Hvordan har jeg det med eksponering af mine børn? – plus det løse.
Jeg er tilbage på pinden, og hverdagen kan igen begynde. Ferien er ovre og jeg skal igen til at kigge lidt frem i kalenderen og planlægge efterårets forskellige samarbejder, vores efterårsferie og jeg skal faktisk også til at lægge budget for 2019 og se lidt nærmere på, hvordan min virksomhed skal udvikle sig næste år.
Nogle af de tanker jeg altid gør mig, ret ofte og med jævne mellemrum, er hvordan jeg har det med eksponering af mine børn på bloggen og sociale medier. Hvor meget skal børnene fylde, og skal de selv have mulighed for at tjene nogle penge på kampagner mm?! Det er jo reelt muligt, hvis jeg tillader det.
For mig er der lidt forskel på, om vi taler eksponering i forbindelse med samarbejder (altså reklame) eller om det blot er billeder fra vores hverdag uden kommerciel interesse fra nogen tredjepart.
Jeg blev præsenteret for en holdning i løbet af foråret, at ALT indhold på min instagram er kommercielt, og at alle billeder af mine børn derfor er “reklameindhold”. Fordi min Instagram er af den størrelse, som den nu er, og indholder forskellige reklameposts. Det er jeg slet ikke enig i. Det kom naturligvis fra en person, der ikke synes man kan tillade sig at dele billeder af sine børn. Fair nok. Jeg er bare ikke enig.
Jeg ved godt, at jeg risikerer at få et rap over snuden ved at stikke den frem den her diskussion. Fordi det er jo en sag, der virkelig deler vandene, men det kan jeg jo ikke leve mit liv efter. Jeg står ved hvem jeg er, og hvad jeg mener, og folk behøver ikke være enige. Respekt for forskellighed kommer man langt med. Men jeg synes at kunne fornemme, at det virkelig er et issue, der optager både læsere og bloggere i bredt omfang for tiden, så nu gør jeg det. Blander mig i snakken.
Jeg læste med hos altid humoristiske og naturligt ærlige Mette Marie ovre på Twinpeaks.dk, da hun i løbet af sommeren berørte spørgsmålet om, hvordan hun har det med “at hendes børn vokser op i et udstillingsvindue”. Jeg synes, det var rigtig interessant, og jeg synes hun har gjort sig nogle fine tanker. Hun har sammen med sin mand besluttet sig for at leve efter en slags “mellemvej”, hvor børnene er en del af hendes univers, dog ikke længere med billeder af deres ansigter. Det er da absolut en god løsning – jeg kan sagtens følge hendes valg.
Hendes blogindlæg satte virkelig tanker igang, fordi jeg kunne mærke, at jeg pludselig følte mig lidt “truffet”. Ikke af hende, næh, for hun dømte ikke nogen i sin tekst. Men af tanken om, at der sidder en masse mennesker derude bag skærmen og læser med, og mener, at børn ikke må synliggøres på sociale medier. Fordi pludselig følte jeg, at jeg skulle forsvare mig selv. Hvilket jo er fuldstændigt unødigt – jeg skal da bare slappe af og have det godt med, hvad jeg gør. Men ikke desto mindre satte det nok tanker i gang til at skrive hele det her blogindlæg.
Jeg står i en situation, der nemlig er noget anderledes. Fordi jeg har jo tre børn, med to forskellige mænd. Og der er meget stor forskel på, hvad fædrene i dette tilfælde synes er ok. Så ærlig talt er det en svær balancegang, fordi jeg gør forskel på mine børn i det tilfælde. Jeg bliver nødt til, og vil også gerne, finde et kompromis, hvor børnene indgår på en måde, hvor alle er glade.
Micky og jeg er faktisk nået frem til den konklusion, at vi overhovedet ikke mener, at det kan skade vores barn, at jeg deler billeder af ham. Så i hverdagen deler jeg gerne billeder og stories med Luca med full frontal af ansigt, og så deler jeg indhold med de to store drenge, hvor jeg dog oftest fotograferer så deres ansigter ikke er i fokus. Apropos Mette Maries taktik…
Micky og jeg er enige om, at Luca skal opdrages og elskes til at blive et godt og velfungerende voksent menneske en dag. Og vi mener ikke, at billeder af ham kan ødelægge hverken den opdragelse vi giver eller mængden af kærlighed, som han fortjener. Naturligvis indenfor rimelighedens grænser, og det er jo netop dér, at dilemmaerne opstår!
Micky og jeg ser ikke noget forkasteligt i, at Luca er med i både reklamer og på billeder. Så længe det er indhold, der er sobert og på ingen måde udstiller vores søn. Det vil sige, at jeg for eksempel aldrig ville lave en reklame om noget, der kunne være afslørende eller udstille ham unødigt. Lad os sige, at han tissede i sengen. Så ville jeg aldrig begynde at lave reklamer for tisselagener. Get it? Jeg deler heller ikke billeder, hvor han er nøgen eller på anden måde kunne komme til at blive flov over det som stort barn. Det kan jeg naturligvis ikke vide med 100%, men jeg gør mig seriøse tanker omkring det, så jeg stoler på min dømmekraft.
Men en reklame for f.eks. en cykel eller nogle gode sko, synes jeg er helt cool. Eller en oplevelse, en rejse eller lign. Særligt fordi det er jobs, hvor der rent faktisk er en gevinst for børnene selv. Det synes jeg absolut ikke der er noget galt i. Men jeg oplever jævnligt folk udenfor branchen, der klart udtrykker, at det er dårlig stil at “tjene penge” på sine børn. Jeg synes ofte, at det er mennesker, der ikke selv er i samme situation som jeg, og som sjældent har gjort sig mange tanker om emnet. Men igen… alle holdninger er jo ok. Det er klart, at jeg ofte finder mere forståelse blandt mine kollegaer. Men også her er vi jo uenige og forskellige.
But Hey… Naturligvis vil Micky og jeg heller ikke dyrke rovdrift på vores barn. Jeg bryder mig sådan overordnet ikke om overeksponering af børn, hvor det går hen og bliver en reel business at være forælder til det pågældende barn – men mind you, jeg blander mig ikke i, hvordan andre er forældre. Sålænge der er kærlighed og nærhed nok. Men der er da helt sikkert nogle, det vil mene, at jeg eksponerer Luca for meget, og andre vil mene, at det slet ikke er et issue.
Jeg er blot en anelse træt af at være del af en klub af bloggere, der skal “mommyshames” fordi vores børn er med i vores online universer… Jeg synes, det er blevet lige lovlig populært at nedgøre os, der lever af at eksistere på sociale medier…også med vores børn. Det er blevet lidt træls at scrolle igennem feedet og se humoristiske indslag, der blot tjener det ene formål at pege fingre af bloggere der gør det ene og det andet forkert…eller faktisk bare nedgøre bloggere sådan helt generelt. Ja ja, jeg skal ikke sidde her og få ondt af mig selv, det kommer man sgu ingen vegne med. Jeg griner da også med, ærligt! Og kan se ironien. Men nu kan jeg jo kun tale for mig selv, – jeg tager mit job meget seriøst og jeg går op i det med samme alvor som da jeg sad på tegnestue og tegnede bygninger. Det er bare ikke ligeså sjovt at gøre grin med arkitekter som det er at gøre grin med influencers. I get it! Det kræver lidt selvironi at være i min branche:) Det har jeg også, bevares, så et større pip fra min mund bliver det heller ikke til.
Men for fanden. Kvinder! Lad os nu være enige om, at der er ligeså mange forskellige måder at være mødre på, som der er mødre. Og ud af dem er 99% fuldstændigt alright og fyldt med kærlighed, som i sidste ende er det eneste, det hele handler om. Så prøv…altså prøv…at lade være med at pege fingre.
Jeg øver mig hver dag i ikke at tænke grimt om andre og dømme dem, fordi de lever deres liv anderledes end mig. Det skal men nemlig ikke. Døm dig selv først, hvis du ikke er tilfreds med dit liv, og lav om på det. Og det øver jeg mig også på – at bedømme min egen situation jævnligt og lave om på det, jeg ikke er glad for.
Én af de ting, jeg ikke bryder mig om, er, når jeg ved en fejl kommer til at male glansbilleder. Bryder mig generelt ikke om glansbilleder. Og I skal vide, at leve et liv med sine børn i et “udstillingsvindue” er langt fra et glansbillede. Det et skide svært og afføder en masse svære tanker og overvejelser.
Hvad synes I?
21 reaktioner
Du gør det godt ❤🍀❤🍀
Du skal gøre det du/I bliver enige om, så skide være med alle andres negative bemærkninger. Så længe I kan stå inde for det i gør 😊 God vind fremover med det du finder rigtigt for dig og dine børn.
Aldrig stoppe med at vise Luca, den dreng er simpelthen for kær 😍 til ikke at være på insta og sige “iish” 👏👍
Kæreste Annemette 🌸
Jeg tillader mig lige at komme en anskuelse, selvom jeg ikke har børn endnu. Personligt har jeg ikke på noget tidspunkt tænkt, at den måde dine børn figurerer på din profil, er noget at rynke bryn ad.. Jeg tænker nok mere overordnet, at har folk et problem med det du viser, så må de lade være at følge dig. Helt enkelt. ALLE har jo en mening, og hvis man skal bruge tid på at tage alt til efterretning, så er der ikke tid til noget som helst andet.
Så bliv ved som du gør, for du gør det skide godt! 👌💪
Stort kram & Kh Charlotte 😘
Kære A.
Jeg delte engang billeder af mine børn på FB, med kærlige, søde og sjove historier. En dag fik min største søn nok. Han følte det var ubehageligt når kammeraternes mødre kommenterede overfor ham, at det var da en sjov historie den anden dag på FB, eller tillykke med rokketanden eller hvad det nu måtte være. Han følte sig nok uforberedt og tænkte : “ hvor filen ved de det fra ?” Nu har han nedlagt hårdnakket veto mod at jeg deler billeder på Sociale medier, hvilket jeg respekterer. Synes jo den fang det var meget uskyldigt, men ja, han havde ikke selv valgt det. Jeg siger Inter om hvad der er rigtigt og forkert, og jeg synes din balance gang er fin. Ingen pinlige bare numse billeder osv. Men jeg tror bare jeg vil sige, at en dag når ungerne bliver bevidste, synes de måske ikke det var så skide fedt at man delte sin mor stolthed på fx. Instagram. Det virker nok meget diffust for børnene og de kan ikke gennemskue det. Men samtidig lever vi jo i en tid hvor vi har brugt nogle år på at begå fejl i de elektroniske medier, og nu begynder at lande det på et mere eftertænksomt niveau. Vi tænker nok alle mere over nu hvad vi deler. Giver det mening ?? 🤦🏼♀️😂😘😬Kh en læser
Ja det giver totalt mening. Blandt andet godkender mine to ældste også alt, der deles. Også de billeder, der er med ryggen til…
Hvor fedt at din søn forstår at sige fra.
Respekt 👍😘
Kære Ulla. Nu er det jo efterhånden blevet sådan at du skriver svar på alt jeg blogger om. Og du svarer altid at du er meeeeeget uenig med min måde at gøre tingene – måske du bare skulle lade være at følge med, eller? Du er naturligvis velkommen, det virker bare som om, at du ikke kan udstå mig. Så du ved…
Du spørger jo, hvad vi dine læsere synes. Ulla synes noget andet end dig og giver sin mening til kende. Du kvitterer med at skrive at hun jo bare kan lade være med at følge dig. Hvilket jo er rigtigt.
Dit svar giver (igen) anledning til at tro, at vi læsere skal være enig med bloggeren ellers kan vi bare blive væk. Det bliver forvirrende når du spørger om, hvad vi synes, men kun vil have et bestemt svar. 😊👵🏻 God weekend.
Ulla – måske du skal hoppe tilbage til kommentarsporet på Ekstrabladets Nationen, jeg tror at du vil føle dig godt tilpas derinde…
Jeg er en af dem som ikke viser mine børn på de sociale medier, det er noget vi er enige om herhjemme, men hvad andre gør, det blander jeg mig ikke i. Jeg har tilgengæld haft det sådan at flere synes vi er mærkelige at de ikke er med på billederne og jeg har da tænkt nogle gange om vores børn, når de bliver ældre, kommer til at tænke på hvorfor vi ikke har vist dem frem som andre forældre.. er kommer frem til man skal gøre hvad man selv synes er rigtig for ens børn og en selv 😊
Bliv ved med at gøre som du gør… der er altid nogen der peger finger og dømmer en. Tænk hvis alle mennesker bare var lidt mere imødekommende, lidt mere venligere , ikke så fordømmende ..bliver så træt af alle de regler andre sætter op for en,.. mødre-politiet hænger langt ud af halsen… hej fra mig og siger det igen , en fornøjelse at følge dig❤️
Du skal gøre det du selv finder rigtig og i enighed med fædrene….. uanset hvor og hvordan man lever og udtrykker sig findes der jo mennesker der kan finde negative ting ved det.. min holdning er der at give det så lidt opmærksomhed som mulig og vende sin energi i positive og udviklende retninger… Vær tro ved dig selv og dine nærmeste og Go for it.. tror hvis jeg var blogger ville jeg starte en pigegruppe af blokkere som mødes jævnligt til udveksling af tanker og gerne også en masse grin… god vind med det altsammen ❤️👍
Jeg elsker at dele billeder og anekdoter fra hverdagen af og med mit barn. Om jeg havde 20.000 eller 20 følgere, ville jeg stadig gøre det. Man er jo stadig blot et menneske der elsker og er stolt af sin barn, uagtet hvor mange der følger med eller om man tjener penge på sit indhold. Jeg synes det er dejligt at følge med, både på bloggen og på Instragram. Jeg deler samme overbevisning som du og selvom jeg ikke gjorde, ville jeg stadig følge med og glædes ved at se billeder af dine søde drenge. #fuckmommyshaming #mindyourownbusiness og PUT MASSER AF GLIMMER PÅ ♥️
Det er en varm kartoffel og et svært spørgsmål. For er det okay at poste billeder af sine børn, hvis man kun har 150 følgere/“venner” og det er for at holde venner, bekendte og familie opdateret på hverdagslivet? Men hvis man er en offentlig person og har flere eller mange tusinde følgere, så er det ikke okay fordi det så også bliver kommercielt – eller hvad? Et billede af et barn er vel et billede af et barn 🤨
Jeg kan godt forstå du tager det op, jeg blev faktisk i tvivl om mine egen holdning lige pludselig.
Denne artikel har mange gode overvejelser: https://www.google.dk/amp/s/m.huffingtonpost.com.au/amp/2017/08/29/should-you-post-photos-of-your-child-on-social-media_a_23190070/
Mine børn vil stadig være at finde i ny og næ på min Instagram profil, jeg tænker at det med lidt omtanke nok skal gå alt sammen…
“Begynd nu at bruge jeres sunde fornuft. Vær mindre på medierne, få et godt fodfæste, og brug hovedet.” Ulla – hvor gammel er du egentlig? Du ved godt at vi er i 2018 og udviklingen, digitaliseringen og de sociale medier er kommet for at blive. Så i stedet for at ønske dig tilbage til tiden hvor du delte ferieoplevelser med din penneven og kippede med hatten og købte dig en skæppe mel med blanke mønter – så prøv at gå konstruktivt ind i debatten. De sociale medier er kommet for at blive, så i stedet for at slå på tromme for mindre brug af dem (for det kommer ikke til at ske, det tog er kørt) er det da bedre at forholde sig til brugen af dem. Konstruktivt! Du har din holdning og det er rigtig fint. Men lad være med at tale ned til os andre, som ikke deler din ideologi – det er bare trættende!
Kæreste Annemette.
Du skal holde fast i dine måder og hvad du finder rigtigt og forkert. Det er godt du taler om emner som er vedkomne…. men jeg håber for dig at du virkelig kan skubbe kommentar som ikke vil noget godt, væk fra dig.
Personligt kunne jeg aldrig leve i din verden og stå på måls for “sure opstød” som du tiltider gør. Som en skriver, ja så er det bedste nok, at give det så lidt energi som muligt, også selvom det er svært…. du virker som et skønt og dejligt menneske med gode hensigter…. det er man da ikke et sekundet i tvivl om 💕💕💕💕
Og lad os quinder stoppe med at bekæmpe hinanden og samles om at støtte hinanden – lad os omfavne hinandens forskellighed – er det ikke også det vi gerne vil at vores børn skal kunne!
God dag til dig og alle andre…🙏🏻❤️
Så længe ud reflekterer over det, så synes jeg ikke, at du udstiller dine børn … Folk har sgu så travlt med at være politisk korrekte. Hvis du vil og kan dele billeder af dem, så gør det dog 😊Det skal ingen andre end dig og dine børns fædre afgøre.
Du har en sød, sjov og ærlig blog 👍🏼
Keep up the good work, jeg læser med om der er fotos af børn eller ej…
Schaldemosevej 4 st.tv.
Først vil jeg gerne sige at du har en fantastisk god blog. Du formår virkelig at sætte mine tanker igang. Du skriver fantastisk og om nogle gode emner. Du virker som en kvinde som er “helt ned på jorden”. Man mærker dine følelser-det kan jeg godt lide. Jeg har ingen børn men jeg tænker da at man skal gøre det som man har lyst til. Jeg synes generelt at mange har meget travlt med at kritisere andre.
Synes den store forskel på at du som offentlig person “udstiller” dine børn er, at du gør dem til kendte ansigter. Det vil sige at de pludselig ikke er private mere og at mange har en holdning til dem mm.
Synes det er synd for børnene da det tager noget af deres uskyldige barndom fra dem.
Jeg ligger ikke selv billeder ud af mine børn
Jeg forstår godt nok ikke alle de kendte der frivilligt ligger så meget ud, både med og uden børn.
Jeg synes da at folk / kendte / bloggere kan gøre præcis hvad de vil, men vi har jo alle ret til vores holdninger uden man nødvendigvis ser ned på andre