Det er jo ikke en hemmelighed, at jeg føler jeg befinder mig i lidt af en personlig krise. Jeg er i hvert fald midt i en selvudviklingsproces af de store… Eller skal vi bare sige, at den vej, jeg kører på, er lidt bumpy for tiden, og at jeg har haft svært ved at holde hovedet oven vande hele tiden. Nå men, anyhow… det går fremad med at finde fodfæste og at få mere glæde ind i hverdagen. Tak for al jeres support.
Læs også: Dag 0
Midt i “krisen”, hvis vi kalder den det, har jeg fundet en lille bid upoleret lykke. Helt rå og ligetil. På en campingplads. I et telt.
Ja, I læste rigtigt. Noget så simpelt som at starte bilen fyldt med oppakning – telt, luftmadras, dyner og det aller mest nødvendige af tøj og toiletsager – og drage mod nordsjælland, nærmere betegnet Helsingør, hvor jeg boede da de to store drenge var små, har givet mig troen på ægte lykke tilbage. Den dér helt ind-til-benet-jeg-er-lykkelig følelse, som man kun støder på fra tid til anden, den har jeg mødt op til flere gange de sidste par dage. I et telt med mine tre drenge omkring mig. Mere krævede det ikke.
Nu må I ikke tro, at jeg er blåøjet nok til at tro, at så er krisen ovre. Jeg er ret åben og ligetil på det punkt – jeg véd sgu godt, at mine personlige problemer ikke løses i et telt med ungerne omkring mig. Men det er et godt sted at begynde…så meget kan jeg da sige.
Når jeg fjerner makeuppen, deodoranten (yes, jeg lugter sikkert! – men jeg kan ik’ selv lugte det…haha), hverdagens gøremål, forventningspresset, stressen, arbejdsopgaverne etc…I véd…når jeg bare fjerner det hele og lever det simple liv – med ungerne omkring mig og lyden af fuglefløjt og bølgeskvulp – så mærker jeg hvad det hele handler om. Livet handler kun (og jeg mener KUN) om kærligheden til os selv og dem vi holder af. I hvert fald for mig. For nogen handler det måske også om magt, om succes og om alt muligt andet – men når alt andet skrælles bort, ja, så er der kun kærlighed tilbage i min verden. Det er jo ikke rocket science, I know, men det har alligevel været lidt svært for mig at mærke her på et sidste. Sådan rigtigt mærke det.
Men det her to dage har været vidunderlige. Drengene nyder virkelig hinanden og jeg nyder dem. Det er the simple life, der leves ud af baggagerummet på bilen og uden brusebade. Vi bader i havet og vi spiser jordbær lige når det passer os. Det kan anbefales. Og vi skal heldigvis først hjem i morgen…
På fredag pakker vi så bilen igen og denne gang er Micky også med ombord (uh, det glæder jeg mig til), og så drager vi sydpå mod Tyrol.
Læs også: Vores køreplan // Kør selv ferie med børnene
Hvordan holder I sommerferie?
4 reaktioner
Vi har været 3 uger i Italien med vores campingvogn. Samme sted alle tre uger, det simple liv, ingen makeup ingen føntørre ingenting! Vi er så vilde med den ro det giver os at vi har besluttet at sælge vores hus og bo til leje for ikke at være afhængi af noget! Det er det sundestes i verden at turde give slip og være lige glad og bare være SAMMEN! Det kan en charter ikke på samme måde som camping!
Her er der ingen sommerferie. Dog sparer jeg op til senere på året at tage en mindre udflugt. Så glad på jeres vegne over, at du lader dig selv mærke efter, og at I sammen er gået ned i gear, så I bare tager tingene som de kommer. God tur til Tyrol. Nyd det 🙂
Så dejligt at se du tager hånd om dig selv.
Skønt at du og dine drenge har nogle skønne dag i jeres primitive liv og det er jo også med til at sættet livet i perspektiv. Det enkle er mange gange en god måde at stoppe op på og se at der også er en god mulighed i det.
Livet går så stærkt i dag og der stilles så store krav og forventninger til tilværelsen at det må være svært en gang imellem at følge med.
Jeg er glad for at jeg ikke er ung i dag (er en årgang 1946) vi havde ikke meget, men jeg har klaret mig alligevel. Så op med hovedet det skal nok gå altsammen. Stort knus til dig og dine 4 drenge.
Jeg kender alt til at rejse sig fra en krise… jeg er vokset op i Norge og naturen giver mig meget psykisk energi! Så vi har været på fjellet og fået tanket psykisk op!
Nu har jeg taget ungerne med på primitiv campingtur et par dage, hvor det mest handler om at lege og bade! Og masser af kram i solen!
God vind din vej ❤️