En helt ny tidsregning: T.F.B

Jeg har opdaget noget. En helt ny tidsregning. Lidt ligesom “f.Kr.” vs. “e.Kr.” (før vs. efter Kristi fødsel), så har jeg fundet frem til min egen definition, som jeg kalder t.f.b. / t.e.b. : Tiden før børn vs. tiden efter børn. Nok i virkeligheden dén tidsregning, der har været allermest skelsættende i mit liv.

Jeg læste et indlæg hos en kollega. I øvrigt en meget velskrivende kollega, Guldlog. Jeg kender hende ikke, jeg aner heller ikke om hun ved, at jeg læser med – men det gør jeg jævnligt med stor interesse. Fordi vi vel nok er nogenlunde samme sted i livet – I véd job, mænd og børn og alt det dér… hun skriver om bolig, familieliv, rejser og livsstil. (Pretty much det samme som jeg selv, omend jeg nok byder på lidt flere lyserøde kager i mit feed).

Nå men, inden dette bliver én lang anbefaling om at læse med hos Guldlog (hermed hjerteligt anbefalet), så må jeg hellere komme frem til pointen.

Som sagt, jeg læste et indlæg, der fik mig til både at grine og smile indforstået. Jeg blev også en anelse bevæget, faktisk. Fordi jeg forstår de underliggende følelser af både glæde og vemod ved at se tilbage på fortiden. Indlægget handler om “Dengang og nu”. Altså en sjov sammenligning af, hvordan verden så ud dengang da man var ung, og hvordan den ser ud nu, hvor man er blevet lidt ældre…

Jeg linker til indlægget længere nede på siden, så kan I læse med der…

Men hermed får I min liste over dengang og nu.

“t.f.b” vs. “t.e.b”

Mængden af kaffe

t.f.b.: noget at gøre med hygge og samtale. Et par gange om ugen…

t.e.b.: noget at gøre med overlevelse. Faktisk altafgørende ifht. overlevelse. Morgen, formiddag, middag, eftermiddag. Hver dag. 365 dage om året. Dog ikke om aftenen. Behovet for god søvn overskygger alligevel behovet for kaffe 😉

Mit forhold til mine bryster

t.f.b.: sådan nogle pæne, runde, lidt frække sager. Som jeg i øvrigt trak helt op under hagen med push-up bh’er, der var strammet så meget i stropperne, at jeg nærmest kunne få ondt i ryggen af det… men sådan skulle det altså se ud! (jaja, vi snakker jo slut 90’erne og tidlig 00’erne.)

t.e.b.: sikkert stadig pæne, runde og frække… men det bemærker jeg bare ikke længere pga. altoverskyggende minder om brystbetændelse og non-stop amning. Nu knap så stram og insisterende push-up bh. Nu mere trekantsbh’er og bomulds t-shirts.

Sms’er til veninder

t.f.b.: “Hey sexy girl, skal du med ud til cocktails på torsdag? wup wup!”

t.e.b.: “Sødeste, dejlige, verdens bedste veninde… kan du passe vores tre småsyge, snottede unger fra lørdag – søndag formiddag? Vi har BIG TIME brug for en kæresteaften. Ellers så ender jeg fandeme med at kyle ham på porten inden weekenden er ovre!! Please. Jeg lover, vi hjælper gerne næste gang, det er jeres tur… Vi skal nok aflevere og hente. Jeg vil gøre hvad som helst. Sig nu ja! Skal jeg bage en kage. Det gør jeg. Jeg bager en kage, til ungerne… Hvad siger du?”

Hyggelige morgener

t.f.b.: Kl. 10.15-ish: Vågner langsomt, helt træt og sengevarm…
“skat, skal vi gå ud og spise brunch i dag?”
– svar fra skat: “hmmm….”
Lidt dirty action senere… “Skat, hvad med den brunch dér?”
– “hmmm…”
Kl. 13.30… “Jeg vil gerne bestille en brunch med croissant on the side, friskpresset grapejuice, en dobbelt latte, tak… hvad skal du have, skat?”.

t.e.b.: Kl. 05.35: Vågner i choktilstand pga. barn, der kalder på sin far indefra børneværelset: “Far, far, faaaaarhhhh! mig vil gerne se Gurli Gris nu”
– far: “Skat, går du ikke ind og henter ham?”…
Kl. 05.40: Gurli Gris kører som søvndyssende soundtrack i baggrunden mens barn vælter rundt sengen.
Kl 06.20: Større barn står insisterende i døråbningen til soveværelset og råbehvisker “Mor, mor, moarhhh! Må vi godt tænde for fjernsynet og se en film? Klokken er snart halv syv!”
– mig: “Ja ja, hvis I gider tage jeres lillebror med ind i stuen og se filmen!”
Endelig ro.
Kl. 07.50 kommer det inde fra stuen “Moarhhhh, hvornår står I op? Hallo, vi har siddet herinde i evigheder nu – vi er sultne!”
– mig: “Skat, går du ikke ud og laver morgenmad til dem?”
Kl. 08.05: “Rækker du mig lige kaffen? God søndag morgen børn, nå men, hvad skal vi så finde på i dag?”

Forberedelser til middagsselskaber

t.f.b.: indkøb af friske blomster, bestilling af sushi, et glas vin eller to og kys med manden inden gæsterne kommer, borddækning (tager mig god tid!), langt varmt bad og styling af hår, glimmerkjolen frem fra skabet og rød løbestift, velkomstcocktails på bordet. Fem minutter før gæsterne skal ankomme: “Hvor bliver de mon af?”

t.e.b.: glemmer at købe blomster, bestilling af sushi plus indkøb af hotdogbrød, pølser, slik, sodavand og tilbehør til børnene, borddækning (tager 2 minutter), børneborddækning, etagevask og parfume – der er ikke tid til bad, opdager plet på glimmerkjole (er der mon nogen, der ser det? ej!), rød læbestift for at flytte fokus fra fedtet hår, alkoholfri øl på bordet (der er altid én, der skal køre hjem) og velkomstcocktails på bordet. Fem minutter efter gæsterne burde være kommet: “Ej skat, jeg håber virkelig, at de er en halv time forsinket…jeg er laaaangt bagud.”

Mit syn på mine forældre

t.f.b.: Sådan nogle mennesker, jeg kunne låne penge af, hvis weekendens strabadser var lidt for dyre… og nogle folk, der bød en varm middag sidst på måneden, når jeg havde spist havregrød i en uge.

t.e.b.: Sådan nogle fuldstændigt uundværlige typer. Pasningsmulighed. Deres favn er en form for losseplads for utilpassede småbørn. Faktisk en slags førstehjælp til os som småbørnsfamilie.

Overvejelser på en mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag…

t.f.b.: mandag: “Hvornår skal vi holde fest?”
tirsdag: “Hvem skal vi have med til fest?”
onsdag: “Skal vi ikke holde en fest i aften?”
torsdag: “Hvilken kjole skal jeg have på til fest?”
fredag: “Hold kæft en god fest!”
lørdag: “Pis, mine stilletter blev ødelagt til festen. Hvordan skal jeg få penge til nye stilletter?”
søndag: “Biiiipppp…. “
mandag: “Hvornår skal vi…”

t.e.b.: mandag: “Endelig et øjeblik til mig selv… arbejde, here I come!”
tirsdag: “Åh, bare børnene nu passer på sig selv i trafikken. Åh gud, der er meget vasketøj!”
onsdag: “Hvad skal vi have til aftensmad? Bare mine børn har det godt i skolen”
torsdag: “Bare der aldrig sker mine børn noget… Var det mig, der skulle lave aftensmad?”
fredag: “Hvordan kan der stadig være så meget vasketøj? Gad vide hvordan børnene har det?”
lørdag: “Hvor fanden er den der glimmerkjole, jeg engang havde tilbage i 2008? Var det unfair, at vi fik passet børnene i aften?”
søndag: “Hvad er mindst pinsomt, Leos Legeland eller svømmehallen? Seriøst, er der stadig vasketøj?”
mandag: “Endelig et øjeblik…”

Mit forhold til bøger

t.f.b.: Jeg læste mange bøger. Om alt muligt. Jeg elskede en god bog om aftenen inden jeg skulle sove. Jeg læste bøger på ferier. Bøger med en kop te. Bøger i toget.

t.e.b.: Der er no chance, at jeg har tid til at læse en bog. Nu snakker vi lydbøger, der afspilles i bilen, når jeg er på vej til at hente ungerne fra fodbold eller noget andet i den dur. Inden jeg skal sove er jeg for træt til at læse. På ferier er der altid et barn, der hiver mig i armen eller vil have mig med i poolen. En kop te – kan jeg ærligt ikke huske, hvornår jeg selv har siddet med. Og togture bruges på arbejde.

En god lørdag aften

t.f.b.: En date. God mad. God musik og cocktails.

t.e.b.: Joggingtøj. Dyne. Lyden af børn, der sover tungt og min mands arme om mig.

Mit forhold til budgetkonto

t.f.b.: hahahaha! Budgetkonto?! Hvad snakker folk om? Hvem har brug for et budget og en budgetkonto? Lev hårdt, dø ung… I véd, den slags indstilling.

t.e.b.: Oh my fucking God. Mit liv ville være en økonomisk ruin uden en budgetkonto.

Mit syn på pædagoger og lærere

t.f.b.: Hvem fanden gider bruge sit liv på at passe andre menneskers børn?

t.e.b.: Tak Gud og universet for at der findes mennesker, der gider bruge deres liv på at passe andre menneskers børn!

Tanker om min mand

t.f.b.: Jeg synes han var ret lækker. At han var sød. Jeg var vild med alt det, han gjorde for mig.

t.e.b.: Jeg synes han er fantastisk. Og stadig ret lækker. Og sød. Jeg har den dybeste respekt. Jeg synes, han er den vildeste far. Den bedste partner-in-parenting. Han er den jeg ser op til. Jeg er vild med alt det, han gør for børnene og vores familie. Han er en klippe, skåret i blød granit. Han er min superman.

Tanker om mig selv

t.f.b.: Jeg husker, at jeg synes, jeg var meget sådan ‘god-agtig’. Klog. Dygtig. Pæn og ordentlig.

t.e.b.: Jeg er en fucking naturkraft. En superwoman. En løvinde. Jeg er nogens mor. Bum.

♥

Hvis du vil læse, hvad der inspirerede mig, så læs med hos Guldlog: Dengang og nu