Fastelavnsboller med creme og blommekompot

fastelavnsboller-annemette-voss-28

Fastelavnsboller med creme lavet med kanel – og fyldt med syrlig blommekompot

12 stk.
sværhedsgrad: medium
arbejdstid: 1 time
bagetid: ca 15-18 min

Blommekompot
4 røde blommer
40 g lyst rørsukker
5 g majsstivelse
1/2 tsk vaniljepasta (eller korn fra 1 vaniljestang)
saften fra 1/2 citron

Bløddej til fastelavnsboller
100 g smør
2 dl skummetmælk
20 g gær
50 g lyst rørsukker
2 æg, str M/L
550 g hvedemel
1 tsk kardemomme
1 tsk fint salt, uden top

Kanelcreme
1 tsk kanel
40 g lyst rørsukker
2 æggeblommer
15 g majsstivelse
2 dl sødmølk
et nip fint bordsalt

Glasur
300 g flormelis
et par spsk vand
Krymmel i festlige farver

Sådan laver du mine fastelavnsboller med creme og blommer:

Blommekompot: Skær kødet af blommerne og kasser stenene. Skær frugtkødet i mindre mundrette stykker og kom det i en lille  gryde. Rør sukkeret grundigt sammen med majsstivelsen, så der ikke er nogen klumper af majsstivelse tilbage. Hæld det over blommerne sammen med vaniljepasta og citronsaft. Giv det hele et opkog og lad kompotten småsimre i 8-10 min ved middel varme under jævnlig omrøring. Pas på ikke af mose blommerne, det smager nemlig dejligt, hvis der stadig er tekstur i kompotten. Sæt komposten til afkøling inden den skal anvendes i bollerne.

Dej: Smelt smørret ved lav varme og sæt til side. Lun mælken til den er håndvarm og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker og æg. Rør hvedemel, kardemomme, salt og det lune smør i dejen. Ælt dejen godt igennem ved håndkraft eller på en røremaskine med dejkrog. Du kan også anvende en el-pisker med dejkroge.

Dejen er fedtet og lidt klistret i det. Det er rigtigt, og vigtigt. Hvis dejen er for tør, vil bollerne nemmere revne under bagningen. Drys dejen med en lille smule hvedemel og læg dejen i en ren skål, dæk skålen til med et viskestykke og sæt dejen til hævning et lunt sted i ca. 40 min til dobbelt størrelse.

Lav i mellemtiden kanelcremen: Bland kanel og sukker godt sammen i en stor skål og rør æggeblommerne i. Rør maizenaen ud i 1 dl af mælken og kom det i æggeblandingen. Varm resten af mælken op i en lille gryde til under kogepunktet. Hæld æggeblandingen i gryden i en tynd stråle under kraftig piskning. Fortsæt med at piske godt, til det tykner til en creme og slår tydelige bobler. Lad cremen koge i yderligere 1 minut. Smag til med salt. Tag gryden af varmen og hæld cremen i en ren skål til afkøling. Dæk cremen til med husholdningsfilm, som du trykker helt ned på overfladen, så der ikke dannes kondens.

fastelavnsboller-annemette-voss-14

fastelavnsboller-annemette-voss-12

Rul dejen ud til et rektangel der måler ca 30 x 40 cm. Skær dejen til i kvadrater der måler ca 10 x 10 cm, så du har 12 i alt. Læg en klat blommekompot og en skefuld kanelcreme på hvert stykke.

fastelavnsboller-annemette-voss-13

fastelavnsboller-annemette-voss-15

Saml dejen under bunden, tryk den godt samme og form bollerne til pæne runde boller, der lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad bollerne hæver yderligere 30 min.

fastelavnsboller-annemette-voss-17

Pensl med sammenpisket æg.

Bag bollerne ved 180 grader varmluft i ca 15-18 min til de er smukt gyldne.

fastelavnsboller-annemette-voss-25

I mellemtiden rører du en glasur af flormelis og vand.

Dyp de let afkølede fastelavnsboller i glasuren og drys med krymmel.

fastelavnsboller-annemette-voss-29

Tre ting, der kan gøre, at dine fastelavnsboller revner under bagning, og fyldet løber ud…

Kort sagt, fyldet skal blive i bollen. her er de tre mest hyppige årsager til at dejen revner:

  1. For kort hævetid. Hævetiden er vigtig, ellers vil dejen hæver ydeligere i ovnen, der derved ‘bryde’ igennem skorpen og sprække.
  2. For meget mel. En tør og hård dej er ikke smidig og vil derfor typisk sprække/bryde under  bagning.
  3. For høj varme. Skorpen dannes for hurtigt, og derfor bryder dejen igennem skorpen, når bollerne bages. Det sker ved for høj varme. Bag derfor ikke dine fastelavnsboller ved mere end 180 grader varmluft.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN