Syltede rødløg med chili og rosmarin

Her i dag, Juleaftensdag, dukkede vi op i Solbjerg hos min svoger og svigerinde. Julefreden var komplet og hyggen ramte os i hovedet, da hoveddøren blev åbnet.

Da jeg trådte ind i køkkenet, spottede jeg straks min svogers hjemmelavede syltede rødløg, der stod og puttede sig ovre i hjørnet på køkkenbordet mellem andre råvarer og lign. til julebordet.

Min svoger, Mads, opdagede hurtigt min nysgerrighed, og straks mærkede jeg entusiasmen i hans stemme. Han fortalte stolt – fordi det er man jo, når julemaden virkelig lykkes – at han selv lige havde bakset de her lækre rødløg sammen aftenen forinden. Sådan lidt på gefühl med rester fra køkkenskabet. Men han har også god grund til at være stolt…Fordi de her rødløg – altså de er ikke bare gode – de er møghamrende gode, og han havde simpelthen selv lige fundet på opskriften.

De egner sig super godt til julemaden, (vi har smagt på dem her til middag som topping på en leverpostejsmad), og de vil gøre sig godt til alt det søde og salte, fordi de er lækkert krydrede med et forholdsvist skarpt strejf af chili. Chilien kan man jo variere, som man ønsker…

Opskrift på rødløg syltet med masser af krydderier, chili og rosmarin.

Lage
6 dl lys alm. lagereddike
1 dl hvidt sukker
10 stk hele nelliker
1 tsk spidskommen, uden top
1 tsk kanel, uden top
ca 15 hele peberkorn
3 stk tørrede laurbærblade

2 stk alm chili (medium styrke) – i mindre stykker
5 hele fed hvidløg
2 kviste frisk rosmarin
8-10 hele rødløg i tynde skiver

Lage: Kog lagereddike, sukker, nelliker, spidskommen, kanel, peberkorn og lauerbærblade op, og lad det småkoge i ca 5-10 minutter.

Kom chili (i mindre stykker, hele fed hvidløg, rosmarin og rødløg i tynde skiver op i et rent, stort syltetøjsglas. Hæl den varme lage over. Luk glasset godt til og lad det køle af. Klar til servering efter 8 timer ca.

Velbekomme.

 

0/5 (0 Reviews)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop