Jeg har lugtet lunten..: YouTube er stort, tror jeg nok… Altså sådan rigtig stort. Altså sådan at vi ‘gamle’ (alle over 25 år) endnu ikke helt har et begreb om, hvor stort det faktisk er. Det siger jeg, fordi jeg oplevede noget øjenåbnende for nylig. Jeg var til selveste GULDTUBEN awardshow. Og, jeg har aldrig – aldrig – set så mange skrigende teenagere okkupere de københavnske gader foran Bremen teater. Det tætteste jeg kommer på, at have oplevet lignende, var da jeg så en flok teenage piger marchere op ad købmagergade for en årrække siden mens de grædende viftede med skilte og billeder af Justin Bieber, alt imens de i kor råbte “bieber fever, bieber fever”… Det bliver altid sådan lidt psykotisk, når hard-core fans optræder i flok…eller er det bare mig? Nu skal jeg jo passe på at sige, at hele YouTube generationen er psykotisk, for sådan er det heller ikke ment. Men dog dedikerede seere, på en måde jeg ikke før har stiftet bekendtskab med.
Men, back on tack…YouTube er vist kommet for at blive. Og jeg har besluttet mig for at ride med på bølgen, så I kan finde mig på min YouTube kanal, og der kan I simpelthen også lige finde en nem lille how-to video på min seneste opskrift for OBH Nordica i serien “Mit køkken”. Jeg glæder mig til at byde jer indenfor.
En reaktion
Hej Anne Mette
Den er så fin din kjole, og hvis du har overvejet at sælge den, så er jeg meget interesseret 🙂
Mvh. Elisabeth