Jeg turde ikke skrive om det, i frygt for at det ikke blev til noget…

Til jer, der ikke fatter, hvor hyggeligt det er med husdyr – så bare stop med at læse videre… 😉 Til alle I andre…keep on reading og tag del i glæden med mig, vil I ikke nok!

Jeg er bare SÅ glad. Sådan helt vildt ekstatisk glad.

Jeg har ikke turde skrive noget her på bloggen om det, fordi jeg simpelthen var så bange for, at noget skulle gå galt, eller at det ikke ville lykkes. Men nu er det sket – vi skal være forældre til en lille nuttet hvalp. Racen er en Tibetansk Spaniel, og den er blevet født – i går….juhuuu! Et lille sensommerbarn.

Vi er førstevælgere…

Vi har hele tiden været førstevælgere til en lille dreng, hvis vi skulle blive så heldige at det lykkes. Og det gjorde det – der er såmænd 1 lille pige og 4 raske små drenge i det ny kuld unger. Jeg kan slet slet S L E T ikke vente til vi skal ned og besøge kennelen og se de små vidundere – men der går lige 3-4 uger, får vi kan møde vores nye familiemedlem, så jeg væbner mig med tålmodighed.

Det skal lige siges, at vores lille hund ikke kommer til at bo fast hos os og vores familie. Det ville simpelthen ikke være fair overfor hunden, med den hverdag vi har. Den ville ende med at være alt for meget alene hjemme, og det kan jeg ikke stå inde for. Jeg har det meget svært ved, at man køber en hund af egoistiske årsager – jeg synes man skal købe en hund, fordi man har lyst til at give den et dejligt liv – og derigennem får man tilføjet en masse skønne oplevelser til sit eget liv. Så det, der skal ske er, at vi køber hunden, og så lader vi den bo hjemme hos mine forældre i Vejle.

Ikke min bedste beslutning

Sådan foregik det faktisk også sidst jeg købte hund – for godt 13 år siden. Dengang boede jeg i Barcelona – 20 år gammel – og af helt egoistiske årsager investerede jeg i en lille kleinspitze, som kom til at hedde Pablo (På papiret Mr. Pablo Brown) 😉 Ja, hvad kan jeg sige…? Jeg var meget ung og der var ret mange realityshows på tv med diverse hotelarvinger og deres små taskehunde, så sådan én ville jeg jo også have. Det ændrede sig dog lynhurtigt, og jeg kunne tydeligt se – eller indse – at Pablo ville få et meget bedre liv hos mine forældre.

Så mine forældre købte Pablo af mig, jeg rejste jorden rundt og levede det vilde liv som ung globetrotter. Jeg tror måske ikke, at beslutningen om at købe en hund som 20-årig vil gå over i historien som én af mine bedste beslutninger…haha. Men i familien har vi alle været så utroligt glade for Pablo som hund og “familiemedlem”, at vi jo aldrig ville have været foruden ham.

Men han døde jo desværre her i foråret – som I måske læste her på bloggen. Det var en stor sorg for os alle, men det var rigtigt nok. Okay på en måde. Han skulle ikke være her mere, – han havde for mange smerter og var virkelig mæt af dage, som man siger.

Men nu er hans lille tronarving altså kommet til verden, og vi er så glade.

I får lige billeder af hundemor og hundefar (det er moderen med den lille gule blomst om halsen)…der følger bedre billeder af hvalpen, så snart jeg har nogle, og når jeg véd hvilken en vi har valgt….

Lidt info om racen Tibetansk Spaniel, i daglig tale: Tibbe:

Hører til selskabshundene, højde til skulderblad ca. 25 cm, vægt 4-7 kg

Racen stammer fra pekingeser, der er en af verdens ældste hunderacer.

Som navnet siger kommer pekingeseren fra Kina, og sagnet fortæller, at munkene fra Tibet hentede nogle pekingesere med hjem til Tibet og videreudviklede racen, så den fik lidt mere snude =Tibetansk Spaniel. Derfor ligner tibetansk spaniel rigtig meget pekingeseren med den lidt lange krop, de lidt ledløse poter, den lange silkeagtige pels, halen op over ryggen, hængeørerne med lange hår, store øjne m.v.

På trods af den lange pels er pelsen supernem at holde, den skal hverken trimmes eller klippes, blot børstes måske en gang hver 14. dag. I fældeperioderne 2 gange om året anbefales det dog at børste/rede pelsen en gang om dagen for at få de løse hår af i totter, så er man fri for, at de ligger alle steder, og fældeperioden overstås hurtigere.

Det eneste sted i pelsen, hvor der kan komme lidt knuder i pelsen, er bag ørerne. Hårknuderne dannes, når hunden klør sig ved ørerne. Men det er bare at klippe de små hårknuder af en gang imellem.

Det er den nemmeste race, der fuldstændig tilpasser sig sin familie, den er meget tæt med sin familie, den går gerne ture sammen med dig, men det er også helt ok for vovse blot at løbe rundt i haven. Så hvis du vil være aktiv med den er den helt med på det, men hvis du hellere vil hvile dig, hviler den gerne sammen med dig. Den knytter sig tæt til sin familie.

Munkene i Tibet brugte den som vagthund på klostrene, hvor den gerne lå højt oppe med godt overblik. derfor kan den sagtens være vagtsom og gø ved uventet besøg af fremmede, men ellers gør den ikke. Den elsker alle, både børn og voksne, og også andre hunde/dyr.

Den tibetanske spaniel er altid glad og meget intelligent, vågen og hengiven.

Den er både mentalt og fysisk en meget robust hund, der sjældent har behov for dyrlægen.