Præstationskultur, fuck dig!

Sikket massivt præstationspres vi alle sammen er under, – med alt det vi bombarderes med fra alle sider. Eller er det kun mig, der har det sådan? Jeg er i hvert fald selv sådan en kvinde, der lige siden jeg var barn, har suget til mig af alle mulige idealer og mere eller mindre kunstige fremstillinger af verden. Jeg har ædt det hele råt – og med årene skulle man jo tro, at jeg var blevet klogere.

Og alligevel tager jeg mig selv i at sidde og spilde time efter time på at scrolle igennem et feed på min instagramkonto af billeder fra profiler (jeg jo frivilligt følger), der fremstiller verden, – igen – som noget, den nok ikke er i virkeligheden. Profiler, der er fyldt med glansbilleder. Jeg følger også de andre – altså, dem der er gode til at give balance på vægtskålen. Dem der viser livet, som det er – og måske også på næsten provokerende vis fremstiller virkeligheden endnu grimmere og værre end den måske reelt er. Profiler hvor humor, ægthed og grimme billeder fylder (næsten) unaturligt meget. Men simpelthen i et forsøg på at flytte fokus fra glansbillederne.

Jeg har lyst til bare at råbe “fuck dig” til hele præstationskulturen. Jeg har lyst til at vende tilbage til dengang, hvor det handlede om at være en god veninde fremfor at få det til at ligne, at man har mange veninder. Forstår I?

Til dengang hvor man løb en tur, for at have det godt med sig selv pga. den friske luft og kilometerne i benene. Ikke som nu, hvor mange løber en tur for at tage et billede og have det godt med sig selv pga. mængden af likes fra følgere… Jesus, hvad er det for en underlig verden?!

Men samtidig er jeg slet ikke typen, der mener, at man bør gå tilbage til noget som helst. Livet er et lineært forløb, der umiddelbart kun tager én retning – og det er fremad. Så vi kan lære af fortiden og vores nutid. Men fremtiden bør aldrig være mage til fortiden. Så når jeg drømmer mig tilbage til noget er det mere hypotetisk ment.

Jeg ønsker på ingen måde en tid uden internet og sociale medier. Jeg ønsker egentlig ikke at overvægtige modeller skal fylde mere i modebilledet end undervægtige modeller. Jeg ønsker ikke at kvindefrigørelsen skal føre til, at vi en dag på konfronteres med det modsatte: mandefrigørelsen… Forstår I? Jeg søger balance. Og det er som om, at den vi lever i er ude i en voldsom ubalance.

Hvordan oplever I det?

Er det bare mig, der er i ubalance? Jeg skal være den første til at indrømme, hvis jeg er helt afsporet. Men jeg søger inspiration til at anskue verden på en anden måde. Hvordan skal man forholde sig til vores nutid? Gå med? Gå imod? Søge det perfekte? Eller søge det uperfekte? Skal man bare stoppe sin søgen?

Ja, ved I hvad. Måske er det dér svaret ligger. Stop med at søge retfærdighed og balance. Bare stoppe med at søge, og så bare være til. Det tror jeg, at jeg vil prøve for en aften.

God aften derude ♥

 

 

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk