Jeg sidder i dag og sætter sådan en fotobog op med lækre sommerfotos fra vores yderst børnevenlige ferie i Ungarn. Og så tænker I måske, var det ikke sommeren 2017 at hun var i Ungarn? – altså for godt 7 måneder siden… Og, jo. Jeg véd godt at det måske er lidt sent at lave den fotobog, men helt ærligt, hvor mange af jer kan sige, at I er gode til at få dén slags gjort i god tid? Eller gjort i det hele taget? Jeg får stort set aldrig lavet den slags fotobøger, så jeg er nærmest lidt stolt over min formåen – forsinket eller ej.
Så altså, jeg sidder her og drømmer mig væk til varme himmelstrøg og tid med familien. Og så slog det mig lige – vi skal på bryllupsrejse, og vi har ikke den fjerneste idé om, hvad vi egentlig har lyst til.
Og faktisk så nærmer vores bryllup sig jo med hastige skridt, så måske vi burde begynde at tage stilling til det. Måske vi burde få booket et eller andet.
Jeg kan fortælle jer, at vi indtil videre har talt om alt fra 4 dages minibreak i Rom for kun Micky og jeg, Luksusrejse med ungerne til Thailand, Roadtrip i Californien med ungerne på bagsædet, Disneyland med børn og mormor “på slæb”, familie(aktiv)ferie på Club La Santa og for at det ikke skal være løgn, en tur til Budapest… som om vi ikke har fået nok af Budapest. Men det har vi altså ikke. Vi elsker den by.
Men vi har brug for hjælp.
Hvor skal vi rejse hen. Og hvilken type ferie?
Vi er fuldstændigt åbne for idéer. Intet er for kedeligt, for stort eller for småt at overveje. Jeg vil bare meget gerne have jeres egne erfaringer. Så helst anbefalinger af steder, som I rent faktisk selv har besøgt.
Det skal helst være en ferie som kan afholdes med børn. Om det er på ski, under en parasol eller i vandrestøvler betyder ikke så meget. Vi vil bare gerne inspireres. Og det betyder ikke, at vi ikke kan finde på at tage en minibreak alene, men faktisk vil vi rigtigt gerne have alle tre unger med på bryllupsrejse. Hele det her bryllup er lidt sådan et “vi”-skal-giftes-brylup, hvor “vi” er betegnelsen for hele familien. Det er sødt, at ungerne er så engagerede, og derfor skal de naturligvis med, andet ville være underligt.
Det skal dog siges, budgettet er ikke skyhøjt. Vi holder et forholdsvis dyrt bryllup, synes jeg, og nu regner det jo desværre ikke guld, så vi vil gerne tænke lidt over, hvordan vi bruger vores penge. Men lad være med at begrænse jer for meget af den grund. Bare del jeres erfaringer, please.
Hit me…
21 reaktioner
Du skriver jo intet er for småt, så her kommer lidt inspiration. Da jeg blev gift i maj 2017 snakkede vi meget om at vi gerne ville til Barcelona eller et andet lidt varmer sted en Danmark. Men da vi først skulle på bryllupsrejse i august måned overvejede vi andte muligheder. Valget endte på Bornholm, og mange var forundret over vores valg. Vi boede på det skønneste hotel Nordladet med smuk udsigt og lækker mad. Aldrig før har jeg haft så dejlig og afslappet en ferie.
Jeg havde aldrig været på Bornholm før, og min mand havde kun været der en enkelt gang, som teenager for at besøg en efterskoleven (og brugte det meste af hans tid på en computer- spillemesse-ting :P). Vi blev begge blæst over af den vilde og smukke natur, en natur som man ikke lige regner med at finde i Danmark.
Vi har ikke børn, men der boede børnefamilier på hotellet.
Tusind tak for din idé. Det lyder som om I har haft en fantastisk ferie. Vi kunne sagtens finde på at rejse til Bornholm, men så ville det nok blive i sidste sekund, så vi kunne tjekke om vejret var godt. Vi har ikke rigtigt lyst til ferie i regnfuldt dansk sommervejr.
Så det skriver vi bag øret i tilfælde af, at vi vælger en last-minute løsning.
KNUS
Vi havde en skøn bryllupsferie til Nyc , Washington og andre byer på den side af USA.
Næste gang vi skal afsted vil vi på Roadtrip til sydstaterne (Mississippi, Alabama, new Orleans osv – vi drømmer om chili, brisket, cornbread, country/blues og sol og drinks.
Ellers kan jeg også anbefale Caribien – det er møg lækkert og undervurderet.
Men havde vi et begrænset budget ville jeg nappe en lækker kør-selv-ferie til det sydfranske eller Kroatien 🙂
Ej hvor lækkert. Det lyder fantastisk. Vil du lige uddybe Kroatien lidt. Vi har faktisk også snakket om Kroatien. Har du været der før?
Vi har været på rundrejse på Bali med en guide nogle dage – det var så fedt og hyggeligt.
Man kom helt ind på mange mennesker og deres kultur og mad.
Vi boede de hyggeligste steder – ikke noget stort og voldsomt men småt og godt
Kære Annemette
Jeg vil anbefale ROM. Den by rummer så meget kærlighed både til voksne og børn. Hvis man rejser til Rom i sommerperioden, er en pool næsten et must. Når vi rejser til Rom oplever vi byen i de tidlige morgentimer eller sene aftentimer og så slapper vi af ved poolen når solen brænder for meget i de skæve, små gader. Vi ELSKER det.
Vi tog på bryllups rejse til Dubai i foråret 2014, før barn. Min mand havde altid drømt om at komme dertil og jeg elsker Dubai efter have været der flere gange. Super fed by hvor man kan opleve stort set alt 😉 vi stod på ski, var på stranden, shoppede og fik en masse lækkert mad 👌
Hej Annemette.
Nu nævner du at i har overvejet roadtrip i Californien, og det lyder super fedt! Jeg var der selv som 18-årig. Dog tror jeg at det ville være federe at tage den tur, når alle børn er lidt større. Californien er et sted hvor man skal køre hele tiden (ved godt det er en roadtrip, men jeg mener også når man er på sine ‘stops’).
Det er ikke umuligt, men når nu det er en prioritet at have børnene med, så ville jeg bruge de penge en anden gang, fx, som nævnt, når de er ældre. Barcelona var i med en veninde for nogle år tilbage, og det er jo bare den hyggeligste by! Der kan man opleve mange fede ting, og vejret er SÅ dejligt, det samme er stemningen.
Da jeg var barn boede jeg i Frankrig, nærmere Alsace, og hvis man godt kan lide Frankrig, så kunne en Frankrig roadtrip virkelig være fed. Selvfølgelig kan man ikke nå hele Frankrig rundt, men man ville sagtens kunne nå Alsace-Toulouse-Camargue fx, hvor man også ville kunne runde Montepellier og Lyon fx. Ellers Vestkysten, som jeg dog ikke har ligeså meget erfaring med. Der er både kultur, vinmarker, lækker mad og vin og så er der bjerge og smukke landskaber. Man skal selvfølgelig bare lige have in mente at omkring Alsace er der ikke rigtigt noget badevand, til hvis man er afsted i de lune måneder. Det er der til gengæld hvis man tog Alsace-Nice-Camargue. Alle tre steder er SÅ smukke, og det er selv noget jeg gerne vil som bryllupsrejse når jeg en dag skal giftes.
For lige at vende tilbage til USA, så er New York og fx DC eller Boston jo også en mulighed (ikke på samme måde en roadtrip, men ja..). Dog vil jeg sige at der skal man jo til gengæld gå super meget, og medmindre man er afsted i foråret helt ude for skoleferierne, så er der så mange mennesker (i NY) at det nærmest er umuligt at se nogle seværdigheder (specielt med børn). Jeg har været afsted flere gange, og der er jo altid helt proppet med mennesker, dog er der jo færrest ude for højsæsonen.
Jeg håber du kan bruge mine inputs 🙂 KH
Jeg var på Sri Lanka sidste år i Januar. Kan helt sikkert anbefales! Hvide strande, vilde elefanter, en masse flot natur og friskfanget fisk hver dag. Derudover er det billigt at bo og leve på Sri Lanka og de lokale er søde og imødekommende 🙂
Vi har været i Kroatien rigtig mange gange i vores autocamper. Især halvøen Istrien har vi forelsket os i. De mange smukke gamle kystbyer på bjergsiderne med smalle snoede gyder der ligger helt ned til kysten med det rene og klare vand.Det er billigt at spise ude og der kommer mange børnefamilier og der er et væld af aktiviteter i turistbyerne. Alt sammen til at betale sig fra. Kan anbefale et besøg. 🙂
Malta er helt klart et besøg værd. Mange billige rejser dertil, og selvom landet er meget lille, er der vildt meget at opleve. Der er også andre øer at tage ud på, det kan anbefales at leje en bil. En sejltur til den blå lagune ved comino må man ikke snyde sig selv for. Det er lige så smukt som på billederne. Tjek også “popeye village” som blev bygget som en kulisse til filmen Popeye the movie. Vi var ikke derinde, men så det oppe fra, og hold op et liv med musik og dans der var. Fuldstændig fantastisk sted. Der er bare mega dejligt på Malta.
Kan varmt anbefale Israel (Tel Aviv fx) 🙋🏻♀️😊 super fantastisk land, fed kultur, lækker mad, gode børnevenlige strande osv.
Jeg vil gerne anbefale Grønland. Det er storslået natur fra første sekund. I juni 2017 vandrerede jeg The Arctic Circle Trail. Det var 8 fantastiske dage alene i den storslået natur. Jeg forstår godt hvis man ikke kan tage 3 børn med på en vandretur i over en uge, men der er mange andre muligheder. Besøge Ilulissat (som er på UNESCO’s liste) hvor man kan se de store isbjerge, vandre i området, opleve den grønlandske kultur og måske køre hundeslæde på Indlandsisen. Mulighederne er mange, og hvis man tager afsted om sommeren er vejret også lige så varmt eller varmere end herhjemme i DK. Jeg var afsted 14 dage i juni, og vi havde alle dage over 25 grader med sol fra skyfri himmel og kun en enkelt dag med regn.
Grønland er helt klart et sted hvor der både oplevelser for folk i alle aldre.
Kan hundrede procent anbefale en safari rejse til Syd Afrika på resortet NYATI. Har selv været der 2 gange og har planer om at tage aftes igen. Det er en fantastisk form for ferie hvor man både er aktiv, slapper af og så tæt med alle de fantantastiske dyr som Syd Afrika byder på. På dette resort kunne vi ligge i vores private pool og kigge ud på en savanne, hvor en flok elefanter så pludselig kunne komme gående. De ansatte er så søde ved børn og der er danske guider som tager derned for at arbejde. Det er den fedeste ferie jeg har været på og virkelig et besøg værd.
Jeg vil hundrede procent anbefale safari i Syd Afrika på det resort der hedder NYATI. Jeg har selv været der 2 gange, og har planer om at tage afsted igen. Det er en fantastisk form for ferie hvor man både kan være aktiv, samtidig slappe af og være tæt med alle de fantastiske dyr Syd Afrika byder på. Der var dage hvor vi kunne ligge i vores egen private pool som hører med til den bungalow man bor i og kigge ned på savannen der ligger lige nede for hotellets kyst og kigge på en flok elefanter der kom gående. Samtidig så er de ansatte på hotellet så gode til børn. Der er også danske guider, der tager derned og arbejder. Jeg må sige at det er den fedeste ferie jeg nogensinde har været på og virkelig et besøg værd.
Jeg elsker Florida….
Tjek Pink Shell Beach Resort ud på Fort Myers Beach ud! Jeg har været der 3 gange..fantastisk sted. Og genialt til børn.
Knus H
Jeg vil uden tvivl anbefale jer en tur til fantastiske Californien! Min familie og jeg (2 voksne og 5 børn 6-14 år) havde den mest fantastiske tur derovre! Vi lejede en autocamper i los Angeles og så kørte vi ellers bare afsted! Vores tur var et mix af naturoplevelser som grand Canyon og yosemite national park – 3 dage i Disneyland og et besøg i sea World – hollywoodskiltet, walk of Fame, alcatraz, hooverdam og mange andre vilde ting som jeg sent vil glemme! Derudover stoppede vi bare hvor vi ville – i en lille landsby, midt på route66 og ved mange andre spændende små ting og steder – en af frihederne ved at bo i en autocamper er at vi jo bare kunne køre ind på en billig campingplads hvorend vi ville. Derudover lavede vi ofte selv mad, hvilket var monster hyggeligt! Vi havde taget forskelligt underholdning med i form af blandt andet malebøger og spil – hvilket gjorde at køretiden slet ikke var slem for os børn. Det var en helt igennem fantastisk tur! Hvis i nu skulle ske at blive inspireret og vælge en tur til Californien skal i være velkommen til at kontakte mig og høre mere eller komme med spørgsmål – jeg har skrevet dagbog over alle dage vi var afsted! (Knap 3 uger) men ligegyldig hvorend i måtte ende så ønsker jeg jer en fantastisk tur!
Hej
Vi har i min famile rejst rigtig meget i Kroatien. Det har altid været kør selv ferie. Vi var i en meget lille fiske by kaldet novigrad. Det var en lille campingplads og vi var der altid med telt. Der er den mest fanatisk natur og i området er der også en masse aktivitet man kan blandet komme ud og ro i kano på en flod. Det er noget af det smukkestes jeg har set. Sidst vi var dernede var der tilmed vilde delfine, en oplevelse jeg aldrig vil glemme! Børene elskede det og vi har stort set ikke være andre steder siden vi fandt denne fantastiske by!
Hilsen Mie
Hej 🙂 Jeg vil gerne slå et slag for Vietnam. Det var godt nok ikke en bryllupsrejse, men vi backpackede med tre små børn i Vietnam for to år siden. En stor oplevelse, og hvis I selv har haft Thailand i tankerne, kan jeg varmt anbefale noget “der minder om”. Thailand er knap så turistet, det er billigt både, at bo og leve dernede, og specielt Nord Vietnam er smukt. Der er mange ting at opleve for både børn og voksne. Der er en masse flot natur både til vands og til lands. Vi elskede, at der ikke var turister alle steder, at der var mulighed for både, at slappe af ved de smukkeste strande, de lækre pools eller tage på tre-dagsture i den meget flotte natur.
Det anbefaler jeg i hvert fald meget varmt 🙂
Er der et sted man kan læse om den ferie til Ungarn? Det ser skønt ud…
Ja, bare søg på “Ungarn” på min blog, så dukker alle blogposts op 🙂 Knus