“The future is female”… really?

Et blogpost om kvindekamp og ligestilling. Om feminisme. Men ikke et blogpost om #metoo-kampagne. Husk det når I læser. Det her handler ikke om at sætte spørgsmålstegn ved fysiske krænkelser eller lign. Det handler om at sætte fokus på ulighed – og vi kvinders fortolking heraf. Fordi jeg føler ikke, at jeg opfatter ligestilling og feminisme på samme måde, som mange andre jeg møder på min vej. Jeg vil sætte fokus på, hvordan jeg synes, at vi kvinder skal tænke os bedre om, hvis vi vil opnå respekt og ligestilling på et niveau, der passer til 2018 – og ikke som man opfattede begreberne anno 1970.


Jeg så for nylig en plakat, hvorpå der stod “The future is female”. Sådan en rigtig girlpower plakat med lyserød bund og sort skrift. Sådan en fuck-jer-mænd-fordi-jeg-er-kvinde-og-her-kommer-jeg. Fremtiden-er-nemlig-min-agtigt.

Det var i hvert fald, hvad jeg lagde i ordene. Måske var det mere uskyldigt tænkt, men sådan læste jeg den. Og når jeg læser den sådan, så er der sikkert også andre, der gør!

Jeg har lyst til at skrive dette blogpost, fordi jeg synes, at vi kvinder kan gøre det SÅ meget bedre, end vi gør. Jeg synes nemlig det er en anelse pinligt, når kvinder mener, at det at kæmpe for ligestilling er lig med at nedgøre mændene. Her skal jeg måske lige komme med en slags disclaimer, for at være på den sikre side af denne brandvarme kartoffel… Jeg mener naturligvis ikke, at alle kvinders kamp for ligestilling er pinlig. Naturligvis. Jeg synes, der er kvinder, der gør det absolut fremragende, og som viser os et nuanceret billede af, hvad feminisme og ligestilling er for nogle størrelser. Omend de to begreber ikke er det samme.

Jeg har bare et rigtigt stort problem. Noget, der irriterer mig så meget, at det har kriblet i mine fingre for at skrive om det i længere tid – men jeg har faktisk ikke turde gøre det (nu gør jeg det så alligevel), af ren og skær frygt for, hvordan jeg risikerer at blive tromlet ned af en kvindekampsmafia, der har et helt andet syn på disse emner, end jeg har. Jeg er nærmest bange for amazoneagtige kvinder i netstrømper og g-streng, der mener, at feminisme er…tja, lad os bare sige noget andet, end jeg forestiller mig.

Jeg synes at kvinder skal stoppe med at være så selvmodsignede, når vi kæmper for ligestilling. Det er som om, at vi vil have det hele. Retten til at sammenlignes med mænd og blive set som “lige”, og samtidig vil vi have ret til at sige fra overfor mænd, der opfører sig på en måde, vi finder nedgørende og krænkende – dog gør vi det selvsamme. Hvor kønnene har byttet plads…

Hey, selvfølgelig skal kvinder have ret til at sige fra. Det skal mænd også. Jeg tror bare, at kvinder er lidt mere fintfølende – nærtagende – og grænsen for, hvornår vi føler os krænket på et eller andet mentalt plan, er en anden end den er hos mændene. Det er min opfattelse. På det punkt er mænd og kvinder i min optik ikke lige. Vi tænker forskelligt, og opfører os derfor også forskelligt. Synes jeg.

Lad os lige se på et par eksempler, der får mig til både at ryste på hovedet og grine lidt samtidig.

På ChriChris instagram har de en fredagstradition, hvor de deler et billede hver fredag af en lækker fredagssnack. En mand. Han er ofte forholdsvis afklædt og den dertilhørende tekst er tit med uskyldige undertoner af nogle frække fantasier om ham på billedet. I véd, hvad jeg mener. Det er sødt og “uskyldigt”, når nu det drejer sig om kvinder, der isdder og savler over en mand… haps! Og jeg kigger selv med med stor interesse. Hvem gider ikke lige like et billede af et styks lækker mandfolk i bar overkrop. Jeg skal da være ærlig og sige, at det jo ikke er fordi jeg tænker “neeej, hvor ser han sød ud, – han ville sikkert være dygtig til at skænke mig en kop grøn te på en kold onsdag eftermiddag”, vel! De tanker, sådan et billede sætter i gang, er da nogle helt andre. Jeg indrømmer gerne, at jeg tænker noget i retning af “God only knows shat I would do to you, honey…” ikke?

Men lad os lige vende den rundt… Hvis et lignende online herremagasin gjorde det samme, så ville der helt sikkert hurtigt være nogen, der pegede fingre og følte sig krænket. Ja undskyld, men det er min tese. Jeg oplever det for tiden som om, at nogle kvinder søger enhver mulighed for at brokke sig over mænd, der åbenlyst tænder på kvinder. Og mit bud er, at vi snakker om nogle småsure kvinder, der på én eller anden måde har det stramt over…over hvad egentlig? På mig virker det som om, at der er nogle kvinder derude, der bare maser sig frem i systemet i kvindekampens navn på usmagelig facon, der i mine øjne nedgør, hvad vi kvinder er og kan være.

Vi kan nemlig være smukke, stærke, lækre, frække og dygtige. Det hele på samme tid. Men vi behøver ikke nedgøre mændene på vores vej. Vi behøver ikke trampe på dem med vores stilletter.

Og helt ærligt, let’s face it – mænd føder sgu’ ikke børn. Det er vores – kvindernes – job, og det er da verdens mest power-agtige handling til dato: at føde et barn. Så Ladies, vi har “det” for os selv. Styrken. Magten. Power, som Sanne Salomonsen ville sige det… Der er sådan set ingen grund til at rub it in their faces. Fordi vi ER motherfucking bad-ass kvindfolk, der kan føde børn og halleluja for det. Men det gør jo ikke at fremtiden er forbeholdt kvinder, vel. Så vidt jeg ved, kræver det stadig en mand og en kvinde at sikre artens overlevelse. Så den del er vi altså stadig fælles om med vores mænd. Og vi er ret afhængige af hinanden – altså kønnene.

Fortiden kan vi ikke lave om på, men den er til for at vi kan lære af den. Og hvis vi skal lære noget af fortiden, så er det da, at undertrykkelse kommer man ikke langt med. Så hvis vi kvinder føler et behov for at undertrykke mænd på vores vej til toppen – for at få hævn over de mange år, hvor mændene sad på toppen af kransekagerne, ja, så synes jeg at vi har tabt på forhånd. For mig er det bare en helt helt helt forkert vej at gå ned ad.

Nu skal I få en af de større indrømmelser… Jeg vil altså gerne have at mænd kigger, hvis jeg har klædt mig flot på! Gudhjælpemig! Faktisk må mænd også gerne kigge, hvis jeg går i joggingtøj. Og de må også gerne pifte. Eller sige til mig, at jeg ser godt ud. Jeg nyder det da. Jeg synes det er dejligt at blive bekræftet af et sødt smil, – det betyder jo ikke at manden krænker mig på nogen måde eller overskrider nogen grænse for, hvad der er ok. Men jeg oplever, at nogle af mine mandlige venner nærmest er blevet i tvivl om, hvad der er forkert og rigtigt overfor en kvinde. De er nærmest bange for at give en kompliment eller bede om et nummer. Vi skal altså lige passe på, at vi ikke fuldstændigt kastrerer mændene omkring os. De ender med at være bange for os, – og ønsker vi virkelig det?

At skrive noget så – sorry – ensidigt som “The future is female” svarer jo lidt til at lave en plakat, hvorpå der står “The future is gay” – eller “The future is black”. Ligestilling og kampen for lige rettigheder handler jo ikke om at man igen – på den anden side af kampen – skal opnå ulighed. Det handler jo ikke, om at kvinder skal dominere verden. Det handler ikke om, at sorte mennesker er mere værd end hvide. Eller at homoseksuelle skal styre verden mere end heteroseksuelle. Det handler om, at alle skal være lige. Have lige muligheder og rettigheder. Det opnår vi kvinder sgu da ikke ved at påberåbe os retten til fremtiden. Sorry girls, men vi er bedre end det!

Jeg synes, vi skal tørre vores øjne og fokusere på at være de bedste kvinder vi kan. Vi skal droppe det der med, at have så skide ondt af os selv, når der ikke er noget at have det dårligt over. Vi skal bruge vores kræfter på de kampe, der er indsatsen værd – såsom flere kvinder i topposter og flere kvinder omkring bestyrelsesbordet. Eller nej, ved I hvad – jeg vil ikke gøre mig til “kvinde” over, hvad der er vigtigt, – det må være op til den enkelte at afgøre. Jeg synes bare ikke, at det giver mening, at vi skal nedgøre og straffe mændene på vores vej. Mænd skal ikke straffes, hele samfundet skal indlære, hvad ligestilling betyder, og vi kvinder skal kræve det.

Okay, så hvad er mit store problem. Hvad er det, der gjorde, at det kriblede så meget i mine fingre for at skrive det her. Jo, det skal jeg sige i få ord. Mit problem er, når nogen som helst har brug for at kræve eneret på noget for at løfte sig selv frem i verden. Man har ikke eneret til fremtiden. Til kærligheden. Til den dybere forståelse. Eller til Gud. Ingen har eneret, for vi er jo alle sammen lige – i samme båd, – det hedder universet.

The future is not female! The future is equal. Tak. ♥


(fuuuuuuuuuuuck, min lille hjerne er ved at slå kolbøtter lige nu af angst for reaktioner på dette indlæg. Men sådan måtte det være. Det skulle ud.)

 

22 reaktioner

  1. Word!! Kunne ikke være mere enig… der ses tit en overreaktion som modreaktion, hvilket, som jeg ser det, er årsagen til det som du beskriver. Men ja, lad os alle være lige meget værd❤️

  2. Tak for at beskrive det jeg længe har tænkt!❤️ Elsker din måde at skrive på, du er så ærlig og reflekterende! Tak for dig !💪🏻

  3. Fint indlæg – men kan vi ikke lade være at tale om det alt det, kvinder ‘skal lade være med at gøre’, som om kvinder er ens?!
    Jeg synes desuden, at det er en degradering af mænds intelligens og ageren i livet at påstå, at de ikke selv kan håndtere stærke kvinder eller føler sig kørt over…

  4. Super godt skrevet, lige mine tanker! Kvinder og mænd bliver aldrig ens…vi tænker ikke ens, vi reagere ikke ens og vi føler ikke de samme følelser. Elsker din sætning “vi skal altså lige passe på at vi ikke fuldstændig kasterer mændene omkring os”, for det tror jeg netop er hvad mange mænd føler!

  5. Rigtig godt og tiltrængt indlæg. Jeg skammer mig ind i mellem over medsøstre der kræver den ene og den anden kompensation for at føle ligeværd – det er jo at tage udgangpunkt i mindre værd. Jeg er helt enig – tør øjnene og tænk over at man som kvinde (i DK) bestemmer suverænt over hvor mange børn, man vil have ….. mænd har knapt retten til at takke nej, om man vil ind til militæret, om man vil have barselsorlov og meget mere…. der er endda fag og poster som er pålagt kønskvoter for at ansætte kvinder (nok!) Nu er jeg som læge i et fag hvor der er stor tilgang af kvinder og jeg kan kun forestille mig det ramaskrig der ville blive hvis man forfordelte mænd ved jobansøgninger. Tak for et super indlæg. Kathrine

  6. SÅ enig!! Har altid haft det sådan, og kan 200% følge dig 🙂 Fremtiden er nemlig lige, for alle, bum.

  7. Tusind tak for at skrive hvad jeg tænker.
    Ja gu vil jeg have mænd kigger efter mig. Og jeg kigger efter dem. 😃

  8. For god ordens skyld vil jeg blot lige påpege, at feminisme og ligestilling lige præcis er det samme. At der er mennesker der bruger begrebet på en anden måde er en helt anden snak – feminisme er netop ønsket om ligestilling for alle; uanset køn, tro, hudfarve osv. 🙂

    1. Hej Nadja, for mig er feminisme kampen om ligestilling. Ligestilling er selve tilstanden. For mig er de to derfor ikke set samme. Vi kæmper for ligestilling. Vi kæmper ikke for feminisme men gennem feminisme.

      1. Og det er så fint, at du velreflekteret beskriver, hvordan du oplever/forstår udtrykket – feminisme som akademisk begreb betyder dog ligestilling for alle:)

  9. Jeg er med dig langt hen af vejen.. “The future is female” er et latterligt slogan for en feministisk bevægelse. Den er selvmodsigende så det brager! Jeg krummer tæer når jeg ser hvordan nogle opfører sig i “feminismens navn” når de tydeligvis ikke har fattet begrebet. Feminisme er kampen for ligestilling blandt ALLE. Punktum.

    Men det kan man sagtens mene uden at skulle nedgøre både kvinder og mænd, hvilket jeg desværre føler kommer igennem her. Jeg forstår hvad det er du mener, men når du flere gange skriver hvad kvinder skal gøre, eller kvinder skal holde op med, samtidigt med du skriver at mænd snart ikke ved hvad de må gøre eller sige længere, degraderer du både mænds intelligens og kvinders ret til at mene noget.

    Med udgangspunkt i dine eksempler: nu har M og side 9 pigen eksisteret i mange år med mange lækre, nøgne piger – hvorfor er det anderledes end hvad chrichri gør? Alle er ikke altid positive omkring det, men “de stakkels mænd” har altså også deres at se på, så det er måske ikke så slemt igen.

    jeg klæder mig på i tøj jeg har det godt i og synes jeg ser pæn ud i. Men jeg gør det jo ikke kun for mig selv, jeg håber da at andre, både mænd og kvinder, synes godt om mit udseende. Men derfra og til at blive råbt af på gaden af tilfældige mænd der mener de har ret til at lade hele gaden vide at jeg har “gode patter i den kjole” eller at han “godt ku'” der er sgu et langt stykke vej. Hvis en bekendt, kollega eller kammerat ikke selv kan regne ud hvad der er tilladt at sige, så har han et problem. “Du ser godt ud” og “fuck du er fræk” er begreber, der muligvis kan bruges til at beskrive den samme tanke, men hvis der menes at manden ikke selv kan regne ud hvad der er passende i situationen, er hans intelligens sat noget ud af spillet.

    Som 14 årig oplevede jeg en fyr på gaden – nok 15 år ældre end mig – komme cyklende langsomt forbi mig på vej hjem fra skole. Han kiggede meget tydeligt på mig og råbte så “Sødt ansigt! Dårlig røv – man kan jo nærmest ikke se den!” Jeg havde boyfriend jeans på. Jeg blev så målløs og har aldrig glemt det. Han gav mig følelsen af at jeg skulle klæde mig anderledes for hans/mænds skyld. Så det gjorde jeg sgu nok de næste par år. Som voksen tænker jeg ikke sådan længere. For nyligt så jeg tre håndværkere i deres arbejdsbil, som alle kiggede på mig og smilte stort. De kan havde sagt lige så meget de ville til hinanden i den bil, men jeg oplevede kun nogle glade hoveder der boostede min selvtillid. Jeg synes der er kæmpe forskel på de to måder at henvende sig på – havde jeg stødt på ham på cyklen i dag, havde jeg nok ikke holdt mund, men spurgt ham direkte hvorfor han dog mener han skal blande sig i hvad jeg går klædt i og om han virkelig tror jeg bekymrer sig om hvad han synes om min røv?

    Jeg er ikke nærtagende i dagligdagen og farer ikke flint hvis nogle råber af mig på gaden. Men jeg synes det er vigtigt at vi alle er opmærksomme på hvor grænserne skal gå – dine grænser er muligvis ikke mine, men det skal der også være plads til. Så længe vi ikke nedgør hinanden i processen – også kvinder i mellem.

  10. Hvor er jeg glad for at se dette indlæg! Jeg har valgt at stå totalt af feminisme-toget, og jeg er desværre rigtig meget imod konceptet, fordi jeg synes man gør grin med de kvinder der for 100 år siden kæmpede for den rigtige ligestilling – for der var man virkelig ulige. Jeg vil ikke udelukke det modsatte i dag, men det er måske på et lidt andet område – måske lidt mere socialt.

    Men jeg er glad for at se at du gør lidt op med den der bedrevidende form for kampagner, der føres – for det hægter rigtig mange af, når mænd på den måde bliver ekskluderet fra hele ligestillingsprojektet.

    Til dem der siger at feminisme og ligestilling er det samme – nej og nej.

    For feminisme startede med kvinder, der kæmpede for juridiske rettigheder i 1800-tallet. Mænd har aldrig været inkluderede, og det er egentlig også helt fint, for kvinderne har helt sikkert haft en målsætning i 1800-tallet. No worries.

    Men man skal lade være med at inkludere mænd i et kvinde-projekt, for det er egentlig ret pinligt, synes jeg. For det gør fortidens heltagtige kvinder til grin.

    TAK Mette!

  11. Tak fordi du bringer et så tabubelagt emne på banen! Det er virkelig få, der tør bringe det frem, men jeg tror, der er brug for det. Fuld respekt.

  12. Super godt skrevet! Er årgang 1965 og bare så enig. Er glad for endelig at læse et indlæg med den vinkel :).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN