Skilt! Skilt! SKIIIIIILT!!!!
Yes, min mor råbte “Skilt!”. Tre gange endda. Og hvad gjorde jeg? Jeg gik direkte ind i skiltet, og fik en stor bule lige i panden. (Hun kunne måske have overvejet at råbe “stop!”) – Det er måske 10 år siden…vi griner stadig af det!
Og så skete det så igen den anden dag. Jeg gik direkte ind i en væg. Og den var ikke en gang gennemsigtig. Næh, den var sådan helt betonfarvet og ret massiv. Og jeg gik lige ind i den. Hvorfor? Aner det ikke. Jeg så den vel ikke, tænker jeg. Men jeg var da hurtig til at dele min frustration på min Instastory – og TAK til alle jer, der skrev, at det kunne have været jer! Deeeejligt at vide, at man ikke er den eneste klovn i byen.
Men det her er the story of my life.
Lige nu læser du faktisk ordene fra en kvinde, der med fuldt overlæg valgte, at blive gift i en kort kjole – på baggrund af frygten for at falde op ad kirkegulvet! Den er god nok. Jeg var oprigtigt bange for, at jeg ville falde i min kjole, så derfor valgte jeg en kort.
Jeg er det mest klodsede menneske jeg selv kender. Ej, måske lige min søn nærmer sig – han har i hvert fald arvet lidt af mors genmasse på dét punkt. Men i min familie har vi noget vi kalder for en “Annemette”. Det er sådan noget vi omtaler, når én af os laver noget komplet idiotisk, der resulterer i væltede vinglas, blå mærker, smadrede biler eller andet godt. En “Annemette” er en virkelig fjollet og ikke mindst klodset handling.
Det er en gang lykkedes mig, – i et forsøg på at tage en bid af en ostemad, – at osten havnede i loftet og bollen lå på gulvet. Det er sådan nogle små magiske tricks jeg kan med mine pølsefingre 😉 Utroligt faktisk, at jeg har en rimelig god finmotorik, når det kommer til at tegne, klippe klistre, bage kage og den slags. For jeg er sgu livsfarlig for mig selv at sende på gaden nogen gange.
Det er også lykkedes mig at køre mig selv ned – med min egen bil – engang (Nemlig! Det kan man faktisk godt!). Ja ja, jeg må snart lave et post om alle de fjollede ting, jeg har udsat mig selv for igennem årene. Det er ikke småting, just saying.
Pas på skiltene derude. Og bommene. Og dørene. Væggene. Bilerne. Børnene og hinanden. 🙂
En reaktion
Åh Annemette ? det var lige aftenens gode grin ❤ selvfølgelig ikke fedt at gå direkte ind i en væg, men det er så befriende, når andre end en selv også er klodsede. ? jeg har en evne til ind imellem at smadre ting, ikke bevidst, men fx taber jeg ret tit ting. De går ikke altid i stykker, men…. så virkelig rart, når nogen siger højt at de også er til den klodsede side til tider ?
Kh. Trine