Det er både første og sidste gang, at det sker.

Reklame – Vi er inviteret på pressetour af Disneyland Paris

Shit. Altså bare S-H-I-T !

Jeg har normalt så meget tjek på tingene, men med manglende søvn og urimelige forudsætninger – ja, så går det åbenbart også galt for mig. Jeg glemte i hvert fald min telefon i morges på vej til lufthavnen – og jeg var jo ligesom på vej på job (blogger-job, that is), hvor min telefon er ret så uundværlig. Jeg fik ondt i maven på en måde, som jeg dårligt tør beskrive. Da jeg sad i bilen – lige ved lufthavnen, og opdagede, at jeg havde glemt min telefon – ja, så gik jeg nærmest i panik. For nok var jeg i god tid…men jeg var ikke i god tid, når jeg nu skulle vende kareten og køre tilbage til Lyngby (i morgentrafikken!) for at hente den… Og så skulle jeg også lige nå i lufthavnen igen – til tiden!

Jeg har Alma, som er min 7-årige niece med mig til Disneyland på job i denne omgang…

Vi nåede det. På et hængende hår. Sådan virkelig.

Det er både allerførste gang at jeg glemmer min telefon/pas/pung etc. på vej på ferie/job… og jeg kan godt love jer, at det også bliver den sidste. ALDRIG vil jeg sende mig selv afsted på dén måde igen. Det var bare en virkelig dårlig start på en ellers helt fantastisk tur. – Kæft, hvor er jeg egentlig en klovn.

Det er så bare über komisk, at vores chauffør faktisk glemte at pakke min kuffert ind i bilen i lufthavnen i Paris, så han var på vej til at køre fra min baggage… (Det havde jeg virkelig ingen chance for at opdage). Heldigvis var der en anden bilist, der dyttede og fagtede helt vildt, så chaufføren opdagede at noget var galt. Thank God, for det.

So far so good… Vi nåede til Disneyland. Med telefon. Med baggage.

Nogle ting skal bare opleves – mindst én gang i livet!

Jeg er så utroligt heldig, at jeg har været i Disneyland Paris flere gange i mit liv. Både som 9 og 13-årig. Igen forrige sommer med hele familien, og så – for lige at putte the cherry on top – igen i år med min niece og hele blogger-crewet (bestående af Lisbeth, Ditte & Mascha + unger).

Denne gang er jeg dog inviteret. Og ja, det betyder at turen ikke koster mig penge, – udover candyfloss i flæng, Minnie Mouse hårbøjler og alle de gaver som jeg stikker ned i tasken til Alma, min niece… og til drengene derhjemme. Men sådan er det jo. Lidt skal man have med hjem. Jeg har også store planer om at få fingrene i en cool Disney-christmas-jumper, men det må tiden vise, om kan lade sig gøre.

Men lige nu, som jeg skriver dette, er klokken 23.54 tirsdag aften. Blogpostet kommer først på i morgen tidlig, eftersom der ingen grund er til at udgive det nu, da jeg tænker, at alle sover 😉 Men jeg er så træt. Det har været den længste og bedste dag.

Så det eneste jeg vil sige er: Det her skal opleves, – også selvom det så bare er én gang i livet. Intet sammenligner sig med Disneyland. Her er virkelig magisk. Jeg var faktisk ikke rigtigt i julestemning før nu. Men det skal jeg da lige love for har ændret sig. Og så skal I vide, at det virkelig er genialt at tage til Disney her i vinterhalvåret. For godt nok er der koldt og vådt – men med det rette tøj er det jo ingen hindring. Det særligt gode er, at der ingen køer er. Læste I det lige? Ellers får I den lige igen: Ingen kø. Så optur!

Og de forskellige shows er bare helt spektakulære. Så med de ord. Godnat herfra. Eller skulle jeg skrive godmorgen?