En god behandling – kranio sekral

Vi fik en god behandling – nu venter vi spændt

Luca er blevet behandlet i dag ved en kranio sekral behandler. Hun hedder Mai-britt og har klinikken En god behandling i København, som der var en hel håndfuld læsere, der anbefalede mig, da jeg for et par uger siden bønfaldt om hjælp via min instagram, eftersom Luca ikke sover om natten. Han lider ind i mellem af natteskræk (night terror) og har generalt bare urolig søvn.

Det har resulteret i lange nætter, hvor han er vågnet op til 10-12 gange på en nat, når det har været værst. Derudover skriger han ind i mellem i timevis, som om vi er ved at slå ham ihjel. Det er meget voldsomt, og jeg tror, at man simpelthen bliver nødt til at have oplevet det for rigtigt at forstå, hvad jeg taler om. Det er et mareridt for hele familien. Men det går også lige i hjertet og har resulteret i at både Micky og jeg har fældet tårer, råbt og skreget og haft en hel opgivende tilgang til nattesøvn. Det har været virkelig hårdt, men vi er fast besluttede på, at noget – bare noget – må kunne gøres. Så nu prøver vi det her.

kranio-sekral-en-god-behandling-2

kranio-sekral-en-god-behandling-4

Kranio sekral er måske lidt langhåret… men effektivt…

Det hele lyder måske lidt langhåret, men jeg føler mig nu alligevel ret sikker på at behandlingen er effektiv. Min indstilling bunder i de flere hundrede henvendelser jeg har fået fra mine følgere på både bloggen og Instagram, hvor ca. hver anden henvendelse har været anbefalinger om kranio sekral behandling, hvor folk selv har haft meget positive resultater. Jeg fandt også Mai-britt ved En god behandling, fordi der var mange, der havde anbefalet hende.

Mai-britt, som behandlede Luca her til morgen, forklarede mig, at hun i virkeligheden “bare” hjælper kroppen til at hjælpe sig selv. At det er primært det, som kranio sekral behandling går ud på. Hun lagde hænderne på Luca efter lidt tid – så han lige kunne nå at føle sig tryg ved hende inden behandlingen startede.

Og sådan fortsatte den næste lille times tid egentlig. Bare forsigtig berøring, meget roligt. Både på ryggen, maven, fødderne og hovedet. Hun bemærkede også, at Lucas to kranieplader (dem, der skubbes ind over hinanden under fødslen) stadig ikke var helt gledet på plads, – det vil sige, at der stadig var et lille overlap. Hun mente, at det måske også kunne være med til at give ham uro. Det var da interessant viden, som jeg slet ikke var bevidst omkring, før nu.

kranio-sekral-en-god-behandling-7

kranio-sekral-en-god-behandling-8Skeptisk men glad

Ærligt, jeg er lidt skeptisk. Kun lidt. Men når man “bare” berører, nusser og trykker, så kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt det virker. Jeg har hidtil været sådan én, der tror mere på medicin og behandlinger, der gør bør gøre ondt – hvis altså det skal virke. Men hey, jeg føler også, at jeg må prøve noget andet. Noget nyt og måske mere “mildt” hvis det skal virke på Luca. Han er et ret temperamentsfuldt barn og bryder sig ikke om at man går for “hårdt” til ham. Så jeg tror faktisk på, at denne lidt mere blide behandlingsform er god til ham.

Vi har bestilt tid igen om en uge… Udover gode tips til behandling herhjemme i mellemtiden så fik jeg også nogle homøopatiske dråber med til ham. En sammensætning, der blev mikset til ham på stedet af Mai-britt, så hun sikrede sig, at det var den rette mikstur til Lucas behov. De dråber vi fik med er både gode til at berolige hans temperament, skabe ro og balance og sætter ind overfor angst (natteskrækken).

Jeg er utrolig glad, når jeg nu mærker efter. Mest af alt fordi vi nu gør noget. Vi prøver noget nyt, og det alene føles som et skridt i den rigtige retning. Om det virker, ja, det glæder jeg mig helt vildt til at opleve. Indtil næste uge forsøger vi os med hjemmebehandling og de homøopatiske dråber, som jeg fik med. Og så krydser vi alt, som krydses kan, for at han får det bedre snart, og at vi allesammen kan få lov at sove om natten. ♥

kranio-sekral-en-god-behandling-6

kranio-sekral-en-god-behandling-12

kranio-sekral-en-god-behandling-11

Hvis du selv vil prøve at trykke og nusse dit barn glad…

Jeg har lavet denne lille illustration til jer, baseret på nogle gode tips jeg fik om hvor på Lucas fødder jeg kan prøve at nusse og trykke for at give ham en bedre nattesøvn. På undersiden af storetåen kan man nulre trædepuden. Og også lige under fodballen kan man lave udadgående strøg med let tryk. Derudover kan kan på oversiden af foden, lige langs kanten af neglebåndene (se illustrationen) lave små nulrende bevægelser.

Mai-britt forklarede mig, at bare 30 sekunder er nok. Det behøver ikke være flere timer man sidder og trykker løs på bassens fusser. kranio-sekral-en-god-behandling-tryk-fod

kranio-sekral-en-god-behandling-14

kranio-sekral-en-god-behandling-10

kranio-sekral-en-god-behandling-9

kranio-sekral-en-god-behandling-5

kranio-sekral-en-god-behandling-1

 

13 reaktioner

  1. Hvor lyder det godt for Luca 👍
    Krydser alle mine fingre for at behandlingen hjælper ????????????🍀😴

  2. Åhh hvor jeg håber det må hjælpe ham ????????????????❤❤ Jeg er selv meget alternativt orienteret, og mener klart det er vejen frem. Har en søster der er læge, og vi er bestemt ikke enige om alt…hun vil jo helst ha’ dokumentation i længe baner 😉 Men som hun siger: ‘Jeg er egentlig ligeglad med hvad det hedder, bare det virker! ❤
    Kh Charlotte

  3. Hvor er det skønt at høre, krydser så meget fingre for at det hjælper.. Er glad for i har fået det prøvet nu. Og vil sige, allerede den ro du har efter første behandling, vil også påvirke Luca positivt <3 Er sikker på det er rette vej! Og nu nævner du selv lidt hjemmebahandling, men vil helt klart også anbefale at du kigger nærmere på Katrine Birk. Jeg er selv meget inspireret af hvor lidt der nogen gange skal til. Vil håbe du vil give dig selv lidt tid og læse lidt om det, hun har også mange gode guide-videoer på Facebook og Instagram 😀

  4. Håber det bedste for jer.
    Da min søn var omkring 7-8 år, havde han rigtig meget ondt i maven – efter han blev skilsmissebarn. Jeg tog ham til samme behandling og efter et par gange var alle hans spændinger væk… Lige en lille historie hvor denne form for behandling hjalp, og vi har heldigvis ikke haft brug for det siden. 🌷

  5. Årh hvor føler jeg med jer. Selvom jeg ikke har børn kender jeg personligt alt til urolig søvn, mareridt, 100 opvågninger og angst om natten. Jeg ved ikke, om du kender til det, men jeg er blevet “helbredt” efter jeg har fået en fiberdyne (en dyne der føles som en almindelig vatdyne, men som er tung). Den giver enorm tryghed og ro, og jeg sover så godt nu. Jeg var mega skeptisk, men jeg må tage hatten af, for jeg er kommet 100% af med min sovemedicin og beroligende pga den dyne. De fås også til børn:-)

  6. Har selv brugt Kranio-sakral terapi til min autistiske datter, da hun var 13-14 år gammel og det hjalp faktisk og gav hende nattero..derefter prøvede jeg også at få has på min yngste datters migræne på den måde, men det virkede ikke rigtigt.Tænker at det er meget individuelt om der er en virkning.
    Held og lykke i hvert fald!

  7. Kære AnneMette,

    Jeg er simpelthen nød til at høre hvordan det går med natteskrækken? Vi er ved at gå ud af vores gode skind herhjemme pga vores søn på 4. – han vågner et sted mellem 5-15 gange om natten, og bare kampskriger i søvne. Jeg har overvejet ovenstående behandling. Vh Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem