Nu kan du smage “Årets kage 2016”

Hey cakelovers!

Her kommer lige et lille hint til alle jer, der bare ikke kan få nok kage!

Nu kan I selv smage “Årets kage 2016”, og jeg kan med ro i maven fortælle jer, at det virkelig er en af de bedste kager jeg nogensinde har smagt. Så at lige præcis dén kage vandt både bloggerprisen samt den officielle kåring som “Årets kage” i går aftes ved Konditorlaugets Galla middag på Hotel Crowne Plaza var ingen overraskelse.

Kagen, der vandt, var inspireret af den klassiske chokolade fra Toms guldbarre med orangeknas – og det var præcis hvad den smagte af – bare endnu bedre og meget mere raffineret, naturligvis.

En del af blogger panelet: Thomas Alcayaga fra madetmere.dk, Anine Bach fra anine.dk, Mika Wulff fra magasinet lækkerier og Maja Vase fra chocolat.dk
En del af blogger panelet: Thomas Alcayaga fra madetmere.dk, Anine Bach fra anine.dk, Mika Wulff fra magasinet lækkerier og Maja Vase fra chocolat.dk

Sådan foregik bedømmelsen…

Jeg må sige, at jeg var skeptisk i starten. Det kræver lige lidt forklaring. Men vi var 8 bloggere inviteret til at bedømme de 91 kager, som var tilmeldt, – og vi skulle udvælge først 25 kager udelukkende på baggrund af udseendet. Efterfølgende skulle vi smage på de 25 kager og udvælge den bedste. Den første udvælgelse alene synes jeg var lidt svært, for det siger sig selv, at vi jo på dén måde ville risikere at udelukke måske den bedste smagsoplevelse af dem alle fra start… Så vi alle var lidt skeptiske ved lige præcis dén slags udvælgelse, men alligevel gav det god mening, da vi jo er bloggere og vandt til at skulle “sælge varen” gennem fotos og styling, så jo da, “the look does matter” 🙂 Men nevertheless, vi fik udvalgt 25 kager (altsammen på baggrund af individuelle karakterer) som vi havde ratet højest, og vi fik tygget os igennem store mængder af kage og crunch – til min store overraskelse kan man faktisk godt få nok kage, tro mig…hah!

Vi noterede derefter points for de 25 kager på baggrund af smag, teksturer osv – og så blev der talt sammen. Først da kåringen fandt sted flere timer senere blev vi selv bekendt med resultatet – og vinderen naturligvis. Som uden tvivl var den rette!

Men vi var og er stolte, for jeg kan fortælle jer, at hele staben af professionelle håndplukkede konditorer, der havde smagt på selv samme 92 kager havde udvalgt præcis samme kager som os i deres top 3 – og faktisk havde de kåret den helt samme vinder. Så næste gang nogen skulle finde på at referere til madbloggere som mindre kompetente til at smage og bedømme mad og kage end de professionelle; ja, så vil jeg tænke i mit stille sind, at helt galt på den, er vi altså ikke 😉

Hvis du selv drømmer om at smage “Årets kage 2016”, så kan du finde den på Kurhotel Skodsborg…

God kagespisning.

Og endnu en gang tillykke til konditor Line Gorm, som stod bag den fantastiske kreation.

Herunder kan du se et lille udpluk af de lækkerier vi blev præsenteret for!
(jeg er ked af at sige det, men så kan Den store bagedyst altså godt gå hjem…ha ha…det her var for vildt!)

IMG_8344

IMG_8356

IMG_8346

IMG_8370

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN