Ser du SKAM? Så læs den her bog!

Ikke sponsoreret!! 

Jeg fik anbefalet en bog. Den skulle minde lidt om serien SKAM – eller nogle af tematikkerne, – og mig, som i øvrigt er kæmpe fan af alt norsk (min bedste veninde er nordmand!) måtte jo bare springe til med det samme.

Og når jeg efterfølgende erfarer, at Hella Joof har anmeldt bogen for 8 år siden, da den i sin tid udkom, med 6 ud af 6 stjerner – så er jeg fan på forhånd. Jeg kan godt lide Hella Joof. Meget endda.

Så jeg har besluttet mig for at bidrage til en slags Bandit-revival, – for nok er den en “gammel” bog, men ikke desto mindre aktuel. Det er jo vildt at en 8 år gammel bog stadig kan noget… Men på en måde er Bandit den danske version af sæson 3 i Skam, og DET kan noget 😉
Der findes en norsk blogger, som anmeldte bogen for nogle uger siden, – hun hedder Beathe Solberg. Her er link til anmeldelsen: Beathes anmeldelse – hun nævner i sin anmeldelse at hun har hørt om bogen på en facebookside, der hedder Kosegruppa dk. Den kan man finde her: Kosegruppa DK
Læs den! – den kan købes her : saxo.dk
Bandit d. 15. september 2009.

Anmeldelse fra metroekspres af Hella Joof:

Dejlig bog om kærlighed

Man bliver klogere på kærligheden af at læse ‘Bandit’ – uanset alder, køn eller seksualitet, kærlighed og den første gang.

Man bliver klogere af at læse den, uanset alder, køn og hvilken vej man vender seksuelt.

Martin Johannes Nordkvist har skrevet en god, sjov, sød og ikke mindst vigtig bog om ung kærlighed. Om alt det dejlige og svære, når man første gang får dundrende hjertebanken ved synet, lugten og smagen af den elskede. Om grænser, der skal overskrides, når man skal i seng med den udkårne, og at det både gør godt og ondt.

At den udkårne hedder Mathias, og man selv hedder Mads, er jo noget af en mundfuld. Ikke mindst for Mads’ far, og måske var det heller ikke det, Mads havde forestillet sig, men bogen er en dejlig lige på og livsbekræftende beskrivelse af en vigtig periode i en ung mands liv.

Det at opdage, at ens seksuelle præferencer adskiller sig fra flertallets, bliver her behandlet med en lethed og en humor, som er aldeles befriende. Det er ikke traumatisk. Det er dejligt og spændende og lidenskabeligt.

Bandit er en bog, som varmt kan anbefales, og Martin Johannes Nordkvist skal have tak for at skrive en bog, som i den grad manglede i vrimlen af bøger om ung.

Hella Joof

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN