‘Bramble’ cocktail – min bedste opskrift på en klassisk Bramble

Reklame for Rosendahl

Til denne klassiske cocktail har jeg brugt den nye Grand Cru Bar-serie fra Rosendahl. Jeg bruger en shaker, målebæger, isspand, cocktailske og de smukke lowball glas (også kaldet whiskeyglas).

Jeg synes, at den fine Grand Cru Bar-serie supplerer min hjemmebar perfekt. Jeg er nemlig typen, der sættter stor pris på en god cocktail – om det være sig til hverdag eller fest.

Bramble – step by step

Forberedelser

Forberedelser, som du kan gøre enten dagen før eller nogle timer forinden du vil servere dine cocktails:

Sukkersirup
1 dl vand
2 dl hvidt sukker

Kom vand og sukker i en lille gryde og giv det et opkog. Simrer i 2 minutter til sukkeret er opløst. Køles af.

Tip: Hvis du har overskydende sukkersirup kan den gemmes i en uges tid i køleskab. 

Brombærsirup
300 g frosne brombær
200 g hvidt sukker
2 dl vand

Kog de frosne brombær op sammen med sukker og vand. Lad det småkoge i 20 min. Passér det gennem en sigte for at si frugtkødet fra og udelukkende gemme siruppen, der bliver tykkere, når den køler af. Afkøl.

Opskriften på Bramble

Nok til 2-3 cocktails i lowball glas

Ingredienser
8 cl gin
6 cl sukkersirup
4 cl citronsaft
evt. en håndfuld frisk mynte
6 cl Brombærsirup

I øvrigt
Rigeligt isterninger
Friske brombær

Kom en håndfuld isterninger i din shaker sammen med gin, sukkersirup, citronsaft og en håndfuld mynte (kan udelades). Giv det en god rystetur til det er iskoldt. Jeg shaker i ca 20-30 sekunder.

Hæld cocktailen op i lowball glas med is.

Tilsæt efterfølgende brombærsirup, der hældes i ved at hælde over bagsiden af en ske.

Dekorer med friske brombær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem