I Personlig

Mit livs kærlighed

rejse til budapest micky og ferdinand

I dag er det præcis 4 år siden, at jeg så mit livs kærlighed for aller første gang.

Kl 16.00 udenfor Kaffesalonen ved Søerne i København.

Han havde forinden – i løbet af dagen sms’et mig – …noget med at han ikke var sikker på, at han kunne nå det. Til det havde jeg svaret, at det var et spørgsmål om prioriteter, og et godt tip ville være, at han valgte at prioritere mig fra start, hvis han skulle gøre sig nogen forhåbninger om en relation med mig. (Tænk engang – så direkte jeg var – men det skrev jeg altså til ham.)

Han prioriterede det. Og dér stod han. På den anden side af gaden. Smilende. Jeg satte cyklen og husker stadig sommerfuglende i maven, da jeg gik over mod ham. For han så lige ind i mine øjne. Sådan indtrængende. Vi krammede på den lidt forsigtige måde, som når man krammer et menneske man aldrig før har holdt om. Han bestilte en dobbelt cafelatte på minimælk. Jeg drikker selv med sødmælk, så jeg husker tydeligt hvordan jeg synes, at det var lidt tøset 😉 Men han var alt andet end tøset. Det fandt jeg hurtigt ud af.

Dengang vidste jeg naturligvis ikke, at han var mit livs kærlighed, og jeg anede heller ikke, at jeg ville sidde her med det job og den karriere jeg lever af i dag. Sådan var der meget, som jeg ikke vidste den dag – for 4 år siden. Han anede heller ikke noget om alle de krumspring vores fælles fremtid ville byde på og de mange bump på vejen, som vi havde i vente. Vi mødtes bare dér – helt intetanende. Det er det smukke ved livet, men véd ikke hvad morgendagen bringer, så man kan lige så godt bare leve i nu’et.

Den dag gik vi en tur langs søerne. På min befaling. Jeg ville ikke ind og sidde på en café. Jeg ville ikke være noget sted, hvor man kunne “opdage” os. Jeg havde meget travlt med at sikre mig, at ingen så, at jeg var på en date. Vores date var nemlig kun to dage efter finalen i Den store bagedyst havde rullet over skærmen, så lad mig sige det lige ud: Ret mange mennekser i det danske land var på daværende tidspunkt på fornavn med mig. Og jeg havde endnu ikke meldt ud til offentligheden, at jeg var gået fra min mand… (det er jo også en privat sag, ik!).

Så allernådigst havde Micky indvilget i at gå en tur med mig. Med sin skinny-latte i hånden. Solen skinnede, det kan jeg huske. Lidt skyer var der da – men det var godt vejr. Og han snakkede. Og snakkede. Og snakkede. Og hvis man kender min kæreste, så ved man, at han er egentlig ikke en “snakker”. Han er sådan lidt en mand af få ord, med mindre han har fået lidt indenfor vesten. Men mens han snakkede, sagde jeg ikke et ord.

Dét var det allermest dragende ved ham. For første gang i mit liv havde jeg mødt et menneske, der fik mig til at holde mund – uden at bede mig om det 🙂 Jeg lyttede bare til alle hans historier om dengang han var i militæret og om hans 5, 6 eller 7 brødre (kunne ikke helt holde styr på det – de er ret mange). Han fortalte mig om sine drømme, om sin karriere og om alt det han havde tænkt sig at opnå i livet.

Jeg var solgt. Det tog lige præcis den beskedne gåtur fra kaffesalonen og ned til Planetariet – så var den dér. Jeg vidste bare, at det her var manden. Manden jeg ville dele mit liv med. Jeg tror endda jeg sagde det til ham. Noget i retning af: “nå men, det er vel bare det!”… “Skal vi gå i Torvehallerne og drikke kaffe?” – Fordi pludselig var jeg fuldstændigt ligeglad med om så hele Danmark så mig sammen med Micky. Jeg var forelsket. Totalt. Med alt i mig.

Og det er dét, der er smukt ved kærligheden. Den sletter alt det andet. Den overvinder frygten for at blive “opdaget”. Den lader dig glemme alt omkring dig. Den lader dig smile igennem tårer og lader dig elske på trods af uenigheder.

Så min skat, tak for de 4 år. Tak for hver dag du har holdt mig ud. Tak for at du er der for drengene. Tak for Luca.

Størst af alt er kærligheden.

konfekt reception Annemette og Micky rejse til budapest micky og ferdinand rejse til budapest micky og luca

 

Læs flere indlæg

6 Kommentarer

  • Besvar
    Anne Pahl Christensen
    10. oktober 2017 kl. 8:45

    Sikke en dejlig historie og dejlige billeder. Man bliver helt i godt humør på sådan en tirsdag morgen, hvor første aftale har brændt en af.
    God dag til dig og jer 😊

  • Besvar
    Karina von d'Ahé
    10. oktober 2017 kl. 9:01

    Dejligt indlæg Anne Mette – og tillykke med dagen 🙂

  • Besvar
    Stina
    10. oktober 2017 kl. 9:02

    Kæmpe tillykke med kærligheden ❤️ Det er så smukt skrevet & rigtigt 🙏🏻

  • Besvar
    randi
    10. oktober 2017 kl. 9:36

    Hjertelig tillykke

  • Besvar
    Camilla DS
    10. oktober 2017 kl. 10:59

    Annemette… det var lige hvad jeg havde brug for at læse på en småkedelig tirsdag. Så dejligt livsbekræftende – som kærlighed jo også er!
    Jeg har været sammen med min mand siden jeg var 20(så i 19 år…) og jeg kan stadig få sug i maven over ham. Og det er da sådan det skal være!
    Rigtig dejlig dag til dig og jer❤️

  • Besvar
    TG
    10. oktober 2017 kl. 13:57

    Hej Annemette

    Hvordan fik I kontakt i første omgang?

  • Skriv en kommentar