Et stykke med bøf, tak! Gider ikke kage…

Okay så, jeg er måske lige en smule træt af kage. Bare lidt. Jeg bager og bager og bager – så meget at jeg har våde drømme om at sætte tænderne i et stort rødt stykke kød. Sådan en rigtig led bøf – ala dem man kan få på MASH. Mums! Jeg kan mærke mundvandet bare ved tanken.

Efter en uges ferie i Dubai, hvor dagskosten primært har bestået af store is og søde sager (på mine ferier giver jeg den altid fuld gas med den slags – det er jo ferie, ik) – så er jeg bare mæt af sukker. Rigtig mæt.

Det er faktisk mærkeligt, for jeg plejede at elske kage – anytime of day – men måske er jeg blevet lidt træt af det. Måske jeg faktisk er nået til et punkt, hvor jeg har fået nok. I hvert fald for nu. Så i denne weekend står den nok ikke på store flødeskumskager og lign. Kender I det? Så kan det godt være, at jeg når at ændre mening inden fredag, hvor jeg drager på Kreative Dage messe, hvor der skal bages i stride strømme til alle gæsterne.

Nå men -i aften, så tror jeg, at vi skal have tændt op i grillen i stedet – sætter Micky (min kæreste) på opgaven. Hvilken mand vil ikke elske, at kæresten kommer og beder ham om at handle ind…ca. sådan her: “Hej skat, smutter du ikke lige ned i Netto og handler ind…? Nej da, vi behøver ikke frugt og grønt, og heller ikke skyr og müesli – men hvis du i stedet vil gå til slagteren og finde den største røde bøf i disken – og så købe 10 af dem – så er jeg glad.” Det er dér jeg er. Helt vild med tanken om kød. Så mærkeligt. Og ganske nyt for mig…

Men lur mig, om ikke kagetrangen vender tilbage om ganske kort tid. Det plejer den at gøre. Jeger jo stort set opfostret på søndage fyldt med flødeskum, så jeg får sikkert abstinenser, hvis jeg skærer fløden helt bort. Vi får se… I mellemtiden kan jeg jo underholde mig med at se på min kæreste stå ved grillen… (en mulig ny søndagstradition)

IMG_6066
Der er ikke grænser for hvor mange søde sager, man kan finde i Dubai. Og hvor sjove (og mærkelige) de nogle gange er…
Her – små slikkepinde som roser. Ret så fine faktisk, men nu har jeg også fået nok.IMG_6095Ihh, hvor har vi spist mange is på ferien. Mums. Jeg må sige, jeg har dog aldrig oplevet noget sted i verden, hvor isene er SÅ dyre, som de var i Dubai. Sådan ca 60 kr for en vaffel med to kugler – really!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN