Er du bange for surdej?

Er du bange for surdej? Skræmmer det dig? Og virker det som en fuldstændig uoverkommelig opgave at gå i gang med at dyrke og fodre, og fodre, og fodre, og fodre en surdej?

Det gjorde det for mig. Indtil for nylig. – Jeg har en ven, Nils (som jeg lærte at kende under Den store bagedyst 2013) og han har længe forsøgt at få mig med på surdejsbølgen. Og jeg har heller ikke været afvisende. Jeg har lyttet og han har tegnet og fortalt, og jeg har forsøgt mig flere gange…men er ligesom aldrig rigtig kommet i gang.

Så var det at jeg besluttede mig for, at nu skulle min far og min kæreste, Micky, også i gang i køkkenet. Måske det kunne være hyggeligt hvis vi fik et fælles familieprojekt. “Projekt surdej”. Så jeg gik ud og købte Meyers Bageskole i julegave til dem begge, og så gik vi ellers alle tre i gang med at nærlæse hver en side og sætte os rigtigt godt ind i bagningen med surdej.

Jeg synes bogen er god, men jeg synes den er meget “langhåret” – altså svær at forstå til tider og nogle meget laaaaange beskrivelser og vejledninger. Jeg kan bedre lide sådan nogle bøger, hvor man lynhurtigt kan forstå processen og komme i gang selv. Så nu vil jeg forsøge at gøre det nemmere for jer alle.

Nu er jeg overbevist om, at surdej er kommet for at blive – i mit køkken i hvert fald. Jeg er meget begejstret for at bage brød med surdej, og det er virkelig ikke svært – har jeg erfaret til min store overraskelse. Faktisk er det utroligt nemt, da man nemlig ikke behøver at være særlig præcis – man kan freestyle rigtig meget og eksperimentere alt det, man vil. Det elsker jeg!

Her kan du hente min grundopskrift samt vejledning på en hjemmelavet surdej: SURDEJ

IMG_7420
Jeg har for nylig bagt det lækreste, saftige brød med fuldkorn og kerner. Jeg skal nok finde tid til at dele opskriften:)

Skærmbillede 2016-01-22 kl. 09.58.14

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN