WHAT?!… intet hverdagstjams?

Gud, noget er lige gået op for mig. På baggrund af en sød henvendelse fra en trofast læser på Instagram. Hun synes jeg burde blogge mere om hverdagssituationer.

Så tænkte jeg straks, “jamen det gør jeg da!”. Fordi er det ikke det jeg gør? Troede jeg. Tænkte jeg.

Men så satte jeg mig ned og scrollede igennem min blog og lagde faktisk mærke til en tendens. Noget tyder på, hvilket sjovt nok provokerer mit eget lille hovede en smule, at jeg vist skriver en del analyserende, eftertænksomme blogindlæg – og knap så mange af de dér hverdagsindlæg, der omhandler hvad min familie og jeg går og bruger vores tid på.

Faktisk er der forbavsende lidt indhold, der egentlig bare inviterer mine læsere med ind i mit liv. Ofte er det når jeg bliver betalt for det – i forbindelse med kampagner – at jeg bliver inspireret til at dele noget fra hverdagen. Fordi jeg på en måde bliver ‘tvunget’ til det – hvis jeg f.eks. skal fortælle om mine skønhedsrutiner, tv-vaner eller kaffepræferencer. Det skal lige tilføjes, at jeg holde rildt meget af at lave den slags reklamer, – og måske er det i virkeligheden årsagen dertil. At jeg bliver inspireret til at fortælle om noget andet, end mit hjerte og hjerne normalt finder på.

Men, det er typisk mig. Jamen, det er det. Alt det her analyse-pjat.

Jeg har altid været meget ‘oppe i hovedet’ og ikke så meget tilstede i kroppen. Alt det, jeg oplever på min vej gennem livet, kan på irriterende vis altid analyseres, og jeg bruger oceaner af tid på at filosofere over livet og meningen med samme på helt sådan overordnet plan. Det kan faktisk godt være trættende, siger jeg jer.

Jeg analyserer dog mest alene. Og på skrift (men det ved I). Min mand er ikke sådan én, som man sidder og endevender dagligdagens gøremål med for at finde frem til den dybere mening med det hele. Trust me, he’s not. Og det nyder jeg virkelig. Og mine veninder bruger jeg også meget sjældent til den slags. Jeg kan egentlig godt lide at have mine tanker i hovedet, for mig selv, hvor jeg bedst kan ‘styre dem’. Giver det mening?

Men det vil også sige, at den måde jeg oplever livet på – er meget eftertænksom, og det er derfor også de mere ‘tunge’ emner, der ender her på bloggen, fordi jeg antager, at min hverdag og hvilken leverpostej jeg spiser på min rugbrød er trivielt indhold og ingen (altså absolut INGEN) interesse har for omverdenen. Jeg tænker i øvrigt heller ikke, at folk synes det er spændende at se eller høre om vores gåtur med børnene ved vandet en lørdag morgen eller hvad en ‘almindelig dag i mit liv’ består af. Jeg antager, at det er kedeligt, faktisk.

Men når folk så efterspørger hverdagsindlæg, så tænker jeg alligevel, at der måske er noget, jeg mangler at dele med jer, min læsere.

Det skal bare ikke blive sådan noget hverdagstjams på den trælse måde, hvor nærværet daler og det bliver sådan en slags blogging bare for bloggingens skyld. Hvor det er uden ‘noget på hjerte’, forstår I?

Hit me, venner.

Er der noget, I savner, at jeg deler med jer?