Hjemmelavet islagkage med nøddebund, vaniljeparfait og frosne bær

Jeg er lige tjekket ud.

eyelashxextensionsxannemettexvossx1

Sorry you guys.

Jeg er nygift og lykkelig, – det skal I vide – men samtidig så er det faktisk ikke mega sjovt at være mig lige nu. Jeg vader rundt i en slags klokke, hvor alt omkring mig føles lidt fjernt. Jeg blev ramt af en form for “mavepuster” i starten af ugen, og siden da har det været lidt svært at komme ovenpå. Nogle gange føler jeg mig sgu som en slags magnet for dårlig karma, og det er bestemt ikke noget jeg nyder. Men jeg havner jævnligt i situationer, hvor jeg bliver ked af det eller trist, fordi jeg ikke får sagt ordentlig fra eller ikke mærker rigtigt efter i maven, hvad jeg egentlig selv mener og føler. Dét skal jeg blive bedre til, og jeg skal blive bedre til at fjerne mig selv fra situationer, selskab og relationer, der ikke gør mig glad.

Jeg skal lære, at man behøver ikke gøre alle glade. Man behøver ikke synes godt om alt. Det er faktisk ok at vende kinden til og bare gå i en anden retning. Så ja, det er vel det jeg gør i de her dage…går ned af en sti, som er ny for mig – en anden retning.

Men, I skal vide, at vi nød vores bryllup for lidt over en uge siden maks. Det var så dejligt, afslappet, romantisk og helt perfekt uperfekt – præcis som det skulle være. Jeg vender tilbage med en masse godt om det. Og jeg glæder mig til at fortælle jer det hele.

Men lige nu fokuserer jeg på, at have det godt og forsøge at komme følelsesmæssigt ovenpå. Jeg nyder min mand og Luca – de to store er sendt på sommerferie hos deres far. Så jeg tjekker lige ud, lidt endnu. Men jeg vender stærkt tilbage lige straks. I mellemtiden kan I følge med på instagram, der er jeg stadig “online”.

Afslutningsvis vil jeg blot sige – ingen ynk, tak. Jeg har ikke ondt af mig selv. Jeg er blot bevidst omkring, at jeg skal tage vare på mig selv. ♥

Nyd solen allesammen.

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

4 kommentarer

  • Anita

    Kender det alt for godt 😉 ønsker dig en rigtig dejlig sommer ☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er fornuftigt at lytte til kroppen og især mavefornemmelsen. Du har så evigt ret i, at vi som velopdragne mennesker gerne vil behage alle, og nødig vil såre/skuffe nogen. Engang imellem skal man dog blæse på denne opdragelse og gå efter sin egen intuition, for ellers ender man ved at sige ja til andre med at sige nej til sig selv. Nyd romantikken og kærligheden. Vi andre skal såmænd nok opdage, når du er tilbage på bloggen – så god ferie. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    ❤❤

    Kh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det er så vigtigt man kan det du gør nu. Pas på dig selv. God sommer. Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet islagkage med nøddebund, vaniljeparfait og frosne bær