Hvordan kan vi udvise samfundssind?

Jeg spurgte for nylig i en afstemning på instagram, hvad der er vigtigst for jer, når vi går den kommende tid i møde. I véd, den tid efter det værste Corona-lock down. Altså den tid, hvor vi igen skal ud og forbruge, og hvor vi skal til at sætte gang i hjulene i Danmark igen.

Spørgsmålet var ret enkelt. Var det vigtigst at a) handle billigt eller b) handle lokalt?

Der var ca 50/50 fordeling mellem de to muligheder. Men aldrig har jeg modtaget SÅ mange lange og uddybende svar på instagram vedrørende et spørgsmål, jeg har stillet. Jeg kunne tydeligt mærke, at her var der altså tale om et emne, der oprigtigt rører folk lige i hjertet.

ALLE (uden undtagelse) der skrev uddybende svar, skrev, at de helt klart ville prioritere at handle lokalt, – hvis det var muligt. Og at det gjorde næsten ondt på dem, at skulle erkende, at det måske ikke var en mulighed for dem, som tingene ser ud. For der var rigtig mange gode forklaringer på, hvorfor billigt pludseligt var så nødvendigt, fordi økonomien er blevet voldsomt trængt i rigtig mange danske husholdninger. Folk har simpelthen ikke råd til at vælge lokalt, hvis det er meget dyrere end det, de store kæder kan tilbyde.

Så hvad gør vi nu?

Jeg har tænkt meget over det. For mig er det lokale vigtigst. Men jeg har heller ikke råd til at smide om mig med penge. Men penge nok, ja, det synes jeg, at jeg har. Jeg kan i hvert fald godt tillade mig, at handle lidt dyrere til fordel for at støtte danske producenter og de lokale butikker.

Men hele denne tanke med, at vi skal støtte lokalt, og vi skal handle dansk fremfor udenlandske varer – den kommer vel til at kræve noget fra begge sider af bordet. Så både køberen skal prioritere at støtte op lokalt/dansk, og sælgeren – altså butiksejeren – skal være åben overfor måske at give bedre tilbud og matche priser. Eller hvad?

Jeg driver jo også selv en forretning, hvor det er vigtigt for mig, at folk støtter op, og køber mine bøger af mig – og ikke af en store supermarkedskæder, selvom de har bedre tilbud. Jeg er simpelthen selv afhængig af opbakningen, hvis ikke min egen virksomheds økonomi skal gå helt i stå. Og jeg kan for eksempel ikke være specielt fleksibel på pris, for så tjener jeg ikke rigtig noget. Jeg kan nemlig ikke forhandle mig til store rabatter hos forlaget, fordi jeg ikke køber flere tusind bøger ind på én gang.

Så min egen situation er egentlig et rigtig godt eksempel på, at det er virkelig svært at konkurrere.

Jeg har selv givet op

Jeg må sande, at jeg selv har givet op. Jeg har indset, at jeg kan ikke – uanset hvor hårdt jeg prøver eller hvor meget jeg har lyst – konkurrere på prisen med de store bog-webshops eller supermarkedskæderne. Jeg kan til gengæld tilbyde en signatur og god personlig service.

Og jeg tror, at rigtig – RIGTIG – mange mindre lokale virksomheder har det på samme måde. De kan ikke matche priser med de store konkurrenter. Så de må gå på arbejde hver eneste dag og gøre sig ekstra umage med at yde den bedste service (hvilket de selvfølgelig altid gør, for sådan er det oftest med lokale forretninger) og forsøge at gøre sig unikke på nye, kreative måder.

Jeg synes, vi ser det på instagram hver eneste dag for tiden. Folk og virksomheder, der virkelig er kommet op af stolen, for at gøre opmærksom på sig selv, og for at vise, hvad de egentlig kan tilbyde og hvilket stof, de er gjort af. Vi har jo pludselig lært, at vi virkelig ikke kan tillade os, at tage noget for givet. Så noget positivt er der da kommet ud af Corona.

Her er mit helt konkrete forslag

Hvis vi allesammen gør lidt – så gør det en stor forskel. Det er vel med økonomien, som det er med økologien og klimaet. I samlet flok kan vi gøre meget, og måske der slet ikke skal så meget til.

Jeg synes, og vil opfordre jer allesammen til, at vi skal handle ind med omtanke. Så når man sidder derhjemme og skriver sin indkøbsliste ned, så kig på listen og planlæg hvilke varer du måske godt kan betale lidt ekstra for og købe i de små lokale forretninger, fremfor i det store supermarked. Og hvilke varer du skal handle billigt i supermarkedet.

Og spørg. Vær nysgerrig. Hvem har sagt, at din lokale slagter eller din lokale blomsterbutiksejer ikke er verdens bedste og mest optimistiske ‘krejler’, der er villig til at lave en god handel? Hvem har sagt, at man ikke kan spørge om at få et godt tilbud? Jeg er ret sikker på, at hvis man er ærlig og bare lægger kortene på bordet og siger, at det handler om at spare penge, jamen så er de fleste butiksejere til at snakke med i denne tid.

Lad mig mig give nogle eksempler:

Slik; – det kan man jo reelt bare hive ned at hylden i supermarkedet. Men man kan også gå ned i den lille lokale slikbutik og købe bland-selv slik og halvanden liters sodavand med til fredagshyggen. Måske slikbutikken også har chips, is og andet godt, som man ellers handler i dagligvarebutikken normalt.

Blomster – i stedet for at købe de billige bundter nede i supermarkedet, så gå ned i den lokale blomsterbutik – og hvis der er afgørende for dig, at blomsterne er billige, så spørg dem, hvilke blomster, der er på tilbud. Og hvis du har penge nok, – så er det måske ligepræcis NU, at du ikke skal holde dig tilbage med at købe de store buketter. Send blomster til dem du holder af, og til dem du savner.

Kød; – vi har helt seriøst fundet billigere kød hos slagteren end i supermarkedet. Fordi vi har været opmærksomme på det og holdt øje med de gode tilbud. Så gør det. Det giver mening…

Ost; – hos ostehandleren. Makeup og creme; – hos din lokale kosmetolog, nu hvor de igen åbner op. Shampoo; – hos din frisør. Vin og spiritus; – hos din lokale vinhandler. Delikatesser; – hos delikatessebutikken. Friske bær og krydderurter; – hos din grønthandler. Krukker og planter til terrassen; – hos din lokale havebutik.

Og sådan kunne jeg fortsætte…

Men det handler jo ikke om, at vi ikke skal støtte supermarkederne. Selvfølgelig skal vi det. Og ude i de små samfund, der er den lille lokale brugs jo som oftest altafgørende for at lokalsamfundet hænger sammen, og derfor skal I naturligvis også støtte der. Men jeg beder jer, helt konkret om, at forsøge at brede jeres indkøb lidt ud. Det tager længere tid – det ved jeg godt – men kan vi ikke blive enige om én ting: At vi er blevet meget bevidste om, at tid har vi egentlig nok af, hvis vi ellers gider at tage os tid til de ting, vi finder vigtige?

Og så lige et sidste pip; – når du handler på nettet (tøj, sko, legetøj etc.), så overvej om du også kan finde en webshop i dit eget lokalområde. Eller en lille webshop, hvor du kan se, at der er tale om en lille forretning, – eller måske vælg at støtte de webshops, som du kan se, også driver en fysisk butik – de er nemlig helt sikkert mest pressede, da de er gået glip af en masse indtægt, mens alt har været lukket ned. Det er bare en tanke.

Vi finder alle vores vej

Dette er ikke tænkt som en løftet pegefinger, – jeg er sikker på, at vi alle finder vores vej i denne tid. Vi gør det, der føles bedst for os selv. Men jeg håber også, at I vil bære omtanke for andre medmennesker med jer i hjertet. At I vil tænke over at støtte, der hvor I kan.

Vi har allesammen ‘tabt’ noget i denne tid. Hvad vi har mistet og tabt undervejs, det ved vi kun selv, men det har helt sikkert ikke været ‘gratis’ for nogen at komme igennem Coronatiden – nej tænk, vi er stadig midt i det.

Men hey – når vi nu alligevel er i det sammen – vil DU så ikke nok, sammen med mig, gøre os alle den tjeneste, at gøre dit allerbedste for at være med på holdet. Vær en del af det team, der udviser samfundssind, og som skal få Danmark videre? Jeg er på holdet. Er du?

Har I andre gode bud på, hvad man kan gøre for at udvise samfundssind og hjælpe Danmark igennem denne krise, så tøv ikke med at bruge kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop