Ude godt, men hjemme bedst. Det er jo dét men siger, ik? Og dog! Jeg må konstatere, at jeg havde riiiiiiigtig godt kunne bruge et par ekstra dage i sydens sol – på en solseng ved poolen med en GinTonic i hånden. Hvem kunne ikke det?
Men det er nu også blot for at sige, at jeg havde en fantastisk ferie – meget tiltrængt. Det er helt sikkert at jeg burde have passet endnu bedre på i solen, ungerne burde have drukket mindre sodavand og min kæreste og jeg burde have kigget hinanden dybt i øjnene (på den forelskede måde) endnu oftere i løbet af de 8 dage vi har været væk. Men man når jo aldrig helt at blive færdig med sin ferie – inden man skal hjem igen.
Det er nu alligevel ret dejligt at komme hjem. At flyve ind over Danmark en tidlig morgen i oktober og se landet oppefra, – så er Danmark bare smukt. Med disen der ligger i dyner henover markerne. Da kan jeg virkelig godt mærke at jeg har mine fødder plantet godt og grundigt i den danske muld (man er vel jyde – aren’t we all?), for glæden ved at nyde synet af mit eget land er stor. En helt anden glæde end dén man mærker, når man flyver ind over landningsbanen i et fremmed land. Der drejer det sig mere om spænding og sommerfugle i maven over hvad der nu venter.
Nå men, spændingen blev forløst og Dubai blev indtaget i rigelige mængder – selvom jeg gerne ville have haft mere. Sikke et spændende sted på jorden. På samme tid fascinerende men også ganske skræmmende – alt er bare SÅ vildt i Dubai – SÅ overdrevet og SÅ for meget. Men også bare SÅ skønt. Det er bestemt et sted, der kunne være sjovt at tage tilbage til, men næste gang står turen nok på noget mere jordnært – nu får vi se:) Micky og jeg er i hvert fald enige om, at vi skal tilbage på et tidspunkt – der er jo VerdensExpo i 2020 og der kunne det være sjovt at tage derned igen.
Måske skal jeg lige starte med en tur til Jylland – over til den danske muld, som beskrevet. Og sjovt nok passer det jo med, at jeg i dag hopper i min bil mod Fredericia, hvor der afholdes Kreative Dage Messe i weekenden. Jeg har tre skønne tøser; Ditte, Pernille og Marie (læs: hjælpere!) med i oppakningen og et hav af bøger, bageudstyr og diverse. Nu skal der “messes”…
Jeg håber vi ses:)