Luca og de søvnløse nætter

Jeg skrev for nogen tid siden et blogpost om at være på sammenbruddets rand – om Luca, der ikke ville sove om natten. Han havde skreget og skreget og skreget igennem nætterne i flere uger, og Micky og jeg var mildest talt ved at gå ud af vores gode skind. Det var hæsligt. Det var så slemt, at vi var på sammenbruddets rand. Jeg husker i hvert fald, hvordan vi ville have givet hver vores højre arm bare for en enkelt nats søvn.

Faktisk vil jeg sammeligne det med tortur – altså dét med at man ikke får lov at sove. Fordi når man som forælder til et lille hjælpeløst barn ikke får lov at sove – nat efter nat – uge efter uge – ja, så slipper energien op og man begynder faktisk at gå rundt i en slags zombielignende tilstand, hvor dag bliver til nat og intet hænger sammen. Overskuddet er totalt sluppet op, og ingen, der ikke har prøvet det, kan rigtigt forstå hvor slemt det er.

Selvom det er et par måneder siden nu, så kan jeg godt huske, hvordan det var. Det er ikke en af de slags oplevelser, som man glemmer med tiden. Det ligger ret tydeligt fremme i hukommelsen, hvordan det egentlig føles ikke at kunne hjælpe sit barn og ikke at kunne fungere normalt. Fordi ingen i familien får søvn.

Vores redning blev Kranio Sakral behandlinger. Som I, kære læsere, anbefalede mig på både instagram og på bloggen her. Tak til jer! Af hele mit hjerte.

Så jeg tænkte, at det var på tide, at jeg lige lavede en slags follow-up på bloggen, da der er så mange, der har spurgt ind til hvorvidt det egentlig hjalp os med den dér kranio sakral behandling, som Luca fik et par stykker af.

Altså. Luca sover om natten. Alt skrigeriet er sluttet og det gjorde det fra den ene dag til den anden, – på dagen hvor han fik den første behandling. Så dét alene er ret utroligt, men sandt.

Virkningen så umiddelbart ud til at vare ved efter allerførste behandling, men så efter to-tre uger faldt han lidt tilbage i nogle urolige rutiner. Han fik endnu en behandling, og siden da har der ikke været noget. Nu putter vi ham hver aften kl 18.30 med en lille godnatsang og så er det “end of story”. Mere hører vi ikke fra ham den dag. Han sover til kl 05.15 (gid han lige ville tage 45 min. mere, men det gør han altså ikke..) – og det er faktisk uden afbrydelser. Han kan endda dele værelse med mine to ældste drenge på 7 og 9, der både går ind og ud af værelset om natten, når de skal på toilet og som kan vende sig i sengen, der tilmed knirker, uden at Luca ser ud til at reagere på det. Det er ret vildt – for han har altid været sådan et barn, der sov meget let.

Så status er den, at efter to behandlinger har vi et normelt fungerende barn. Et barn, der sover om natten og er vågent om dagen. Eller nej, – han sover faktisk også til middag hver dag, ca 2-3 timer. Han er glad. Vi er glade. Det har været vidunderligt at vende tilbage til livet.

Hvis I har spørgsmål, så skriv gerne, – men I kan også læse mere i mit tidligere blogpost om kranio sakral behandlingen.