Det tog også ‘kun’ 2 år at få det gjort…
Jeg må da indrømme, at når du hele verden alligevel er på den anden ende, og alt står stille, jamen, så har jeg altså tænkt mig at få det allerbedste ud af situationen. Og derfor er der blevet sat gang i flere projekter herhjemme, – projekter, som jeg ganske enkelt ikke har kunne nå i den travle hverdag, vi ellers lever her på matriklen.
Ét af de tiltag er – eller bør jeg nu sige var – at drengenes værelse skulle ordnes. Og her mener jeg ikke bare lige ryddes op. Nej, jeg mener faktisk den helt store tur. Lige siden vi flyttede ind for 2 år siden, har der ikke (som i: overhovedet ikke!) været styr på deres værelse. Og det ligner ikke mig. Det gør det ikke. Jeg er typen, der elsker en god pladsmæssig udfordring, så jeg kan have nogle DIY projekter mm.
Men den her udfordring blev ved med at drukne i hverdagens gøremål. Så ungerne har brugt deres værelse til at sove i. Bogstavelig talt. Sove. Der har været tale om ca 8 m2, udelukkende brugt som soveplads for vores tre børn. I stuen har de haft deres legetøj, og så er alt andet rod egentlig bare havnet som en slags “gulv-decor” på deres soveværelse. Det har været noget rigtig rod.
Men i dag tog jeg tyren ved hornene. Jeg kørte i Ikea og købe en reol, nogle opbevaringskasser og en madras. Jeg sprittede hænder. Holdt afstand. Alt det, som vi er blevet anbefalet. Men det var fuldstændig genialt. Nu er der endelig plads til, at ungerne kan have deres legetøj i reolen og de kan sove i køjesengen. Den ekstra madras bruger vi på gulvet, så de alle tre har egen soveplads. Det elsker det, – faktisk sagde de alle tre et stort TAK til mig i dag, fordi jeg havde fået styr på det.
Det gjorde mig jo super glad – samtidig fik jeg en smule dårlig samvittighed, fordi jeg ikke havde fået taget hånd om det før.
Men pyt. Jeg har lært mig selv, at man skal sige PYT. Det lykkedes, endelig. Og jeg er rigtig glad for resultatet. Nu vil jeg gerne male deres værelse, og jeg vil også gerne hygge lidt om dem, med nogle lyskæder eller lign – men for nu er det godt nok.
Hvordan sover jeres børn? Har de hver sit værelse, eller bor jeres tre børn også på 8 m2, og det går fint?
13 reaktioner
Tre drenge på 2, 4 og 10 år. Alle har eget værelse, alle sover inde hos os😂
Mine drenge på 2 og 6 deler værelse på cirka 10 m2…. os, forældre har taget det lille værelse på 5 m2 og “ofrede” os… gæt hvor børnene sover?!😅
Vores søn på 3,5 og datter på 1 år sover på samme værelse og har et fælles legeværelse. På sigt regner vi med at de skal have hver deres værelse. For nu elsker de – i sær den store – at sove sammen.
Alle 4 har hver sit værelse, pige 17, dreng 14, pige 9 og lillebror på 3mrd han sover dog hos os i stuen, vi har lavet et lille værelse så alle har deres eget og vi i stuen på en sovesofa og fungerer fint
Min store datter på 15 år har sit eget værelse.
De “små” på 7 & 8 år deler værelse, som jeg har forsøgt at dele op med rumdeler. Jeg sover i stuen på en sovesofa, ofte sammen med de “små” ☺️
Mine to piger har hver deres værelse, vi bor også 3 mennesker o i en 5 værelses så vi klager ikke. Men synes dine drenges værelse er blevet rigtigt godt
Her har han eget værelse han knap 10 år, samme størrelse soveværelset, og han ligger nu stadigvæk tit i smørhullet 😄 da han var mindre boede vi på 55 kvm og sov tæt i soveværelset alle 3.
Mind store drenge på 17-15 år har deres eget .. min små drenge på 5-6 år deler et værelse… de har altid være sammen om alting 😊
‘Hastværk er lastværk’ og ‘bedre sent end aldrig’ synes at være relevante ordsprog at huske. Ingen grund til dårlig samvittighed, for du skal huske, at fejre succes, og aldrig fejl.
Godt du allerede har lært at sige PYT. Det er den rigtige kurs, og jeg hepper på, du fortsætter den gode stil.
Børnene er ikke hjemmeboende her. De bor sammen med deres mor, men indtrykket er, at de alle har hver deres værelser. Klog af skade er det nok også bedst, da de kan være nogle rodehoveder engang imellem.
De elsker begge orden, men tror vist, deres mor er deres lokale hushjælp, og mens hun og jeg boede sammen må jeg erkende, at jeg er den barske type, som siger, at når der roder få timer efter alt er på plads, jamen så siger man PYT, lukker døren, og tænker: de lærer det nok en dag, i hvert fald når de får en legoklods i foden, når de står op.
Det er naturligvis flere år siden de legede med Lego, men sjovt at tænke tilbage på, for man skal ikke være til grin for ens børn. Når man har hjulpet dem, og vist vejen, så må man lære at rydde op.
Den dag de flytter i egen lejlighed er der jo ingen kære mor til at redde dem…
Fortsat god weekend. 🙂
PS: Der er en fejl, når man besøger bloggen med Firefox, så meldes der, at “Du skriver kommentaren for hurtigt”, når man klikker på Skriv kommentar – men i Opera virker alt fint… Nok flere, der dropper at skrive en kommentar… :’-(
Vi sover mega småt, sengen kan lige være der, som i lige akkurat. Børnene deler et stort værelse, med indbygget skab til al voksentøjet. Man kan snildt bo 4 på 70kvm 😁🤷🏼♀️
Var det nu virkelig nødvendigt at få den reol op? Ja, det er sikkert meget rart, men vi får jo ikke stoppet den virus, hvis alle tænker: “Jeg kører lige i Ikea” eller lignende, også selvom man holder afstand, spritter hænder osv.
Nej, man skal holde sig fra mennesker generelt i de næste 14 dage, så vi forhåbentlig kan stoppe den virus og passe på de svage i samfundet.
Derfor skal man kun tage ud blandt folk, hvis det er højst nødvendigt, altså hvis man skal have mad og andre fornødenheder, sgu da ikke en reol i Ikea som i øvrigt kan vente i 14 dage!
Jeg fatter simpelthen ikke, at du kan være så egoistisk og så ligefrem “reklamere” med det på din blog. Så nogle af dine følgere tænker, at det er helt ok…
Nu er vi jo IKKE blevet rådet til ikke at handle ind. Og man må jo gerne gå ud i butikkerne så længe man spritter af mm som anbefalingen lyder
Nej, vi er ikke rådet til ikke at handle ind. Det er jeg med på. Men statsministeren og andre sundhedsmyndigheder opfordrer til at man undlader alt andet end absolut nødvendige aktiviteter.
En tur i Ikea for at købe en reol kalder jeg ikke ligefrem nødvendig.
Det kan godt være, at du ikke har nogle symptomer, at du spritter hænder af m.m., men du kan sagtens være syg uden symptomer (eller en af de andre 100 personer som er i Ikea kan være syg uden symptomer). Og så begrænser det ikke smittespredningen, hvis vi alle tænker: “Jeg kan godt lige….”
Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe den slags, hvis vi skal stoppe spredningen. Vi bliver nødt til at lytte til eksperterne, når de siger, at unødvendige aktiviteter skal stoppes.
Her er hvad en overlæge har skrevet.
Skrevet af specialeansvarlig overlæge på Hvidovre Hospital, Lillian Mørch Jørgensen:
———-
Er selv i sundhedsvæsenet, og der er allerede godt fut under Coronakedlerne.
Grow up og tag ansvar….
OPRÅB FRA NEDLUKNINGEN – del gerne! 🚨
“Men vi behøver jo ikke sætte alting i stå…”
Ovenstående citat er et af flere, jeg har hørt i min omgangskreds det seneste døgns tid, som overbeviser mig om, at det nok desværre ikke er gjort med 14 dage i mere eller mindre isolation. Hvis du er en af dem, som kunne finde på at sige ovenstående, eller en af dem der godt kunne tænke sig at nøjes med 14 dages mangel på liv, så læs lige med her!
Den aktuelle undtagelsestilstand er den mest omfattende, nogen kan huske. Hvad med 2. verdenskrig, tænker du? Nåh, dengang Christian d. 10. dagligt red rundt i gaden og chillede?
Newsflash: Hans barnebarn har lige aflyst sin 80 års fødselsdag, fordi vi står i lort til halsen – og det gør vi, fordi vi står over for en trussel, vi reelt set ved meget lidt om.
Det skorter imidlertid ikke på alverdens lægmandsholdninger og analyser af, hvordan man skal og må forholde sig. Sådan er det i vores tid. Vi er vant til, at der er mange versioner af rigtig og forkert, sundt og usundt. Folk er fulde af viden, de har trukket ud af røven eller læst et sted i deres nærhed. “Jamen, det smitter jo kun hvis…”, eller “Der er jo ikke så stor risiko, hvis bare…”
Tillad mig at komme med endnu et udsagn i malstrømmen:
Det eneste vi ved er, at vi ikke ved nok til at agere med andet end yderste forsigtighed.
Du kan sagtens være smittet uden at have symptomer. Du kan sagtens have nogen symptomer uden at have alle. Du kan gå rundt med viruset i op til 14 dage, uden at vise nogen former for symptomer. Det er marts, det er højsæson for forkølelse, og det kan synes åndssvagt at reagere på lidt gement hosteri – “det er nok bare lidt forkølelse”. Men det skal du!
Lad mig skære det ud i pap: Der er lige præcis to mennesker, du skal lytte til. De hedder Søren og Mette – ligesom i de gamle læsebøger, du måske er ved at støve frem fra gemmerne, for at læse de obligatoriske 20 minutter med dit barn derhjemme. Den ene har du aldrig hørt om før, den anden har du nok. Og du skal altså lytte til dem, selvom de begge to er jyder, og den ene er gammel DSU’er.
Søren ved noget om sundhed, og han har sagt, at hvis du bare har ét af symptomerne (feber, hoste, ondt i halsen etc), så skal du agere, som om du har corona. Altså blive hjemme. Bare blive hjemme. Mette ved noget om ledelse, og hun har sagt, at du skal undlade alt andet end de mest nødvendige aktiviteter. Du skal ikke besøge mormor i Jylland. Du skal ikke drikke rødvin med dine gode venner. Du skal ikke invitere nogen til fødselsdag.
Du skal gå på arbejde, hvis du er livsnødvendig for samfundet, og ikke har skyggen af symptomer. Og du skal anskaffe dig noget mad, så du kan overleve. That’s it. Den er ikke længere.
Vi SKAL nemlig sætte alting i stå. For hvis vi ikke gør, varer det her meget længere end 14 dage. Og hvis vi ikke gør, risikerer vi langt flere dødsfald.
Mette har sendt skoleeleverne hjem, hun har stoppet behandling af alt andet end corona, og hun har fucking lukket grænserne. Synes du stadig, du kan tillade dig at bøje anbefalingerne, fordi du keder dig?
Det er Søren og Mette, der bestemmer. Ikke din fortolkning af, hvad du har læst eller hørt et sted i informationsmylderet, eller hvad du mener kan passe eller ikke kan passe. Sådan er det.
Hvis du er laissez-faire og spiller brætspil med to af dine venner i morgen, og bliver smittet med corona af en, der ikke udviser symptomer endnu, så smitter du mig, når vi står ved siden af hinanden nede i grøntsagsafdelingen, så smitter jeg et af de børn, jeg skal passe i nødpasning på onsdag, som går hjem og smitter sin mor, der er læge, og tager på arbejde på torsdag, og så brænder lokummet altså.
Kort sagt: Hver gang du er magelig og tænker, at det nok lige går an at sætte dit eget behov først, er du med til at trække det her lort i langdrag, og du bringer dine medborgere – og særligt de svageste af dem – i risiko.
Det er pissehårdt at sidde derhjemme, men deal with it, for denne gang er det ikke bare naboen, det går ud over. Det er os alle sammen. Så rul yogamåtten ud hjemme i stuen, spil FIFA online med dine venner, lav noget simremad, se noget ‘Alene i Vildmarken’, Netflix eller Pornhub, læs en af de bøger, der er groet spindelvæv på, eller få spillet på den guitar, du fik i konfirmationsgave. Og glæd dig til måske at komme ud igen om 14 dage, hvis dine medborgere også har taget sig sammen og taget deres ansvar seriøst!
Tak, det var det hele.