Den lille forskel, som (måske) skal redde verden…

Kan man overhovedet skabe en bedre verden? Kan man, som enhver skønhedsdronning ville sige “make world peace”? Jeg tror ikke på det. Ja, det lyder nok pessimistisk – men jeg tror desværre, at det ligger i menneskets natur at søge magt og bekrige hinanden. Men når det er sagt, så tror jeg også på kærligheden. Jeg tror på, at det positive overvinder det onde, og jeg tror på, at vi kan gøre en forskel. Den lille forskel, som i sidste ende skal være med til at skabe en bedre verden.

Når man vågner op – flere gange om måneden – til nyhedsoverskrifter om terror, krig, drab og ødelæggelse, så kan man vel ikke undgå at blive lidt hårdhudet med tiden. Eller hvad? Jeg mærker hver eneste gang, hvordan at nyheden om flere ofre for meningsløse terrorangreb trækker tårer i øjenkrogen – men det er alligvel ikke som 11. september, hvor jeg selv og resten af verden stod stille. Rimelig hurtigt fordøjer jeg situationen og forsøger at “komme videre”.

På en underlig måde har man vel vænnet sig til den nye dagsorden, som vi idag må lære at leve med. Uhh, det er et følsomt emne det her, for det skal understreges, at jeg på alle måder er ramt af de seneste nyheder om en selvmordsbombe i Manchester. Dybt. Jeg frygter for mine børns fremtid og jeg frygter for min egen. Hver gang jeg bevæger mig igennem Nørreport Station så rammer tanken mig “Er det mon idag, lige nu, at terroren rammer Danmark – sådan for alvor?” 

Jeg er faktisk rigtig bange for, at der skal ske mig og mine nærmeste noget. Men jeg tror ikke at vrede, angst eller had får os – menneskeheden – nogen steder. Jeg tror ikke at vrede flytter os i en bedre retning. Så jeg forsøger hver eneste dag at stå ud af min seng og sætte et smil på mine læber. Jeg forsøger at tale pænt til mine nærmeste og huske at fortælle dem jeg elsker, at jeg elsker dem. Jeg forsøger at gøre en lille god ting ved et fremmed menneske – hver eneste dag! At praktisere venlighed og nærvær.

Om det er at hjælpe en ældre kvinde med at bære hendes indkøbspose ud til hendes bil, eller om det er at give en fremmed mand en kompliment for hans virkeligt fede sko, eller om det er noget mere eksistentielt som at lytte, når jeg kan mærke, at en person har brug for én at snakke med. Så gør jeg det. Jeg tror på, at det er de små ting, der skal til, hvis vi vil opleve en bedre verden. Naturligvis balanceret med det hårde arbejde vores politikere, politi og forsvar udfører hver dag for at sikre fred og trygge forhold for os alle sammen. Men dét er ikke min opgave som enkeltperson. Min opgave er, at være den bedste udgave af mig selv, så ofte som muligt – dét synes jeg er vores alles opgave.

I dag oplevede jeg en ting. Slet ikke noget af større betydning for verdenssituationen, men af stor betydning for min dag. En lille forskel, som gør min dag bedre, sætter et smil på mine læber og som er med til at gøre, at jeg resten af dagen møder verden med et smil. Jeg købte en kaffe. Den søde ekspedient spurgte mig om jeg ville have en smagsprøve med på citronmåne til kaffen. “Ja tak, det er min favorit – så meget gerne”, svarede jeg. “Så får du da lige to stykker”, sagde hun friskt.

Jeg ved godt, at det er en totalt ligegyldig situation – men så alligevel ikke. Hun var hurtig til at reagere, da hun indså at hun kunne gøre en lille bitte forskel, som kunne gøre mig lidt ekstra glad. Jeg synes det var så sødt – og jeg blev i øvrigt sendt ud af døren med et hjerteligt “Ha’ en rigtig dejlig dag” efterfulgt et stort smil. Hun gjorde en forskel for mig.

Jeg håber at der er flere søde, friske ekspedienter som hende derude (mon ikke?). Jeg håber at du også mødte sådan en som hende her til morgen. Jeg håber at du vil hilse pænt på manden på gaden og sende ham et venligt nik, selvom han er helt fremmed for dig. Jeg håber at du vil se folk i øjenene og at du vil smile til verden.

God dag.