Han kan lige vove på at fri…

Jeg var i aftenshowet her til aften og snakke om Fifty Shades og hele den debat om kvindelighed, sex, lyster og agurker…ja, man skulle måske have set det 😉 Men Claudia Rex var med i studiet og inden vi gik på fik vi os lige en kop kaffe en en snak – og det viser sig, at vi er meget enige om noget ifht. Valentines Day… Så kan det godt være, at vi er uenige om Fifty Shades filmen, men Valentines Day er ingen af os vilde med. Vi synes faktisk, at der nogle gange går lidt for meget Valentine-zillas i kvinder d. 14. februar…

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med tanken om at skulle gå op ad kirkegulvet en dag, igen… Og det er vist heller ingen hemmelighed, at jeg gerne så at Micky snart fik ondt i knæet. Men hvad der hidtil har været en hemmelighed er, at vi faktisk er ret enige om det, og at vi allerede har snakket hele vores (kommende) bryllup igennem tusind gange, og at han i øvrigt er mindst lige så stor en wedding planner som undertegnede.

Jeg tror faktisk sætningen “Hvis du nu giver mig de her høretelefoner, skat – så frier jeg snart til dig….” er blevet brugt. (Yes yes…!) Ja, det lyder mega uromantisk – men det er det på ingen måde. Vi kender hinanden rigtig godt og det er naturligvis del af en intern joke. Men en joke der opstod fordi jeg tilfældigvis har købt min kæreste til et par ting… haha. En playstation – så flyttede han ind. Et apple watch – så fik vi en baby… et par høretelefoner, – så…

Men han kan bare lige vove på at fri i morgen. På Valentines Day. For mig (og her er det totalt subjektivt, I know) er Valentines Day måske den mindst romantiske dag på året. Der er bare et eller andet fuldstændigt ulogisk for mig i, at man vågner op og ligefrem forventer at blive lidt ekstra værdsat og elsket netop den dag. Jeg synes ikke det er romantisk, selvom det er sødt nok.

Romantik for mig opstår, når det er allermest uventet.

Jeg kan da sagtens se idéen i, at man har en undskyldning for at være kærlig ved den man holder af og idéen i, at man bliver foræret en dag, hvor man husker sig selv på at man rent faktisk elsker sin partner. Men jeg er nok lidt old fashioned på det punkt. Jeg vil allerhelst have, at Micky bare overrasker mig på en helt almindelig tirsdag over frikadellerne med den helt store kærlighedserklæring, fordi han lige så at mit hår faldt ned i panden på en eller anden komplet uimodståelig måde – eller at han bare kysser mig intenst midt på gaden i regnvejr, fordi jeg gik ind i en lygtepæl og han bare ikke kunne modstå hvor sødt det var… Ja, you know, sådan lidt mere “Bridget Jones”– og lidt mindre “Pretty woman”-moments.

But that’s just me.

Jeg har aldrig været til spaophold, hvor der er drysset rosenblade ud på gulvet og champagne i lange baner – i hvert fald ikke til Valentines day. Jeg har aldrig været til drømmen om at få en eller anden kæmpediamant, der ruinerer hele vores husholdning blot for at demonstrere hans kærlighed til mig. Jeg har aldrig været til pladderromantiske romaner. Jeg har aldrig været til hjerteformede chokoladeæsker. Jeg må dog indrømme, – jeg ELSKER The Notebook (og det gør min kæreste i øvrigt også) – og jeg elsker at han står ved det!

Men hvis du skal give din elskede lidt ekstra opmærksomhed på Valentines Day, så har jeg et forslag. Bag en kage. Det er en handling og noget, hvor du investerer dig selv i det. Og, what do you know, her får du sørme en opskrift på min egen Valentines Day kage (genbrug – har ik haft tid, sorry!)… Du kan selvfølgelig også bare købe roser. Jeg elsker roser – dog ik på Valentines Day, – men nu skal jeg også passe på ikke at blive alt for vedholdende i min Valentins-modstand. Den sødeste “buket roser” jeg nogensinde har fået af min kæreste, var dog dengang hvor han købte en rengøringsdame til at komme og ordne hjemmet i 2,5 timer søndag formiddag, fordi han bare gerne ville være sammen med mig. Det var sødt. Og omsorgsfuldt. Det, for mig, var super romantisk.

Hvad er romantisk for jer derude? Er I med mig – Eller imod mig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem