Reklame for Skærtoft Mølle
Hvorfor er manitobahvedemelet lynhurtigt blevet så mange bageres favoritmel?
Det skal jeg forsøge at forklare dig.
Helt kort: Manitobahvedemel er vanvittig godt til at danne gluten, når det kommer i kontakt med væske.
Det er sådan, at glutendannelsen i en brøddej er meget afgørende for dejens evnen til at holde på den luft (eller gas), der dannes under hævningen. På lige fod med en tyggegummibobbel, der kan blæses uendelig stor, vil man gerne have, at dejen kan strække sig og rumme store luftbobler – uden at bryde. Det giver godt brød med den helt rette ‘krumme’.
Glutennettet er som en stor elastik, der helst skal trækkes i for at yde efter bedste evne, men som – hvis du trækker for meget i den, – går i stykker. Det må ikke ske.
Hvordan opstår gluten?
Når man blander væske med mel begynder glutennettet at danne sig – og denne proces understøtter man, når man ælter dejen. Man kan på en måde sige, at man spænder denne elastik op og trækker mere og mere i den mens man ælter, og når man rammer det helt rigtige punkt under æltningen, er den elastiske effekt på sit maks.
Hvis man ælter videre vil den elastiske effekt bryde og dejen vil gå fra at være spændstig til at være slap, og den vil ikke længere kunne bære de store luftbobler uden at bryde. Ergo: Tæt, sammensunket dej, der ikke kan holde på gassen. En overæltet dej kan man ikke redde.
Hvad gør manitobahvedemel særligt?
Hvorfor er manitobamelet så så særligt? Det er det fordi der er et meget højt proteinindhold i manitobahvedemel – faktisk er der 16 g protein i 100 g stenkværnet, finsigtet manitobahvedemel fra Skærtoft Mølle. Og det er netop proteinindholdet, der siger noget om hvor god bagevene og evne til at danne gluten melet har. Kort sagt; højt proteinindhold er lig med en bedre glutendannelse. Du vil kunne opnå en meget elastisk og bagestærk dej, når du anvender manitobahvedemel.
Hvorfor vælge manitobahvedemel fra Skærtoft Mølle?
Derfor skal du som udgangspunkt også altid vælge det friske, økologiske mel, når du bager – alene fordi der ofte er et lidt højere proteinindhold i økologisk mel end i konventionelt mel, og du får mere smag for pengene. Og meltyper som ølandshvedemel og manitobahvedemel fra Skærtoft Mølle kan jeg som erfaren bager virkelig anbefale dig at anvende. Både for at opnå en god smagsoplevelse og en bedre bageevne.
Du vil opleve markant bedre resultater, hvis du begynder at interesse dig lidt for at investere i godt mel.
Brug koden ANNEMETTE25 og få 25% rabat på skaertoft.dk (gælder til og med 13. april 2022)
Jeg anbefaler altid Skærtoft Mølles mel, og det har jeg gjort i flere år nu. Min bestseller-bagebog BRØDBOGEN (2019) er stort set udelukkende blevet til på mel fra Skærtoft Mølles udvalg og det samme gælder KAGEBOGEN (2020), hvor jeg har anvendt Skærtoft Mølles eminente kagemel, som er rigt på stivelse og har et lavt proteinindhold, hvilket er netop dét man ønsker, i kagemæssig sammenhæng…
Brug rabatkoden ANNEMETTE25 og få 25% rabat hos skaertoft.dk (gælder t.o.m. 13/4 2022)
Du kan købe melet online på skaertoft.dk (det er bare nemt), og på den måde sikrer du dig også ordreproduceret mel – altså hvor melet er helt friskmalet, hvilket igen bare højner dine bageresultater. Du bliver SÅ glad for at få fingrene i det her virkelig friskmalede mel. Tro mig.
Hvis ikke du vil handle online ved jeg, at du blandt andet kan finde dele af Skærtoft Mølles sortiment hos Irma, Matas, Helsam, Føtex m.fl. Det er blot for at nævne nogle, fordi jeg véd, at I vil spørge.
Grove og bløde teboller med manitobahvedemel
12 boller
Sværhedsgrad: let
Arbejdstid: 20 min
Hævetid: 30 + 45 min
Bagetid: 17-20 min
Jeg havde lyst til at dele denne opskrift med jer, fordi jeg synes, det er så dejligt at opnå gode bageresultater – også når jeg ‘bare’ laver en omgang grove og bløde teboller, der er bagt med gær og ikke tager mere end et par timer fra jeg går i gang, før jeg kan servere dem. Børnene elsker at være med i køkkenet, når de véd, at bagværket er færdigbagt lige om lidt…
Man behøver nemlig ikke altid koldhæve eller arbejde med komplekse metoder eller surdej for at opnå en god dej. Man kan bare gøre sådan her…
Ingredienser
50 g øko gær
2,5 dl lun mælk
1 spsk honning
2 æg, str M/L
500 g stenkværnet, finsigtet manitobahvedemel
100 g stenkværnet, fuldkorns ølandshvedemel
100 g smeltet smør
1 tsk havsalt
Æggestrygelse
1 æg
1 spsk vand
Et nip fint salt
Sådan laver du boller med manitobahvedemel:
Dej: Opløs gæren i den lune mælk i en dyb skål, der passer til din røremaskine. Tilsæt honning, æg, manitobahvedemel og ølandshvedemel. Ælt dejen igennem ved lav hastighed i 30 sek til den lige samler sig.
Tilsæt smeltet smør og salt og ælt dejen godt igennem ved fuld hastighed indtil dejen bliver smidig i udtrykket og lige akkurat samler sig om dejkrogen i skålen og slår mod skålens sider. (I mit tilfælde, på min røremaskine, tog det ca 5 minutter før dejen var æltet perfekt.)
Form dejen til en kugle og lad den hæve ved stuetemperatur på en meldrysset bordplade tildækket af et rent viskestykke i ca. 30 min til den er dobbelt størrelse.
Del dejen i 12 lige store dele, som trilles til faste runde boller, der placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk dem til med en rent viskestykke og lad dem hæve ca. 40 min ved stuetemperatur til dobbelt størrelse.
Forvarm i mellemtiden ovnen til 200 grader varmluft.
Æggestrygelse: Tilbered æggestrygelse, der røres sammen med en gaffel af æg, vand og salt. Pensl bollerne med æggestrygelsen. Bag bollerne i 17-20 min til de er flot gyldne. Køl af på rist.
Bollerne egner sig faktisk godt som lidt af hvert… både som bløde madbrød, søde teboller, i madpakker eller til morgenkaffen. De kan fryses.
Prøv selv opskriften; men husk at bestille det helt rigtige mel hjem til formålet fra skaertoft.dk
En reaktion
Bare super yummi 🙂