I går var jeg til sidste kranio sakral behandling med Luca. Det sted, hvor vi har været til behandlinger, ligger lige inde ved søerne og vejret var fuldstædigt fantastisk i går – så det blev også lige til en lille gåtur i solen – bare ham og jeg 🙂
Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man bare ikke komme udenom det faktum, at Luca – min søn på 1 år og 9 måneder – endelig sover. Han har ikke sovet igennem siden han blev født. Han har holdt os vågne i timevis med gråd, uro, skrig og skrål, tja, pretty much siden han var 4-5 måneder gammel. Og vi har mildest talt været ved at gå ud af vores gode skind. Det har været et helvede.
Jeg tror simpelthen, at man er nødt til selv t have prøvet det, for sådan rigtigt at forstå, hvordan det er, når ens barn ikke sover. Altså, simpelthen slet ikke sover om natten. På den dér måde, hvor man maks får 1 times sammenhængende søvn.
Men for godt 3 uger siden havde jeg et mindre mental breakdown – af samme årsag. Det resulterede i at jeg græd midt om natten i silende regn med Luca i barnevognen – og midt i alt kaosset, så fik jeg lagt et par stories på instagram. Hele natten var hæslig og endte ud i et mentalt “slag i ansigtet”… læs mere her.
Men derefter blev jeg væltet bagover af den storm af henvendelser, der kom, som alle gik på, at jeg skulle søge hjælp – enten i form af kiropraktik, massage, zoneterapi eller kranio sakral behandling. Sidstnævnte var der særligt mange, der refererede til.
Så vi gav det et skud.
For en uge siden fik Luca sin første kranio sakral behandling. Du kan læse mere i linket.
Det har været mirakuløst. Simpelthen. Jeg er ikke blevet betalt for at sige det. Jeg blev ej heller lovet at det ville virke. Jeg tænkte bare, why not, lad os prøve det. Så jeg tog kontakt til Mai-Britt ved “En god behandling“, der udøver biodynamisk kranio sakral behandling. Der findes også en biomekanisk behandlingsform, men hun har det bedre med den førstnævnte. Biodynamisk eller biomekanisk – for mit vedkommende er det underordnet – for vigtigst af alt – det virker!
Luca har nu de sidste 7 nætter sovet. Hele natten. Der var én nat, hvor han vågnede og lige skulle have sutten. Det er det eneste. Ellers har vi simpelthen måtte vække ham ved 7-8 tiden, fordi han bare sover! Sover, sover og sover. Uden gråd.
Ærligt, jeg fatter ikke en meter…
Det er fuldstændigt utroligt. Jeg tror nærmest ikke på det, selvom jeg jo er vidne til det lille mirakel, der er sket. Han er bare så meget mere glad, sover bedre og er tilmed blevet voldsomt meget mere kærlig. Han vil nusse og putte mere, og han vil gerne have at man rører mere ved ham og krammer ham mere. Det er som om, at han ganske enkelt har det bedre i sin krop. Og når det er sagt, tja, så gjorde Mai-Britt jo ikke så meget andet end at “røre” Luca meget nænsomt. Naturligvis vil hun nok mene, at hun gør mere, men når man ser på det, så er det egentlig bare en kvinde, der lægger sine hænder på mit barn… en times tid efter går vi derfra og vupti – det var det.
Jeg er ikke den rette til at forklare, hvad kranio sekral behandling går ud på. Det kan I evt ringe til Mai-britt og få svar på. Eller en anden kranio sakral behandler i nærheden af hvor I selv bor. Jeg kan med allerstørte ægthed anbefale det.
WOW! Bare wow!
Det er helt vildt hvad det har gjort for os. Som forældre, som kærester, som mennesker. Endelig får vi lov at sove.
Godnat… eller godmorgen, bør jeg vel skrive. ♥
7 reaktioner
Fantastisk! Er glad på jeres vegne. Man bliver simpelthen skør af manglende og dårlig søvn.
Ved du om Mai Britt har lang ventetid? Mange behandlere har nemlig ofte lang ventetid og jeg søger hjælp NU!!!
God dag 🙂
Signe, du spørger Annemette om jeg har lang ventetid. Jeg tillader mig lige at svare. 😉
Du vil kunne få en tid i uge 9-18.
Du kan booke direkte på min hjemmeside :
engodbehandling.dk eller kontakte mig på
[email protected] eller 3013 7808.
God dag 🌝
Tillykke!!!! Er så glad på dine og jeres vegne ❤
Ved nemlig hvad du taler om. Vores datter fra maj 2016 har også altid været mildest talt urolig om natten, og vi har prøvet alle de andre behandlingsformer du skriver om. Har fulgt ivrigt med her, og nu skal vi da så meget også prøve kranio sakral terapi 👌 Tænk hvis man kunne få EN HEL nat uden afbrydelser 🙈 Tør næsten ikke håbe for meget. Og du har helt ret. Man aner 0 før man har prøvet hvad sådan nogle nætter gør ved hele ens liv. Respekt for dit positive sind 💪 Hilsen Anne
Tak Anne. Knus
Jeg siger det bare – vi har nu sovet hele natten efter en omgang kranio/osteopati i går😀 (1,5 års søvnløshed skabt at en dejlig lille dame, som natten forinden holdt mig vågen fra kl 02) TAK Anne-Mette for at du fik os til at tænke i den retning – vi håååber det holder ved og at jeg ikke jinxer ved “at sige det højt”????????????????
Jeg vil simpelthen også prøve kranio sakral til min dejlige baby som ikke vil sove og skriger og er urolig hele tiden. Dejligt at læse at det virker for jer, så er der håb for os andre 🙏
Dejligt at høre om alt det positive mht kranio sakral terapi. Kan kun bekræfte at det virker – jeg behandler mange børn med søvn problemer – fordøjelsen – ellerfx uro. Det hjælper det hele. Jeg har klinik i Jels mellem Kolding og vejen.