Jordbærsnitter med citronglasur

Jordbærsnitter med citron

12 stk.
Arbejdstid: 45 min
Bagetid: 15 min

Jordbærmarmelade
500 g friske søde jordbær
500 g syltesukker
1/2 polynesisk vanillestang
1/2 citron, saften

Mørdej
200 g koldt smør i tern
300 g hvedemel
100 g lyst rørsukker
2 spsk kartoffelmel (med top)
1 citron, fintrevet skal
1/2 dl vand

Glasur
200 g flormelis
1/2 citron, saften
gul frugtfarve
farverigt krymmel

Rens jordbærrene og skær dem i små stykker, mos dem evt. med en gaffel. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af syltesukkeret. Kom jordbær, vanillekorn og -stang samt syltesukker og citronsaft op i en lille gryde og kog det ved medium varme i ca. 8 min. Tag gryden af varmen og køl marmeladen helt af.

Smuldr det kolde smør sammen med mel, sukker og kartoffelmel indtil det minder om brødkrummer. Saml dejen med fintrevet citronskal og vand. Ælt kun lige dejen let til den er ensartet. Kom dejen i en frysepose og læg den på køl i 1/2 time, inden den rulles tyndt ud på et meldrysset bord. Udstik 24 runde bunde af ca. 8 cm i diameter. Placer bundene på to bageplader beklædt med bagepapir og bag dem i ca. 15 min. ved 190 grader varmluft. Lad bundene køle af på en rist inden de lægges sammen to og to med en spiseskefuld jordbærmarmelade.

Rør en glasur af flormelis, citronsaft og frugtfarve og kom glasuren i et lille kræmmerhus. Dekorer kagerne med ternet mønster af glasur og drys med farverigt krymmel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN