ADVARSEL: Tag det lige meget seriøst, at hvis du er sart, eller ikke kan tåle at se ulækre billeder af blod og den slags – så lad være et kigge nederst i blogpostet. Really – så’ det sagt!
Men…
Måske er jeg unødvendigt bekymret – måske ikke?! Det er det, jeg gerne vil vide. Hvis du ved noget om forbrændinger/skoldninger – så hjælp mig lige.
For jeg skoldede min hånd for en uge siden, og det går gjort pisse-ondt lige siden – og hånden har været i forbinding, som jeg var oppe og få skiftet i søndags – fed måde at bruge sin søndag – på skadestuen! Men lægen, både min egen og ham på skadestuen, har været rigtig søde og professionelle – og sørget for at der er blevet “taget ordentlig hånd” om min hånd 😉
Og alligevel er jeg lidt bange. Selvom jeg udemærket er klar over, at det kunne have været gået meget værre, og at det jo er heldigt, at det var mig det gik ud over – og ikke én af børnene, – så er jeg bare nervøs for, om det mon bliver pænt igen. Hverken sygeplejerske eller lægerne har egentlig givet udtryk for, hvordan det kommer til at se ud, når det først er helet op. Og hvor lang tid må det ikke få sol… og den slags?
Jeg føler mig lidt på herrens mark, og har ingen erfaring på området (heldigvis, da!).
Det ene øjeblik er jeg helt ligeglad med, om jeg får et ar – for så er det trods alt “bare” på hånden – og det næste øjeblik, kan jeg godt mærke, at det ærgrer mig lidt. Det udfordrer alligevel min forfængelighed.
Så hvad skal man forvente sig?
her kommer lige billeder….
12 reaktioner
Jeg ved desværre ikke hvordan et brandsår heler men jeg blev opereret i hånden hvor de skar en del op og jeg lignede Frankenstein. Jeg kan slet ikke se det idag.
Men jeg er sikker på du skal passe mega meget på solen. Og smøre hånden ind i faktor 50 i lang lang tid, vi taler nok mindst et år, også om vinteren. ( altså når den er helet)
God bedring!
Hej Annemette. Det skal helt sikkert nok blive pænt igen. Måske ik 100% som før, men tæt på. Men med høj faktor i 1 år efter. Ps. Jeg er sygeplejerske og arbejder med sår (dog ik brandsår) ??
Åh, tak!!! Så er jeg mere lettet…
For snart 3 år siden brændte jeg mig på den øverste del af låret (kogende vand) hvor huden også skrællede af. Såret var på størrelse med en hånd og nogle steder ret dybt. Det første år var huden misfarvet men i dag kan man faktisk næsten ikke se det. Kun nogle små lyse steder der hvor såret var meget dybt. Er sikker på dit nok skal blive pænt. Smør det med en meget fed creme når det er helet.
Min storebror fik en meget slem forbrænding på sin ene fod(også af vand), og det var pænt igen efter 1 år med stor hensyntagen til området i forhold til sol osv. 🙂 Hvis man kigger MEGET godt efter, kan man godt skimte et lille ar, men det er bestemt ikke noget, man lægger mærke til!
Så det skal nok blive rigtig pænt igen – ingen tvivl om det!
Hej Annemette.
Her kommer min meget ærlige kommentar 🙂
Det er efterhånen 2 år side, at jeg hælde en kande kogende vand i skødet på mig selv 🙂
jeg fik svære andengradsforbrændinger og bylder, blærer og vabler. (bare vær glad for at det var på hånden, for jeg kunne ikke gå af smerte, da benet jo ryster lidt når man bevæger det)
Smerterne er der længe og selve arvævet kan også gøre ondt længe efter. (alt efter hvor dybt forbrændingen nåede og hvor skadet vævet er)
Jeg måtte ikke få sol på i et år, og efterfølgende smører jeg høj faktor på, da jeg ikke ønsker at farveforskellen skal forblive. (mine ar er meget mærkebrune)
Man kan stadig tydeligt se hvor vandet ramte og jeg har valgt at få det tatoveret over, da det ligner at jeg har arbejdet med kakao og tørt hænderne af på lårene 🙂
Så lyt endelig til det med sol, og beskyt huden med stof og solbeskyttelse, gå ikke i hav eller svømmehal 🙂
Jeg beklager, for jeg ved, at du ikke ønsker denne kommentar 🙂
Sikke en forbrænding du har fået lavet dig. Jeg har med stort held brugt Cicaplast gel fra La Roche-Posay fra apoteket på et brandsår på underarmen efter et møde med en varm kuglegrill. Smurte og smurte ….og som allerede nævnt solbeskyttelse med høj solfaktor til foråret og sommer.
God bedring
Åhh ha da! Det gør simpelthen så ondt. Jeg hændte kogende vand ned over min fod for 6 år siden med både 1.-2. og 3. grads forbrændninger. De steder med de mildeste forbrændninger er helt forsvundet. Men j har et område hvor 3. grads forbrændingen sad -der har jeg et ar. Om sommeren hvor j har bare tæer bliver jeg ofte spurgt om det. Ellers tænker eller mærker j ikke noget til det. Eller det vil sige står j med kogende vand jeg f.eks. hælder fra gryden kan j faktisk mærke det i foden (ja det lyder mærkeligt ?)
Så j tror det afhænger meget af hvilken forbrænding du har fået. Håber det bedste for dig ?
Rettelse! Det var ikke 3. grads forbrænding men svære 2. grads forbrændinger -det sted hvor j har et ar den dag i dag!
Er uddannet sygeplejerske om 7 uger og har været i klinik på ambulatorie for plastikkirurgi og brandsårsbehandling. Du blir næsten så god som ny – bare husk at passe på solen og brug høj solfaktor når du går ud.
Hvor længe var det om at hele. Jeg har fået et lignende og synes ikke det heler.
Ej det tog faktisk ret længe…