Reklame for Lidl
Lidl afholder påskekonkurrence – vind en af mine bøger (signeret) samt 200 kr på gavekort til Lidl. Tjek Lidls facebookside for mere info.
Påsken er over os, og det betyder nærvær og tid til familien hjemme i de danske hjem. Eller det håber jeg i hvert fald. Sammen med Lidl ønsker jeg jer allesammen en skøn påske – og jeg håber på én eller anden måde, at denne opskrift og den anden påskekageopskrift, som jeg har udviklet, får jer ind i køkkenerne og bage sammen med jeres unger eller andre, som I holder af.
Disse kager er lavet udelukkende af ingredienser, som du kan finde i Lidls butikker. Hvis du tilfældigvis lige har nogle dragerede farverige æg liggende i skuffen, så bruger du da bare dem – men de her chokolademandler, fra Favorina, synes jeg nu også gør det meget godt som små æg i rederne af frosting ovenpå kagerne. Ikke?
Saftige chokomuffins med appelsin og cremet mascarponefrosting
Helt perfekte påskekager! (også gode resten af året!)
12 stk.
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 30 min
bagetid: 20-22 min.
Muffinsdej
150 g blødt smør
170 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljesukker
3 æg, str L – stuetempererede
50 g mandelmel
140 g hvedemel
25 g kakao
1 tsk bagepulver
Fintrevet skal fra 1/2 økologisk appelsin
Saften fra 1 hel appelsin
50 g grofthakkede mandler
Orangesirup
50 g lyst rørsukker
saften fra 1 hel appelsin (ca 1 dl)
Frosting
100 g blødt smør
75 g flormelis
15 g kakao
1 tsk vaniljesukker
200 g mascarpone
Sådan laver du påskemuffins…
Muffindej: Pisk smør, sukker og vanilje længe til det er cremet. Tilsæt ét æg ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg. Dejen skal være meget luftig når æggene er pisket i. Bland bagepulver, kakao, hvedemel og mandelmel og vend forsigtigt melblandingen i dejen. Tilsæt appelsinskal, appelsinsaft og grofthakkede mandler. Fordel dejen i papirsbeklædte muffinsforme, og bag dem ved 175 grader varmluft i 20-22 min.
Orangesirup: Kog en sirup af appelsinsaft og sukker. Lad det småkoge i 5 minutter. Køl af.
Pensl kagerne med den afkølede appelsinsirup – siruppen vil trænge ned i overfladen. Du vil opleve, at dine muffins smager ekstra godt og holder sig ekstra saftige med denne metode.
Frosting: Kom blødt smør, vaniljesukker, flormelis og kakao i en skål. Pisk det sammen til en meget luftig og cremet smørcreme. Tilsæt evt. et par spsk appelsinsirup, hvis du har noget til overs. Pisk det grundigt ind i cremen. Tilsæt stuetempereret mascarpone, og pisk kun ganske kort ved lav hastighed. Det er vigtigt at du ikke pisker for hurtigt og længe, så vil cremen skille.
Kom frostingen i en sprøjtepose med en lille græstylle. Afsæt rosetter af frosting som tilfældige, rodede reder ovenpå kagerne.
Dekorer med små æg i form af chokoladeovertrukne mandler eller lign.
Grundig step-by-step fotoguide:
Pisk smør, sukker og vanilje længe til det er cremet.
Tilsæt ét æg ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg.
Så luftig skal dejen være når æggene er pisket i.
Bland bagepulver, kakao, hvedemel og mandelmel
Vend forsigtigt melblandingen i dejen
Tilsæt appelsinskal, appelsinsaft og grofthakkede mandler
Fordel dejen i papirsbeklædte muffinsforme. Bages ved 175 grader i 20-22 min.
Kog en sirup af appelsinsaft og sukker. Lad det småkoge i 5 minutter. Køl af.
Lad dine muffins køle af.
Pensl kagerne med den afkølede appelsinsirup – siruppen vil trænge ned i overfladen. Mums.
Du vil opleve, at dine muffins smager ekstra godt og holder sig ekstra saftige med denne metode.
Kom blødt smør, vaniljesukker, flormelis og kakao i en skål
Pisk det sammen til en meget luftig og cremet smørcreme. Tilsæt evt et par spsk appelsinsirup, hvis du har noget til overs. Pisk det grundigt ind i cremen.
Tilsæt stuetempereret mascarpone, og pisk kun ganske kort ved lav hastighed. Det er vigtigt at du ikke pisker for hurtigt og længe, så vil cremen skille.
Kom frostingen i en sprøjtepose med en lille græstylle. Afsæt rosetter af frosting som tilfældige, rodede reder ovenpå kagerne.
Dekorer med små æg i form af chokoladeovertrukne mandler eller lign.
Så var der påskehygge hos mine forældre i Slagelse…
8 reaktioner
Det ser rigtig lækkert ud. 😋 Har lige et spørgsmål: Kan dejen ikke bruges i en stor form i stedet for og hvor stor skal den så evt være og bagetid ????
God påske 🐣🐣
Jo, bagetiden er sikkert lige 5-10 min længere. Brug en bageform på ca 20 x 25 cm
de smager godt
Hvad hedder den tylle du har brugt?
hej Annemette
kan man bruge andet end mandelmel
hvis nu man ikke kan tåle mandler 😊
mvh camilla
Ja, bare blend nogle hasselnødder eller havregryn. – du kan også bare tilføje lidt mere alm mel
Kan man komme frosting på flere timer før kagerne skal serveres. Jeg skal give kage på arbejdet og ville gerne lave det om morgenen.
jeps. Opbevar på køl.