Brødtort – en sønderjysk rugbrødslagkage
(opskrift udviklet for OBH Nordica, fra bogen “Brød vi samles om” 2015)
8 pers.
Sværhedsgrad: let
Arbejdstid: 40 min.
Bagetid: 3 x 12 min.
Rugbrødsbunde
6 æg
200 g lyst rørsukker
100 g mørkt rugbrød, uden kerner
100 g hasselnødder
1 tsk. bagepulver
I øvrigt
7,5 dl piskefløde
2 dl god blåbærsyltetøj
100 g mørk chokolade (spåner)
200 g friske blåbær
1 spsk. flormelis
Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive. Vend nænsomt sukkeret i hviderne og dernæst ægge- blommerne en ad gangen. Riv rugbrødet fint og hak has- selnødderne groft. Bland fintrevet rugbrød med hakkede hasselnødder og bagepulver og vend det i dejen.
Anvend en god slip-let bageform eller beklæd en spring- form med bagepapir på både sider og bund. Fordel en tredjedel af dejen i formen og bag den midt i ovnen ca. 15 min. ved 200 grader til bunden har sat sig og giver efter ved tryk. Gentag processen med de to øvrige bunde – alternativt kan flere forme anvendes på samme tid.
Lad bundene køle helt af, inden de lægges sammen med flødeskum og blåbærsyltetøj.