Hindbær-citrontærte

Hindbær-citrontærte

Mørdej
1/2 god vaniljestang
70 g flormelis
125 g blødt smør
250 g hvedemel
1 æg, str M/L

Citronmousse
2 blade husblas
1/2 god vaniljestang
50 g sukker
2 æggeblommer
1 øko citron, fintrevet skal og saft
1,5 dl fløde
2 æggehvider

I øvrigt
100 g ODENSE mørk chokolade
400 g friske hindbær
en skefuld usaltede piastcienødder
flormelis til pynt

Mørdej: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en smule flormelis. Bland vaniljesukker, blødt smør, hvedemel og flormelis til det minder om brødkrummer. Saml dejen med ægget. Læg dejen i en frysepose og kom den i køleskabet i 30 min.

Citronmousse: Udblød husblassen i rigeligt koldt vand i 20 min. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en smule sukker. Pisk vaniljesukker, sukker og æggeblommer til en luftig æggesnaps. Lun citronsaften og cog den fintrevne skal op over vandbad og tilsæt den udblødte husblas. Lad husblassen smelte i citronsaften og rør dernæst den lune citronsaft i æggesnapsen. Pisk fløden let og luftig og vend den i æggeblandingen. Pisk hviderne helt stive i en ren skål med rene piskeris og fold dem i massen ad to omgange. Lad citronmoussen stå på køl indtil den skal komme i tærten.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca 5 mm. Flyt dejen over i en tærteform med løs bund (ø20) og tryk den godt fast langs kanten. Fjern overskydende dej. Kom et stykke bagepapir ovenpå bunden og fyld den med bønner. Bag bunden i 10 min. ved 180 grader. Fjern derefter bønner og bagepapir. Bag bunden færdig i ca 15 min til den er gylden. Lad bunden køle af.

Smelt chokoladen over vandbad ved medium varme og hæld den ned i tærtebunden. Fordel den med bagsiden af en spiseske, så den ligger jævnt over hele bunden og kommer lidt op ad siderne. Sæt tærten i køleskabet eller fyseren indtil chokoladen er stivnet.

Fordeles citronmoussen i et jævnt lag og sæt tærten på køl i en times tid inden den dekoreres med friske hindbær, flormelis og pistacienødder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN