Urtetyper og alle de andre, der træffer kloge valg

Reklame for N.A.E

Jeg ville så gerne finde noget oprigtigt at hænge det her blogindlæg op på. Noget, der er ægte, og som er vedkommende for mig, og mine læsere. Ellers så bliver det jo bare reklame for reklamens skyld, og så dør bloggerbaby altså hurtigt. Hvis I forstår. Nej, jeg måtte sgu lige hjem og lægge hovedet i blød. Fordi at fortælle jer om økologisk kropspleje fra N.A.E, tja, det kan enhver vel finde ud af. Men kunsten er jo at finde vinklen.

Så jeg tænkte, hvad er det, ved dette produkt, som jeg synes er ekstra fedt? Jeg taler om N.A.Es kropsplejeprodukter, i form af håndsæber, showergel og deodorant. Jeg hæftede mig ved, at jeg havde en stor begejstring over at det var baseret på urter. Og så kom ideen. Fordi, hvis nogen – jeg mener anybody – havde sagt til mig for 15 år siden, at jeg ville finde begejstring ved urter og at jeg tilmed ville gå op i økologi og pris, så havde jeg bare grint af dem. Sådan kan man jo blive klogere. Men der var engang, omend det er mange år siden nu, hvor jeg ikke kunne drømme om at spise et økologisk æble af frygt for min egen sundhed. (Oh, dear!)

Så dér var vinklen…og hvis jeg nu oveni hatten lige kunne få jer til at trække lidt på smilebåndet af mig og jer selv (forhåbentlig), så er min glæde gjort.
Så her kommer listen over typer, som jeg plejede at grine af… Nu griner jeg mest bare af mig selv og min egen idioti.

Typer jeg har grinet af

Urtetyper : Dengang, jeg var meget ung, synes jeg at alt, der rimede på urt, var hæsligt. Det fik mig til at tænke på sådan nogle kvinder med fuld bevoksning (all over, I véd) og hængepatter, – uden bh. Det er der sådan set intet galt i – altså i dag dømmer jeg ikke. Men dengang, åh, jeg synes at urter var noget hæsligt noget. Helsekostbutikker gik jeg langt udenom (og i dag forhandler jeg selv mit eget kosttilskud i helsekost, er det ik sjovt!). Jeg brugte ikke engang friske urter i mit køkken, før jeg blev meget voksen. Jeg havde sådan en underlig idé om, at dén slags ville være fyldt med dyr, og derfor var de tørrede krydderurter bedre. Sådan har jeg det altså ikke længere… (Nu er jeg så blevet vild med den her – jeg kan selv være en urtetype, kan jeg)

Øko-freaks : Åhåh, øko-freaksne. De var farlige. Dem der prøvede at overbevise mig om, at økologi var godt. De kom der i deres jordfarvede tøj og tjavsede hår, – hvordan skulle jeg dog kunne tage dem seriøst? Jeg var en by-pige, og jeg ville fandeme have, at min mad var klinisk ren og renset for alt, der kunne være farligt. Jeg var sikker på, at økologisk mælk ville blive sur på nul komme dut og at økosmør smagte dårligt. (Ej, hvor lyder det dumt, når jeg skriver det, – men sådan havde jeg det, dengang.) Jeg troede ikke på, at man kunne dyrke råvarer uden sprøjtegift og så videre. At man kunne bruge creme, der var økologisk. Jeg troede, at det naturlige var mere farligt end det syntetiske. Men okay, jeg er jo også et eighties-kid, så man kan vel ikke bebrejde mig?! (Den her er også ret nice – duftfri og øko)

Tilbudsjægere : Inden jeg selv fik børn, så synes jeg at tilbudsaviser og de typer, der jagtede gode tilbud i butikkerne var nogle sindssyge typer. Hvorfor i al verden dog spilde sin tid på den slags, tænkte jeg. Jeg blev klogere, naturligvis. Jeg opdagede, at vi ikke allesammen, inkl. mig selv, har en pengetank, der bare bliver ved med at poste penge ud, som var det vand fra vandhanen (og det gør den så i øvrigt heller ikke, hvis vi ikke snart passer bedre på miljøet.) Men jeg synes, det var det dummeste at gå op i om man købte en mælk for 7 kr eller 9 kr. Jeg mener 2 kr – hallo! Det var så indtil, at jeg opdagede, at vi i vores familie har et mælkeforbrug på godt og vel 300 liter mælk om året – måske mere. Så bliver de 2 kr pludselig værd at regne med…

Jeg kunne fortsætte… flere typer, som jeg plejede at grine af kunne være speltmødrene, tech-folket, klimatosserne… (haha, jaja Pia) – det er da vist godt, at vi er nogle, der er blevet klogere med tiden, ik?!

Årh, hvor har jeg været ung en gang – og snæversynet. Det gik op for mig, da jeg læste den her liste, at alle dem jeg har grinet af, faktisk er alle dem, der træffer kloge valg. Det er dem, der gerne vil gøre noget godt for planeten, deres sundhed, deres børn, deres økonomi eller for det moderne samfund. Og her snakker vi ikke fanatikerne, nej, jeg referer bare til alle dem, der er som jeg selv er i dag – en engageret borger og forbruger, der tænker sig ordentligt om vedr. de valg jeg træffer.

Jeg dufter pt. af timian og rosmarin. I kid you not. – Det kan I så lige grine lidt af. Typen! Men bedst som jeg landede i DK efter et par ugers ferie i Grækenland og Italien, jamen så dumpede pakken med produkterne fra N.A.E nemlig ind af brevsprækken (eller var det i pakkeshoppen). Pakken indeholdt showergel, håndsæbe og deodorant. I tre forskellige duftvarianter. Og nu véd jeg ikke, om det var fordi, at min næse ligesom havde vænnet sig til de krydrede urter på baggrund af ferien i sydens sol, eller om det bare er tilfældigt – men min yndlingsduft er i hvert fald den der hedde Freschezza, som har en svag naturlig duft af timian og rosmarin. Den dufter både mildt, friskt, naturligt og jeg er vild med den. De andre to er også gode, men min favorit er klart den ovennævnte.

Jeg griner ikke længere – jeg er selv blevet én af dem!

Hvor har jeg egentlig igennem tiden brugt mange forskellige typer hudpleje, fulgt mange forskellige gode (og mindre gode) råd og haft mange forskellige reaktioner. Er det ikke bare sådan med hudpleje, både til ansigt og krop, at der er trends, der hele tiden kommer og går? Sådan oplever jeg det. Men én trend, der i mine øjne umiddelbart ikke forsvinder, – måske fordi den ikke er så meget en trend længere, men nærmere er gået hen og er blevet normen, – er økologisk hudpleje. Og jeg griner ikke længere af øko-freaksne. Jeg lytter, og jeg gør selv en indsats for at handle økologisk og naturligt. Ikke hele tiden, men klart i langt de fleste valg, jeg træffer, betyder det en hel del, at handle økologisk.

Hvis du også har lyst til at prøve N.A.Es fantastisk lækre produkter, der både er fyldt med urter, økologiske ingredienser og er budgetvenlige, så kan du købe N.A.Es produktserie hos Bilka, Føtex, Kvickly og på Nemlig.com.

Alle N.A.Es formler er økologiske og i øvrigt også veganske. De kombinerer naturlige ingredienser med effektive aktive stoffer og tilbyder derfor pålidelige produkter af høj kvalitet til hele familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop