Mazarinkage med hasselnød, havre og citron (Signaturkage for Gram)

Jeg har fået Botox. Hvorfor skal det være hemmeligt?

chefmade-annemette-voss-4

“Og hvad så?” får jeg lyst til at skrive.

Det er lidt underligt, at jeg er bekendt med ret mange kvinder, der får lavet både det ene og det andet, men langt de fleste tør ikke at stå ved det. Eller jo, de står ved det – bare ikke offentligt. Botox er på én eller anden mærkelig måde enormt tabu-belagt og et meeeeeeget privat emne, når jeg snakker med både veninder og bekendtskaber. Men det eneste, der sker er jo bare, at alle andre begynder at tale om det… “har du set hvor meget hun har fået lavet”, og “ej, nu har det taget overhånd for hende den ene…” – eller I ved, dét der er værre.

Hvorfor ikke bare stå ved det, og så lade folk tale, hvis de virkelig vil?

Er vi ikke for længst kommet til det punkt, hvor vi uden at blinke smider vores super-sized tamponer op på kassebåndet, eller hvor vi åbent fortæller vores veninder (eller læsere på bloggen) om verdens bedste rynkecreme. Vi er kommet til punktet hvor spray-tan og kunstige lash-extensions er helt accepteret som en måde at forskønne virkeligheden. Det behøver ikke være en hemmelighed, at vi “faker” den. Historier fra soveværelset virker heller ikke til at være noget folk længere er rigtigt bange for at tale om, og vi snakker også åbent om psykiske lidelser og fysiske handicap. Altsammen ting, som før i tiden har været mere eller mindre privat og til dels tabubelagt. Misforstå mig nu ikke, – jeg sammenligner ikke Botox med en psykisk lidelse – men jeg vil påstå at samfundet udvikler sig, og at tabubelagte emner med tiden bliver aftabuiseret.

At få Botox falder i mine øjne under den kategori. Det er naturligvis en meget privat sag, hvis man føler, at det skal forblive sådan. Naturligvis! Jeg vil ikke blande mig i, hvad andre siger om deres egne valg. Men jeg føler faktisk et slags ansvar. Jeg synes, at nogen bør stå ved, hvad de får lavet, – også dem, som jeg selv, der bare får lavet ganske lidt. Hvor man kunne narres til at tro, at vedkommende bare var særligt godt veludhvilet. Why not?

Nogen bør aftabuisere Botox. Lad os da snakke om det, for fanden!

Jeg tænker, at det vel handler om, at de fleste kvinder er helt panikangste ved tanken om at blive sammenlignet med tilfælde af botox- og fillerbehandlinger, hvor det har taget totalt overhånd. Det kan jo, som de fleste nok mener, ende ganske galt. Vi har jo alle set kvinder, der er så konstruerede, at de næsten ligner dukker. Hvor man bliver helt bange for, om huden pludselig slår revner… Dem om det, men jeg er altså slet (SLET!) ikke bange for at ende med at se sådan ud.

Altså – jeg er egentlig ikke bange for, hvad folk vil tænke. Hvorfor skal jeg være det? Dem der følger mig her på bloggen og mine nære venner og veninder véd da, at jeg ikke er særligt overfladisk. Vi er vel allesammen overfladiske til tider, eller hvad? Men de véd, at Botox for mig aldrig vil kunne gøre hverken til eller fra i forhold til min psykiske velvære. Jeg har det super godt med mig selv. Og min krop. Og mit maveskind og whatever. Who cares?

Læs også: Skal man fokusere på det uperfekte?

Botox er for mig et quick-fix. En mulighed for at fjerne fokus fra de rynker, der er kommet, på baggrund af tanker og følelser, der måske inderst inde gør mere ondt. Følelser og tanker som Botox intet kan gøre ved. Som man selv må arbejde med. Botox for mig, vil heller aldrig blive en type behandling, der skal skjule min alder. Jeg er stolt af at blive ældre. Og generelt synes jeg at kvinder er flotte – også når de har rynker og er meget ældre end jeg. Jeg kan faktisk godt lide at se, at man har levet et liv. På godt og ondt.

Min mor for eksempel, er en virkelig smuk kvinde, synes jeg. Jeg vil aldrig være ked af at komme til at ligne hende. Og hun har aldrig gjort andet ved sit ansigt end at pleje sin hud ordentligt og fået nok søvn. Det får jeg så ikke…(altså søvn!) haha. Men hendes hud stråler stadig selvom hun bliver 60. Og hun har da rynker. Men hvad så? Hun er smuk.

Så altså, where does that leave me?

Den botox-behandling jeg har fået er fem ganske små stik mellem øjenbrynene. For at fjerne den dybe rynke, der var ved at dukke op, hver gang jeg blev ked af det. Og jeg glæder mig max over effekten.

Mere hellig er jeg sgu heller ikke. Den dumme rynke mellem mine øjenbryn, den alene gjorde mig faktisk ked af det. Den mindede mig hver eneste dag om dårligere tider.

En åndssvag rynke, der var kommer på baggrund af alt for mange sorger, frustrationer og bekymringer de sidste års tid, – ja den skulle bare væk, skulle den. Den dumme lille rynke skulle ikke få lov at komme med ind i mit ægteskab, som står for døren. Så væk med den baggage. Det føles lidt sådan: “ud med gammelt lort” / “ind med nye glade minder”. Helt simpelt – helt vildt overfladisk 😉

Det lyder ganske banalt – selvom der stikker noget dybere under, – men lad jer nu ikke narre. Jeg synes da også det er pænt. Væk med rynken. “God dag” til et gladere ansigt.

Nu må vi se, om jeg får lyst til at holde det ved lige. Det tænker jeg da, men jeg føler mig absolut ikke hooked. Slet ikke, faktisk. Jeg synes det er fedt nok, men jeg tror jeg har det med Botox, som jeg har det med selvbruner (måske en mærkelig sammenligning?) – jeg bliver nok aldrig den heeeeelt store fan, som skal have det fikset hver gang effekten aftager.

 

   

5 kommentarer

  • Bente

    Jeg har aldrig forstået, hvorfor det er noget, man ikke vil stå ved. Det er jo ikke anderledes end at farve sit hår for at dække de grå.
    -Jeg mener; …dem, der kender dig bedst kan jo godt se det, så hvorfor skjule det? Og alle andre kan da være ligeglade!
    Med BOTOX er det nok som med børn(eopdragelse) – kvinder er kvinder værst. Vi har simpelthen så travlt!
    Hvis det gør dig glad og hvisker tavlen ren – så er det da det vigtigste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg kan sagtens følge dig. Jeg er 31, har i år mistet et barn i u22 og inden da kastet op i 20 uger. Min hud var grå, trist, dehydreret, bekymret.. jeg har om noget fattet hvad tristhed og manglende søvn kan gøre ved huden. Ja kroppen. Så jeg overvejede quickfix’et et stykke tid. Jeg er dog startet et andet sted end botox. Jeg peeler, renser, derma roller på livet løs. OG det har da om noget gjort en giga forskel. Min glød er tilbage, rynkerne har glattet sig lidt ud. Jeg har aldrig været særlig højtidelig ift rense og plejerutiner. Men jeg har fattet budskabet nu. Og set hvad det kan gøre for huden. Så venter lidt med Botox. Men er også åben for det. En dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Annemette

    Jeg elsker din åbenhed omkring emnet, men jeg er lidt uenig i din måde at formidle det på, du må ikke misforstå mig, men lad mig forklare… Du skriver, at du synes, at det er et super tabubelagt emne, men alligevel udgiver du dit indlæg, hvor du kommer lidt med en begrundelse/undskyldning for, hvorfor du har valgt at få det lavet. Jeg tænker bare ikke, at emnet bliver mindre tabubelagt, hvis vi skal begrunde eller forsvare, hvorfor vi netop har valgt at få lavet botox. Kan du følge min tankegang?

    God aften til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Hej Annemette,
    Jeg får lige som dig ordnet bekymringsrevnen. Intet andet.
    Jeg var ked af altid at se SÅ alvorlig og gal ud. Når rynken begynder at komme igen, spørger mine børn altid: er du sur mor? Og så ved jeg, at det er ved at være tid til BOTOX igen.
    Jeg elsker det og min mand elsker det. Han var ellers STOR modstander i starten.
    Så jeg håber, at du bliver lige så glad for det som jeg er 😊
    God weekend 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Annemette
    Jeg nyder at følge dig netop fordi du altid virker så ærlig og netop sagtens kan tåle at alle os herude på den anden side også får lov at se det upoleret billede engang imellem – Pyhh så er jeg ikke den eneste med begyndende rynker og poser under øjnene 😅 Jeg elsker din ærlighed og dit valg om Botox er da et fedt og modigt valg, vi har kun det ene liv og det skal vi selv leve og dermed tage beslutninger om hvad der skal puttes i det (i mere end en forstand 😉) for at vi ender med at kunne leve det liv vi faktisk ønsker! Du er en sej, inspirerende og skøn person at følge og tak for endnu et personlig indlæg 🌟👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Mazarinkage med hasselnød, havre og citron (Signaturkage for Gram)