Jeg er vild med selfies men jeg hader…
…at lave trutmund.
Faktisk synes jeg (stadig), at det er lidt underligt tage billeder af mig selv…
For nylig blev jeg opfordret til at begynde at tage pæne selfies. Ja, det var faktisk hvad opgaven lød på. “Annemette, tag nu for fanden nogle pæne billeder af dig selv, – hvorfor skal du altid lægge billeder op hvor du fjoller og laver mærkelige ansigter? Tag nu nogle lækre selfies…” Sådan løs kommandoen. Åh Gud. Jeg er slet ikke typen, der har det godt med at stå og trutte med munden for at tage selfies. Faktisk så vil min mund slet ikke lave en pæn kyssemund, som SÅ mange andres munde gerne vil. Jeg får bare rynker om munden, når jeg forsøger at sende selfie-kys ud gennem telefonen. Dur ikke. Nej, så er jeg bedre til tandpastasmil eller et mere sippet look, hah! 😉
Jeg kan nu ret godt lide selfies. Jeg er egentlig ok med at være “tilpas” selvoptaget til at tage billeder af mig selv – og jeg føler mig ikke alene om det. 😉 Egentlig var jeg nok hverken blogger eller tv-vært hvis jeg ikke brød mig om synet af mig selv. Så enkelt kan det vel siges. Jeg har ikke noget imod opmærksomheden, men jeg er ikke god til at gøre mig lækker foran et kamera – jeg føler mig i hvert fald ikke rigtig tilpas i det. Hver gang, der skal tages billeder på rød løber, eller bare når der skal tages et pænt billede hos frisøren til Instagram – ja så føles det lidt akavet for mig. Jeg har sgu’ vidner på det – så den er go’ nok. Jeg gør det. Jeg vinkler hovedet korrekt og jeg smiler og ser fin ud… men, det er virkelig ikke naturligt for mig.
Jeg gad nu godt være god til det og nyde det. Virkelig. Egentlig gad jeg godt at kunne tage det ene lækre billede efter det andet og med total selvtillid og overbevisning poste billederne. Med stolthed og overskud. Ligesom Christiane eller Mascha. Pisse smukke kvinder, der bare nailer den helt rigtige kamera-vinkel hver gang…haha. Men okay, det er sgu da heller ikke svært, når man er smuk både nedefra, oppefra, fra siden, om morgenen, om søndagen, med poser under øjnene, med babygylp på kinden osv. osv. Og når man ikke har en næse, der i profil er uudholdelig;) Men ved I hvad, “good on them” – jeg elsker at se med på sidelinien – alle de smukke selfies. Det ene efter det andet – jeg æder det råt. Yes. Jeg kan såmænd også bruge lang til på at sidde og scrolle ned på Irina Olsens IG-profil bare for at lure hvordan helvede man kan tage det ene perfekte billede efter det andet…haha. Jeg har meget at lære. Men sådan er jeg måske bare ikke. Nok ikke. Måske en dag finder jeg ud af det. Who knows. Jeg vil i hvert fald øve mig.
Hvad synes I om selfies?
