Kagecreme – Nem opskrift på kagecreme med vanilje

Foto: Sif Meincke, BAGELYST, Politikens Forlag

Klassisk kagecreme opskrift med vanilje

1 portion – nok til 1 stor lagkage
Sværhedsgrad: let
Arbejdstid: 10 min
Køletid: 2 timer

Kagecreme

1 vaniljestang, god polynesisk
100 g sukker
4 æggeblommer
40 g maizena majsstivelse
4 dl sødmælk

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Bland vaniljesukker, sukker og æggeblommerne i en skål. Rør maizena ud i 1/2 dl af mælken og kom det i æggeblandingen. Rør det godt sammen til en helt jævn, klistret masse.

Varm resten af mælken op sammen med den tomme vaniljestang til lige under kogepunktet. Tilsæt da æggeblandingen under kraftig piskning. Stil blusset på medium varme, men nok til at cremen kan komme op at koge. Forsæt med at piske godt i cremen indtil den tykner og slår tydelige bobler.  Når den slår bobler, så lad den koge yderligere 20 sekunder og tag da gryden af varmen og hæld cremen i en ren skål til afkøling. Fisk vaniljestangen op og kassér den. Dæk cremen til med husholdningsfilm, som trykkes helt ned på overfladen af cremen, så der ikke dannes kondens.

Når cremen er helt kold kan den anvendes i lagkager, fastelavnsboller, tærter etc.

Hvis du er til klassisk bagværk så prøv min lagkage med jordbær og nougat-chokomousse

Summary
Published On
Cook Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN