Roser i fondant

Foto: Sif Meincke, Bagelyst, Politikens Forlag, 2014

Roser i fondant

Start med at se en lille how-to video om at folde roser i fondant herunder:

Rul fondanten ud til en tykkelse på 1-2 mm. Udstik 2-3 fembladede blomster pr. rose. Form en lille kegle, som skal bruges til at bygge rosen op omkring. Anvend vand eller spiseligt lim til at lime rosen sammen. For at købe lim, se butik Fru Hurup – de forhandler det.

Start med at tage én af de fembladede blomster og placer den på en skummåtte, der er beregnet til fondant. Brug et værktøj, som man kalder en “baller” (efter ordet ball, der refererer til værktøjets bold for enden) til at trille blomstens kanter tynde. Vær forsigtig med ikke at trykke for hårdt og sørg for at arbejde på kanten af bladene, ikke inde midt på bladene.

Brug en lille pensel til at placere en smule lim på blomstens midte og mal et af bladene helt med lim. På de øvrige 4 blade er det kun de inderste dele af bladenes kanter, der smøres med en smule lim. Placér keglen på midten af blomsten. Det blad, der er helt smurt med lim vikles rundt om den lille kegle for at forme rosens center. De øvrige blade sættes derefter på skift fast. Sørg for at få luft ned i rosen, ved at folde bladene lidt ud fra rosens center, når de påsættes.

Gentag processen med endnu en blomst, hvor kanterne rulles tynde. Kom lim på midten og kun halvt langs kanten på samtlige blade. Placer den halvfærdige rose på midten og afslut rosen ved at folde og fastgøre de fem blade på skift.

Form en lille “rede” i sølvpapir og sæt rosen heri for at lade den tørre.

Rosen kan evt dekoreres med pulverfarve i matchende nuancer, glimmer og perlemorsfarve. Mulighederne er mange. For et meget smukt resultat maler jeg med en mørkere nuance nede i de dybe “huller” i rosen og med en lysere nuance på de dele af rosen, der naturligt fanger sollyset. Det får rosen til at se mere naturlig ud. Nogle gange giver jeg bladenes aller yderste spidser en smule mørk pulverfarve, for at gøre dem lidt mere naturtro. Pulverfarven og glimmer køber jeg også hos Fru Hurup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN