Mig…butikstyv?!
Jeg siger jer – jeg var i chok!!!! CHOK!!!!!!!!!!!!!!!!!! – jeg blev simpelthen havet til side af ordensmagten, da gutten troede at jeg var butikstyv, eller noget! Selvom jeg naturligvis ikke have taget noget! Jeg er bare glad for at der ikke var mere end 2-3 andre kunder i butikken da det skete – for dén opfølgning gik de nok glip af.
Historien er sådan: Jeg handler ind i en butik (vi nævner ingen navne) – den jeg plejer at handle i. Jeg går rundt og fylder i kurven. Så tager jeg min mobil frem og tager et billede af nogle bageblandinger, til noget research jeg laver. Så jeg tager et billede og kommer min mobil ned i tasken igen. Stille og roligt. Så fortsætter jeg rundt i butikken i ro og mag og gør mine indkøb. Jeg går op til kassen og står i kø. Uden stress og intetanende om, at jeg om lidt skal opleve det mest pinlige, ever! Jeg betaler – og så sker det! En mand træder ud fra butikkens baglokale og kommer hen til mig – forholdsvist højt og tydeligt siger han, at jeg jo er lidt hurtig på fingrene og om jeg vil være sød at gå med ham ud i et baglokale. Han viser noget der ligner et politiskilt – (selvom det tror jeg nu ikke det var) – men jeg følger med…helt paf over situationen. Han gennemroder min taske og må konstatere at jeg nok ikke vare så hurtig på fingrene, som han nu lige havde tænkt. Men FUCK (undskyld jeg bruger det ord, men her er det altså okay) hvor var jeg gal i skralden.
Jeg ved ikke…er det en god idé at man overvåger folk på den måde, eller hvad? Eller hvad burde han have gjort anderledes? Jeg synes, det var noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har oplevet. Måske det havde været bedre, hvis han havde gennemrodet min taske mens alle kunne se på, så det var ham – og ikke mig – der blev til grin. Ej, hvor er det en nederen følelse at gå med.
Jeg handler aldrig der igen…
14 reaktioner
For mange år siden oplevede min søster noget lignende. På vej ud af en butik startede alarmen. Hun blev hevet til side og bedt om at tømme sine lommer inde i selve butikken!
Det viste sig, at hun havde noget gammelt emballage i lommen, hvor alarmen ikke var “deaktiveret”.
Efterfølgende fik hun en undskyldning. Der skulle være en alarm, der gik igang, allerede når man gik ind i butikken. Den var imidlertid slået fra.
Vi var totalt chokeret, mest over at hun skulle stå og blive anklaget overfor alle de andre kunder.
Føj da! Jeg har faktisk tit tænkt det samme, alting det der med at man lige tjekker noget på telefonen, også kommer den i tasken igen. Jeg gør altid et “stort nummer” ud af det, så folk rigtig kan se, at det bare er min telefon der er på vej i tasken igen, haha! Omvendt, så havde jeg bedt vagten om at tjekke min taske i butikken, efterfulgt af at jeg intet havde at skjule. Det andet er jo bare virkelig ubehageligt – og pinligt!
Hvis jeg ikke har taget noget, vil jeg under ingen omstændigheder gå med ud bag ved. Så må de tage dét i butikken.
Vend den rundt og bag en kage til ham og butikken! Han må trænge til lidt sødt til det job han har!
Hej Annemette,
Ej helt ærligt – jeg har sgu da ikke kendt mage, sikke en ubehagelig oplevelse for dig!
Jeg kan levende forestille mig at du blev helt paf – bagefter ved man nogle gange lige hvad man skulle have gjort og sagt, fordi jeg ved slet ikke om du må gennemrode din taske. Jeg for f…. godt at du var gal i skralden og jeg må sige, at jeg har dyb respekt for dig, at du overhovedet kan undlade at skrive butikkens navn. Det har den faktisk overhovedet slet ikke fortjent, den havde fortjent at det blev skrevet i overskriften med STORT !!
Hvorfor ikke handle i den butik igen? Butiksvagten har udført sit arbejde med god tro, at forveksel Annemette med en anden er i sig selv ikke et problem. Vagten skal tage sine forbehold i henhold til de ordre som der er givet fra arbejdsgiveren.
Faktisk kan jeg absolut ikke give medhold i Annemettes udtale. Og hvorfor blive forbandet over, at blive taget med ud i baglokalet? om hun havde rent mel i posen.
Fordi at mistanken fra alle de andre kunder var voldsomt ubehagelig. Og dén blev jo bestemt ikke mindre, når man bliver trukket med ud bagved. Netop fordi jeg havde rent mel i posen var det helt malplaceret. Han burde have kigget min taske åbentlyst foran de andre kunder, eller i det mindste givet mig valget.
Hvorfor undgå og handle i denne butik? Jeg vil naturligvis vende tilbage til butikken.
Butikken har ansat en vagt, og vagten har fået information om en butikstyv. Der givet et signalement på butiktyven. Det er en helt naturlig reaktion fra vagten at reagerer, når der kommer en ind i butikken, der ligner den omtalte butikstyv. At Annemette hun overreagere negativt hvorfor? Fordi melet er beskidt i egen pose.
Tja, jeg vil jo ikke handle i butikken, da jeg følte mig rigtigt dårligt behandlet. Også selvom manden bare gør sit job, så er jeg ret uenig i måden det job udføres. Man burde få et valg om, hvorvidt han gennemroder ens taske i al offentlighed, eller om man gerne vil med ud i baglokalet. På den måde havde jeg sikret mig, at jeg var blevet ‘renset’ for al mistanke fra de andre kunder side – i fuld offentlighed. Det andet var rigtig ubehageligt.
Faktisk må personalet ikke gennemse ens taske uden at politiet er til stede, det er ulovligt.
Men sikke en grim oplevelse.
Kan godt forstå du ikke handler i den butik mere.
tak:)
Hvordan endte det? Ham manden blev forhåbentligt mega pinlig over sin falske anklage?? Han burde give dig verdens største undskyldning foran hele butikken, samt den største æske chokolade de havde :p
Det endte sådan, at jeg bare gik ud af butikken. Næsten sådan lidt undskyldende. Jeg var bare SÅ pinligt berørt, selvom jeg ingen grund havde til det. Det var først da jeg kom hjem, at jeg blev helt gal i skralden:)
Jeg har prøvet præcis det samme! At blive taget med ud i baglokalet og beskyldt for tyveri, indtil de kiggede i min taske og jeg naturligvis ikke havde taget noget. Det er mange år siden og jeg var ikke særlig gammel – muligvis under den kriminelle lavalder, og jeg havde tilmed min yngre bror med. Der stod vi så, to børn med fire anklagende voksne omkring os i et lille baglokale, fordi en anden kunde havde fået mistanke om tyveri. Butikspersonalet havde ikke engang selv set det, men de valgte at stole på denne kunde og tog på ingen måde hensyn til vores alder. Det var SÅ ubehageligt og jeg var rasende og ydmyget – særligt da vi skulle gå gennem butik og ud igen bagefter. Der gik mange år før jeg satte mine ben i den butik igen, og oplevelsen sidder stadig i mig. Så jeg forstår dig godt! Det er ikke rart at blive beskyldt for noget, man aldrig kunne finde på at gøre.