Ja, jeg ved godt at der ikke er så meget indhold af sådan mere personlig karaktér i disse dage her på bloggen. Bær over med mig. Jeg er virkelig fyldt op med følelser og kærlighed og en milliard spørgsmål, der skal besvares eller glemmes eller bare have lov at stå ubesvaret, når nu vi går ind i den uge, hvor brylluppet skal stå. Det er altsammen så spændende, og vi glæder os bare helt vildt. Faktisk vil jeg mene, at glæden og sommerfuglene i maven overskygger alle bekymringer. Det er fantastisk.
Jeg skal nok – når brylluppet er afviklet og vi har fået lov at nyde hvedebrødsdagene lidt – vende stærkt tilbage med en masse godt indhold (også dén slags der IKKE er sponsoreret). Ja, jeg er sgu lidt træt af nærmest kun at lave reklame indhold i disse dage, men det er simpelthen lige sådan det har været, nu hvor jeg har været lidt stresset – så må arbejde prioriteres over blogging for hyggens skyld.
Men, – nu får I lige en stribe billeder fra vores rejse til Budapest 🙂 Her er, som altid, skønt!
Jeg kan næsten ikke vente til jeg får mere tid igen. Det bliver skønt.
(Ladies… Jeg ved hvad I tænker – men han ER altså optaget ♥ )
Budapest er og bliver bare vores yndlings by! Her er så smukt.
Jeg kan mærke glæden ved at komme helt ned i gear – og det kan jeg fordi Micky og jeg har været på en lille pre-honeymoon i Budapest i de sidste par dage – for lige at “finde” hinanden inden brylluppet ovenpå et meget travlt forår.
Jeg er simpelthen helt afslappet og genopladet. Måske er det effekten af det mange nok vil mene er for mange Aperol spritzer, måske er det effekten af de mange kys fra min kæreste (dem kan man ik få for mange af), måske er det effekten af solen på næsetippen og den altomsluttende glæde og VM-stemning der er i Budapest for tiden… I don’t know.
Men hvad end det er, der gør mig afslappet, så virker det.
Vores hotel Continental Hotel Budapest har tagterrasse og pool på taget. Yay. Kan varmt anbefales. Faktisk endte vi med at vælge dette hotel fordi en sød følger anbefalede mig det 😉 Så tak for tippet.
4 reaktioner
Den by må og skal genbesøges – dejlige billeder!
– A
tak. Ja, det er simpelthen så skønt et sted…
Sød historie ❤️ Vil I også anbefale hotellet til en familie med mindre børn?
Fortryd aldrig noget der fik dig (jer) til at smile. 🙂 Det er altid helt ok at variere indholdet på sin blog, og bare rolig. QuiteRSS sørger for at holde styr på nye indlæg, og sådan tror jeg mange har det. Så kan man selv bestemme hvornår man har tid til at komme ajour med nye artikler. Håber I begge fik svaret rigtigt, og havde en god fest, så I fik fejret <3 🙂