Kammerjunker opskrift – nemme, hjemmelavede og ekstra gode

Reklame for Lidl

Det er jo helt vildt nemt at købe en liter af Lidls Engvang koldskål og samtidig lige smide kammerjunkerne ned i indkøbskurven. Men hvad sker der egentlig for smagsoplevelsen, hvis du bager dine egne kammerjunkere? Har du overvejet det?

Jeg vil gerne lige slå et slag for hjemmebagte kammerjunkere, – også selvom det kræver, at du lægger lidt energi i opgaven i modsætning til ovenstående handling hvor det eneste, du skal gøre er, at hive posen ned fra hylden. Men jeg lover dig, at hvis du først har prøvet at lave dine egne kammerjunkere, så vil dine præferencer indenfor kammerjunke-junglen ændre sig for good. Hjemmebagt er bare bedst.

Forskellen på købte kammerjunker og hjemmelavede kammerjunker er kæmpe stor, hvorimod forskellen på købt koldskål og hjemmelavet koldskål er knap så stor, – hvis man altså køber en god koldskål, that is. Jeg har selv lagt ansigt til Lidls koldskål sidste år – og igen i år er jeg stor fan af Lidls koldskål – den fra Engvang. Fordi det er den bedste, jeg ved. Den er cremet, sød, let syrlig og vaniljemættet. Hvis du ikke har prøvet den endnu, – du véd, i din jagt efter den perfekte koldskål, – så gør det nu. Jeg føler mig sikker på, at du vil synes om den.

Når du er færdig med at bage kammerjunkere, så vil jeg lige minde dig om, at jeg har været med til at udvikle opskrifter til et helt opskriftsunivers hos Lidl. Der kan du blandt andet finde opskrifter på rabarbergrød og en god sponge cake med vanilje, appelsin og hindbær

kammerjunker-opskrift-annemette-voss-lidl-7

Nemme og hjemmelavede  – kammerjunker opskrift

60-70 stk
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 1 time
bagetid: 2 x 20 min

2 æg, str M*
150 g lyst rørsukker*
50 g smør*
300 g hvedemel*
1 tsk bagepulver
1/4 tsk fint bordsalt
1/2 tsk kardemomme
1 tsk vaniljesukker

* økologisk

Sådan laver du hjemmelavede kammerjunker:

Rør æg og sukker sammen med en grydeske. Smelt smørret, køl det let af og rør det i æggeblandingen. Bland hvedemel, bagepulver, salt, kardemomme og vaniljesukker og vend det i massen. Rør dejen sammen, men lad være med at overælte den eller røre for meget, så ender du med at få hårde kammerjunkere fremfor sprøde og lækre.

Dæk dejen til med husholdningsfilm og sæt den i køleskab i 1-2 timer.

Tænd for ovnen på 170 grader (almindelig over-/undervarme).

Tril 60-70 mindre kugler af dejen, placer dem på et par bageplader beklædt med bagepapir (sørg for at der er afstand mellem kuglerne) og tryk dem let flade. Når ovnen er varm bages en plade ad gangen i 15-17 minutter.

Tag de færdigbagte kammerjunker ud og lad dem køle helt af på en rist inden de kommes i en tætsluttende kagedåse eller beholder (helt almindelig tupperware kan sagtens bruges).

Velbekomme.

kammerjunker-opskrift-annemette-voss-lidl-1

Hvis du har lyst til lidt ekstra lækkert, så prøv også at toppe din koldskål med mine råsyltede rabarber. – eller hvad med at bage en Lagkage med koldskål og hindbær?

kammerjunker-opskrift-annemette-voss-lidl-8

2 reaktioner

  1. Yes endelig en opskrift hvor man ikke skal dobbelt bage dem 👍🏻👍🏻👍🏻
    Dropper dog den enormt populære kardemomme og er sikkert den eneste i verden der ikke kan lide kardemomme…..uanset mængden. Det brænder i munden på mig. Men så få de et skud ekstra vanilje som jeg elsker 😊
    Tak for opskriften 😃🌸

  2. Tak for opskriften. Jeg har prøvet både Morten Heiberg og Claus Meyers opskrifter, og de blev begge to røvsyge, undskyld sproget.
    Jeg kunne bedre lide din opskrift, men de blev alligevel en smule for tørre, hårde og kedelige til min smag.
    Jeg fordoblede mængden af smør, sukker, bagepulver og kardemomme, og så kunne jeg meget bedre lide dem, da jeg sigtede efter de meget sprøde småkagelignende kammerjunkere, som Urtekram engang lavede (historiens bedste kammerjunkere efter min mening). Jeg brugte også rigtig vanilje og citronskal. Det er måske ikke nødvendigt at fordoble mængden af smør, men det gjorde jeg. Jeg tilføjede derfor også lidt mere mel.
    Hvis du prøver min version, vil jeg selvfølgelig gerne høre, hvad du synes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN