Det gør virkelig ondt at sige farvel til sin hund. Det ved alle, der haft haft et kæledyr. Og jeg har faktisk bare været rigtigt ked af det – og mut – siden i går, hvor mine forældre skrev på en sms, at nu var Pablo i “Hundehimlen”.
Pablo var min hund. Jeg købte ham da jeg som 20-årig boede i Barcelona med min daværende kæreste. Vi tog ham med til DK, da vi vendte snuderne hjemad, og siden da har han boet hos mine forældre i Vejle. Det kom sig af, at min kæreste og jeg gik fra hinanden, jeg rejste jorden rundt med en veninde, og derefter så var løbet kørt. Pablo havde vænnet sig til omgivelserne og rutinerne hos mine forældre, så de købte ham faktisk af mig, og siden da har han boet der. I 13 år.
Men hver gang jeg besøger mine forældre i Vejle – hvilket er ofte – så kan (eller kunne) man virkelig mærke på Pablo at han og jeg havde et helt særligt bånd. Han var bare min hund – bilder jeg mig i hvert fald ind.
Og mine forældre blev nødt til at aflive ham i går – for det kunne ikke trækkes ud længere. Han har været syg længe.
Så nu skal vi finde en ny lille, blød bamsehund til familien. Men først når vi allesammen har grædt ud og har fået tørret næsen.
Husk nu for søren da at nyde jeres små hunde, så længe I har dem.
Knus herfra.
(og et lille forsinket “Vov” fra Pablo, der nu er i hundehimlen)
3 reaktioner
Min pige er allergisk så jeg slipper for ekstreme dyrlægeregninger og aflivning.
Åh det gør så ondt i hjertet at miste et elsket kæledyr:-( Har prøvet det flere gange og det er lige smertefuldt hver gang. Føler med jer.
Tanker fra Tina
Er der mon nogen der ved, hvor vi kan købe en ny “Pablo” ? Tysk klein spitze !